Gammel tradition vækket til live: De blev venner med mørket

Omkring 40 gæster besøgte Kongernes Jelling til et lidt anderledes arrangement på museet. Fra klokken 15.52 og en time frem sad de sammen og oplevede mørkningen over Jellingmonumenterne. Foto: Mette Mørk

Gammel tradition vækket til live: De blev venner med mørket

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mens mørket sænkede sig over Jellingmonumenterne, blev der lyttet til musik og fortællinger om mørkning på Kongernes Jelling.

Jelling: Klokken er 15.52. Solen er på vej til at gå ned. Det bliver mørkere og mørkere.

Engang for mange år siden sad familien sammen inde i stuen. Intet elektrisk lys var tændt, for der var ikke sådan noget dengang. I stedet sad familien og hyggede, mens de betragtede mørkets frembrud.

I dag sidder 40 mennesker inde i foyeren på Kongernes Jelling og kigger ud mod højene og kirken. Indenfor er lyset slukket, og det er kun et lysende juletræ og en gadelygte, der minimerer mørkningens autenticitet en smule.

Mørkning
Et gammelt nordisk ritual, som for de fleste er gået i glemmebogen.Man fulgtes i fællesskab den naturlige overgang fra lys til mørke.

Kaldes også den blå time eller tusmørketimen.
Da det var blevet rigtig mørkt, gik gæsterne en tur langs palisaden og så på palisadenisserne i faklernes skær. Foto: Mette Mørk
Da det var blevet rigtig mørkt, gik gæsterne en tur langs palisaden og så på palisadenisserne i faklernes skær. Foto: Mette Mørk

Det mærkelige elektriske lys

Mens mørket falder på, prøver kunstgruppen Myrkr og museumschef Hans Ole Matthiesen i samarbejde at skabe den rette stemning med musik og fortællinger fra scenen. Noget foregår live, og andet er små lydfortællinger, der er optaget på forhånd.

Her hører man blandt andet tre plejehjemsbeboer fortælle om deres barndomsoplevelser med mørkning.

- Dengang var det mørkt, når det var mørkt. Vi var vant til mørke og gik uden problemer ud i laden, selvom det var bælgragende mørkt, lyder det.

- Jeg kan huske, at vi fik elektrisk lys, da jeg var otte år. Det var mærkeligt, at man bare kunne trykke på en knap, og så var der lys, siger en af dem.

Kunstgruppen Myrkr har i flere år taget rundt i Danmark for at holde mørkning. Foto: Mette Mørk
Kunstgruppen Myrkr har i flere år taget rundt i Danmark for at holde mørkning. Foto: Mette Mørk

Mørket tænder lyset

Undervejs bliver der også afspillet lydklip fra en gåtur i mørket med både en shaman (åndemaner, red.) og en naturrådgiver.

- I det øjeblik, vi tænder lys i mørket, gør vi mørket meget mørkere. I dag render mange rundt med mobiltelefonener for at lyse, men man kan kun se den lille plet, man lyser på. Alt andet er mørkt, og man gør sig egentlig mere handicappet, end man faktisk er, fortæller shamanen.

- Lys fra gadelygter og skærme gør, at mange aldrig får etableret nattesyn. Det er forbløffende, hvor meget man kan se, når det kommer til stykket, og hvor meget månelyset kommer det til sin kraft. Faktisk er det mørket, der tænder lyset, og hvis ikke der var mørke, havde vi ikke mulighed for at se stjernerne og planeterne, forklarer naturrådgiveren.

Næsten en time er gået, og gæsterne rejser sig op og tager jakkerne på. Udenfor er faklerne ved at blive tændt, så der trods alt er lidt lys, når de skal gå en tur langs palisaden.

Velkommen til mørket.

Ifølge Illustreret Videnskab kan et menneske forbedre nattesynet op til 10.000 gange i forhold til om dagen, hvis det opholder sig i mørket et stykke tid, så øjnene vænner sig til det svage lys. Foto: Mette Mørk

Museumschef Hans Ole Matthiesen fortalte historier undervejs. Foto: Mette Mørk
Museumschef Hans Ole Matthiesen fortalte historier undervejs. Foto: Mette Mørk
Mørkning på Kongernes Jelling fra solnedgang kl. 15.52 til det var mørkt en time senere. Foto: Mette Mørk

Annonce
Annonce