Efter ni gode år: Slut med populær musikfestival

Masser af mennesker, god musik og kolde fadøl har været en fast kombination på Egtved Camping, når der har været holdt Musik ved Søen. Efter ni gode år er det nu slut. Arkivfoto: Morten Pape

Efter ni gode år: Slut med populær musikfestival

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Efter ni succesfulde gange Musik ved Søen har arrangørerne Lene og Helge Stolberg Madsen valgt at sige stop. I stedet bliver der skruet op for lørdagsmusikken på Egtved Camping i sommerperioden.

Egtved: Da Lene og Helge Madsen for 10 år siden overtog Egtved Camping, stod de en dag på toppen af skråningen ned mod søen ved campingpladsen og talte om, hvor fantastisk det kunne være at fylde stedet med glade mennesker. Året efter bød parret første gang velkommen til Musik ved Søen, eller Irsk ved Søen, som det egentlig hed første år.

I år dannede skråningen og campingpladsen for niende gang rammen om musikfestivalen, som hvert år har trukket op mod 3000 mennesker ud til en dag med masser af musik og glade mennesker. Men årets udgave af Musik ved Søen blev den sidste, lyder det fra parret.

- Vi stopper, mens legen er god. Koncerten i år gik helt fantastisk. Alt klappede, stemningen var helt fantastisk, og vi kunne ikke have ønsket os det bedre på nogen måde. Vores drøm er blevet realiseret flere gange, og vi er så taknemmelige. Nu er tiden blevet til at bruge kræfterne på noget nyt, forklarer Lene Madsen.

Vi stopper, mens legen er god. Vores drøm er blevet realiseret flere gange, og vi er så taknemmelige. Nu er tiden blevet til at bruge kræfterne på noget nyt.
Lene Madsen, indehaver af Egtved Camping
Lene og Helge Madsen har nydt at stable Musik ved Søen på benene hvert år, men det er et stort og tidskrævende arbejde. Nu er det blevet tid til at bruge kræfterne på noget andet. Arkivfoto: Morten Pape
Lene og Helge Madsen har nydt at stable Musik ved Søen på benene hvert år, men det er et stort og tidskrævende arbejde. Nu er det blevet tid til at bruge kræfterne på noget andet. Arkivfoto: Morten Pape

Hårdt arbejde

Lene Madsen fortæller, at det blandt andet er mængden af arbejde for at planlægge og gennemføre Musik ved Søen, som har fået dem til at stoppe nu.

- Vi knokler i dagene op til koncerten og på selve dagen, og i dagene efter knokler vi om muligt endnu mere med at pakke ned og gøre alt klar til højsæsonen på campingpladsen, som starter umiddelbart efter. Det kan godt mærkes, og det bliver ikke mindre, for vi bliver jo ikke yngre, siger hun med et lille grin.

Samtidig har Helge Madsen fået flere og flere spillejobs med sine forskellige bands og som solist, og det betyder mindre tid til det store benarbejde, der ligger bagved sådan et stort arrangement som Musik ved Søen.

Har stadig masser af idéer

I stedet vil Lene og Helge Madsen blandt andet gerne bruge flere kræfter på lørdagskoncerterne, som finder sted hver lørdag i højsæsonen på campingpladsen.

Men selvom Musik ved Søen er slut, er det ikke ensbetydende med, at der ikke vil være flere store koncerter på pladsen.

- Vi kunne sagtens forestille os at have andre store koncerter, men det vil være i et andet setup, hvor vi ikke står med hele ansvaret, og hvor der er flere hænder til at løfte opgaven, siger hun.

Eksempelvis er parret i dialog med en stor veteranbilklub, som muligvis gerne vil holde et arrangement på campingpladsen i løbet af sommeren. Her vil op mod 800 veteranbiler finde vej til pladsen. I så fald vil klubben være med til at arrangere og gennemføre arrangementet.

- Vi har masser af idéer og masser af drømme. Selvom vi nu holder med Musik ved Søen, betyder det bestemt ikke, at vi kun vil tænke småt. Vi ser, hvad vi finder på, lyder det fra Lene Madsen.

Campingindehaverne kan nu i første omgang glæde sig over ni gode år med Musik ved Søen.

- Det har været så fantastisk, og vi er så taknemmelige for den store opbakning, vi har fået hvert eneste år, både fra frivillige hjælpere og gæster. Det har betydet, at vi i dén grad har kunnet realisere den drøm, vi havde.

Efter ni gode år: Slut med populær musikfestival

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce