Undskyld, vi roder: Supermarked bygger om

Frugt- og grøntafdelingen er et af de områder, som bliver prioriteret højest i ombygningen, forklarer brugsuddeler Peter Lystrup. Arkivfoto: Mette Mørk

Undskyld, vi roder: Supermarked bygger om

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Om cirka to uger begynder en ombygning af Dagli'Brugsen i Bredsten, som skal give mulighed for at præsentere fødevarerne endnu bedre. Samtidig bliver der etableret en kasse ekstra for at nedbringe kø ved kassen.

Bredsten: Det er en spændt Peter Lystrup, brugsuddeler i Dagli'Brugsen i Bredsten, der om cirka to uger for alvor kan sætte gang i en større ombygning af butikken.

- Vi kommer til at lægge mere vægt på, at vi er en madbutik. Det er det, der skal være vores fokus. Det, der får den helt store tur, er vores frugt- og grøntafdeling. Her kommer der blandt andet en ekstra køler og flere borde til varer, for det er et af de områder, vi kommer til at satse endnu mere på, siger han.

Kødkøleren ved siden af frugt- og grøntafdelingen bliver også skiftet ud med en ny og mere præsentabel model, så kødet fremover kan præsenteres pænere.

- Samtidig flytter vi vinafdelingen op til det område, så vi samler frugt- og grønt, kød og vin i en område, så vi kan vise, at vi godt kan være med og have det hele til et lækkert måltid, selvom vi ikke har helt så stort et sortiment som Kvickly eller SuperBrugsen, forklarer Peter Lystrup.

Vi kommer til at lægge mere vægt på, at vi er en madbutik. Det er det, der skal være vores fokus.
Peter Lystrup, uddeler

Kager på frost

Ost og pålæg får også plads i en ny køler. Det samme gør de såkaldte convenience-varer, altså færdige salater og måltider, som fremover får sin egen nye køler.

- I alt har vi investeret i fire nye, store kølere, siger uddeleren og tilføjer, at der derudover er investereret i en ny frostkøler til kager på frost.

- Det giver os mulighed for at have et mere spændende sortiment af kager, deriblandt forskellige flødekager, der kan appellere til alle. Kunden kan købe kagerne med hjem og selv tø dem op et par timer, før de skal bruge dem. Det er noget af det nyeste indenfor Coop, så det er jeg lidt spændt på at se, hvordan kunderne tager imod, siger han.

En ny bakeoff-afdeling bliver der også plads til.

Ny kasse to

Ved kasselinjen sker der også nyt. Her bliver kasselinje to genindført. Den blev ellers fjernet for nogle år siden i forbindelse med en ombygning, men en del kunder har givet udtryk for, at den mangler. Peter Lystrup mangler den også.

- Den kioskkasse, der blev lavet for nogle år siden, fungerer ikke rigtig her, så nu får vi en rigtig kasse magen til den, vi har, sat op i stedet. Vi har valgt at lytte til kunderne, siger han.

Samtidig bliver der rokeret om ved kasseområdet, så det bliver mere overskueligt og mere funktionelt.

Undskyld, vi roder

Ombygningen kommer efter planen til at tage godt to uger at gennemføre.

- Vi håber, at kunderne vil være forstående overfor, at der måske roder lidt i den periode, og at der i dag, hvor kølerne skal skiftes og flyttes, kan mangle frost- og kølevarer. Det er heldigvis en relativt kort periode, det står på, lyder det fra Peter Lystrup.

Når ombygningen er slut, vil en del varer have skiftet plads, hvilket kunderne i starten måske også lige skal vænne sig til.

- For at få plads til at udbygge nogle afdelinger har vi skåret lidt plads andre steder, men jeg tror ikke, at det bliver noget, kunderne kommer til at mærke meget til. Det kan måske være dyrefoder, som får en smule mindre hyldeplads. Eller der kan være nogle varegrupper, hvor vi har skåret lidt i sortimentet. Skulle nogen mangle noget, skal de som altid bare sige til, så finder vi en løsning, forklarer han.

Lørdag 15. december bliver der åbningsfest for at markere ombygningen. Her vil der være 20 procent på alt i butikken med få undtagelser, og så vil der være forskellige aktiviteter i løbet af dagen.

Ombygningen løber i alt op i 1,2 millioner kroner.

Undskyld, vi roder: Supermarked bygger om

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce