Lokale spillemænd begyndte at spille jysk folkemusik i protest

Kristian Bugge og Mette Kathrine Jensen har fundet et musikalsk fællesskab, som har ført dem rundt i Danmark og store dele af verden. Passionen er og har gennem alle årene været den jyske folkemusik. PR-foto

Lokale spillemænd begyndte at spille jysk folkemusik i protest

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mette Kathrine Jensen og Kristian Bugge boede halvanden kilometer fra hinanden, men fandt først en musikalsk forbindelse på konservatoriet. Torsdag spiller de koncert på hjemmebane i Egtved Forsamlingshus. Det sker sammen med Morten Alfred Høirup.

Egtved: Nogle gange spiller skæbnen os nogle sjove puds. Sådan er det blandt andet for Mette Kathrine Jensen og Kristian Bugge, som voksede op kun halvanden kilometer fra hinanden, og som hver dag stod på den samme bus ved Tiufkær Mark for at komme i skole. I ti år stod de blandt en lille håndfuld børn hver dag og ventede ved det samme stoppested men talte aldrig sammen.

Først da de endte i samme klasse på musikkonservatoriet i Odense, kom de til at tale sammen. Der var kun fire i den klasse. Den ene var en russisk sangerinde, som helst ville synge russisk, den anden var en skotsk violinist, som helst ville spille skotsk, og så var der Mette Kathrine Jensen og Kristian Bugge.

- Nok lidt i protest besluttede vi, at vi så ville spille jysk, husker hun og griner.

I deres jagt på at finde jysk musik at spille, fandt de to en nodebog på Det Kongelige Biblioteks Folkemindesamling. Bogen var dateret i 1840 fra præcis det sted ved Tiufkær Mark, hvor de to hver dag i ti år var steget på bussen.

- Det er et meget godt bevis på, at nogle gange behøver man ikke skue så langt væk for at finde den smukkeste musik, fortæller hun.

For nogle er folkemusik måske lidt kedeligt. Herhjemme er folkemusik så almindeligt, at mange nok ikke ved, det er noget særligt. Men jo mere, man spiller det og lærer melodierne at kende, jo mere dybde og mere liv får det.
Mette Kathrine Jensen, musiker og rigsspillemand
Kristian Bugge (tv.), Mette Kathrine Jensen og Morten Alfred Høirup udgår sammen trioen Jensen, Bugge og Høirup, som torsdag aften kan opleves i Egtved Forsamlingshus. PR-foto
Kristian Bugge (tv.), Mette Kathrine Jensen og Morten Alfred Høirup udgår sammen trioen Jensen, Bugge og Høirup, som torsdag aften kan opleves i Egtved Forsamlingshus. PR-foto

Er stadig vild med folkemusikken

Mette Kathrine Jensen, der lærte at spille harmonika hos Ulla Moustgaard i Egtved Musikskole, og Kristian Bugge har nu spillet sammen i 17 år, og de har efterhånden rejst hele verden rundt med deres musik. Selvom det måske var lidt i protest, de begyndte at spille jysk folkemusik, så har det udviklet sig til en stor passion, og det er netop den genre, der stadig i dag inspirerer dem.

- For nogle er folkemusik måske lidt kedeligt. Herhjemme er folkemusik så almindeligt, at mange nok ikke ved, det er noget særligt. Men jo mere, man spiller det og lærer melodierne at kende, jo mere dybde og mere liv får de, forklarer hun.

De to er faktisk blevet udnævnt til rigsspillemænd, hvilket der kun er 22 af i Danmark.

- Med den udnævnelse hører en forpligtelse til at være med til at videreføre traditionen med folkemusik. Det handler om at bruge musikken for at kunne bevare den.

Selvom de i 17 år har spillet jysk folkemusik, har de langt fra udtømt genren.

- Folkemusikken er en udtømmelig kilde. Vi bliver ved med at støde på nye melodier og sange, som er blevet spillet og sunget rundt om i Jylland, siger hun.

Koncert i Egtved

Torsdag aften er Mette Kathrine Jensen og Kristian Bugge tilbage på hjemmebane, når de giver koncert i Egtved Forsamlingshus sammen med Morten Alfred Høirup, der udgør den tredje musiker i trioen Jensen, Bugge og Høirup - en af flere forskellige konstellationer, de to rigsspillemænd spiller i.

- Det er altid enormt hyggeligt at være tilbage i Egtved, hvor vi gik i musikskole, og spille, lyder det fra Mette Kathrine Jensen.

Koncerten i Egtved Forsamlingshus starter klokken 19.

Lokale spillemænd begyndte at spille jysk folkemusik i protest

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce