Niels er trofæjæger: Har skudt 200 bukke

Niels Rand er trofæjæger. Han har haft jagttegn i 40 år. Foto: Lars Saugbjerg

Niels er trofæjæger: Har skudt 200 bukke

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der findes mange glæder i livet, og for Niels Rand er jagt en af de største. Han fik jagttegn for 40 år siden.

Nørup: - Velkommen i min jagtstue.

Det er svært ikke at tabe kæben, når man besøger 71-årige Niels Rand i Nørup. I hans jagtstue hænger der historier fra et langt liv med jagt.

Alle mennesker har brug for, at tilværelsen giver mening, og her kan en god hobby spille en vigtig rolle. En hobby, man spejler sig i, en hobby, man ånder i og som giver positive oplevelser. For Niels Rand er jagt noget ganske særligt. Lige siden han skød sin første buk som ung knægt, har jagt været en del af hans liv. De mange trofæer på hans vægge vidner om hans evne til at nedlægge sit bytte.

Jeg kigger op på væggene, ser mine trofæer og kan huske tilbage på hver enkelt jagt.
Niels Rand, jæger
Den sorte buk har fået ærespladsen i Niels Rands jagtstue. Den er dog ikke skudt i Danmark. Foto: Lars Saugbjerg
Den sorte buk har fået ærespladsen i Niels Rands jagtstue. Den er dog ikke skudt i Danmark. Foto: Lars Saugbjerg

Det sorte spøgelse

Jagt på vilde dyr var i tidernes morgen en forudsætning for at kunne overleve. I dag handler det om noget andet, blandt andet samhørigheden med andre jægere, spændingen ved selve jagten - og naturoplevelsen.

- Det er naturen, som først og fremmest tænder mig. Jeg elsker naturen, og jeg elsker at opholde mig i den. Observere den. At sidde for mig selv, nyde solopgangen, en hoppende hare, fuglene, råen, lammene - og bukken, der måske viser sig, lyder det fra jægeren.

Niels Rands stærke interesse for og fascination af jagt afspejles i hans jagtstue, hvor "Det sorte spøgelse" hænger på ærespladsen.

- Den sorte buk er jo meget eftertragtet. Der er ikke så mange danske jægere, der har skudt en, så det er da lidt af et scoop. Det er dog ikke en dansk buk, for jeg har skudt den i det gamle Østtyskland, hvor især danskere, englændere og franskmænd gerne går på jagt efter den, fortæller Niels Rand.

Han var afsted tre-fire gange, før det i 2013 lykkedes ham at få det sorte spøgelse nedlagt.

Der hænger omkring 200 opsatser i jægerens hjem. Foto: Lars Saugbjerg
Der hænger omkring 200 opsatser i jægerens hjem. Foto: Lars Saugbjerg

Medaljebukke

Nok hænger den sorte buk med den flotte opsats på ærespladsen, men der er andre bukke, der fylder i Niels Rands hjerte. Han skød sin første buk, da han var omkring 16 år.

- Mig bekendt var der ikke noget, der hed jagttegn dengang. Det fik jeg for 40 år siden, og jeg husker tydeligt den første buk, jeg skød herefter; en årsbuk. Den hænger dér, siger jægeren og peger op på væggen.

- Den ville jeg ikke skyde i dag, for han er jo ikke særlig høj. Men jeg var i alt 54 timer om at få ham nedlagt. Jeg vidste, hvor han gik, men han var ikke skudbar. Allerede på det tidspunkt var han det, man kalder en pladsbuk - det er jo ellers ofte de gamle bukke, der holder til bestemte steder. Til sidst vendte han siden til, og her 40 år efter hænger han på væggen.

Første buk er på ingen måde en medaljebuk, for opsatsen er simpelthen for lille. Til gengæld er gevirene ekstra store og flotte på fem andre bukke på væggene, og det er dem - ud over den sorte - der betyder mest for Niels Rand.

- Det er stort at skyde danske bukke, der får en guldmedalje. Det har jeg gjort to gange. Jeg har også nedlagt en sølv og to bronze, fortæller han og tager et trofæ ned fra væggen.

Der hænger en guldmedalje på det udstoppede hoved. Dyret er skudt på en jagt mellem Brande og Sønder Omme.

- Jeg havde pralet over for jagt-kammeraterne, at den ville havne i top 10. Den fik en 11. plads, så det kostede en kvaje-omgang, smiler Niels Rand.

Der er mange flotte trofæer i safarihytten. Foto: Lars Saugbjerg
Der er mange flotte trofæer i safarihytten. Foto: Lars Saugbjerg

Respekt for dyrene

Der hænger et par hundrede opsatser i hjemmet.

- Jeg kan sidde og lade tankerne vandre i min jagtstue. Alene, med hustruen eller med vennerne. Jeg kigger op på væggene, ser mine trofæer og kan huske tilbage på hver enkelt jagt. Jeg er trofæjæger og elsker at have dem hængende. Jeg har meget stor respekt for dyrene og er tit ude i naturen uden at skyde noget. Men om natten til den 16. maj, får jeg ikke sovet mere end to timer. Jeg ser hele tiden den store buk for mig, lyder det fra Niels Rand.

Adrenalinen pumper stadig, når den 71-årige jæger tager sigte. Hver gang. Det hænder endda, at "bukkefeberen" får ham til at sænke riflen. Men når bukken falder, opstår magien.

- Det er noget særligt at gå de 80 eller 100 meter hen til dyret, der er skudt - det er ligeså godt, hvis ikke bedre, end sex, hævder han med glimt i øjet.

- Den dag, hvor adrenalinen og spændingen ikke opstår - hvor det er "koldt" for mig at skyde - holder jeg op.

Niels er trofæjæger: Har skudt 200 bukke

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce