Ny butik åbner i Vejle: 130 kvadratmeter fyldt med billige varer

Rikke Lomholt er butikschef i butikken Billig Billy. Foto: Mette Mørk

Ny butik åbner i Vejle: 130 kvadratmeter fyldt med billige varer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Butikken er en såkaldt billig-butik. Sortimentet er sjovt og omfangsrigt.

Vejle: 130 kvadratmeter fyldt med billige varer. Det må da kunne få enhver shopper med respekt for sig selv til at tage pungen op af lommen.

Kæden Billig Billy åbner i næste uge i Torvegade 16 i de lokaler, Matas tidligere boede i, og placeringen klos op ad Søstrene Grene er ikke tilfældig.

- Vi har længe gerne ville åbne butik i Vejle. Og da vi fik tilbudt placeringen på gågaden ved siden af en beslægtet butik, slog vi til, siger Jan Emil Brøndum, der er direktør for kæden.

Billig Billy har butikker i 11 byer.

Handler med alt

Ifølge Jan Emil Brøndum er det næsten nemmere at nævne det, man ikke handler med.

- I Billig Billy kan man købe alt inden for festartikler. Vores sortiment spænder fra sjov og ballade til ting til polterabend-idéer, forklarer Jan Emil Brøndum, der blandt andet importerer varerne fra Kina.

- Men vi finder også mange af vores ting rundt om i Europa; det vi handler med, findes i dag over alt. Og leverandørerne finder hele tiden på noget nyt, siger Jan Emil Brøndum.

Som butikschef er ansat Rikke Hjort Lomholt, der blandt andet tidligere har arbejdet med salg af kostumer.

- Hele den bageste væg i butikken er med kostumer og tilbehør. Det sælger vi meget af i vores andre butikker, og mon ikke det også vil slå an i Vejle? Vi oplever i hvert fald, at mange inviterer til temafester, og vores børn deltager jo også i forskellige fester hvert år. Som for eksempel, når der skal slås katten af tønden, siger Jan Emil Brøndum, der har store forventninger til butikken i Vejle.

- Vejle er kendt for at have et stort opland handelsmæssigt. Det glæder vi os til at blive en del af, siger han.

Ny butik åbner i Vejle: 130 kvadratmeter fyldt med billige varer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce