Falch, MLTR, Hjalmer og fem andre navne spiller i Byens Café

Mona Munksgaard og Bo Riisbjerg Thomsen sidder begge i bestyrelsen for Jelling Musikforening, der har omkring 135 medlemmer. Arkivfoto: Mette Mørk

Falch, MLTR, Hjalmer og fem andre navne spiller i Byens Café

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Michael Learns To Rock og Michael Falch er blandt de mest prominente musikere, der skal spille i Byens Café næste år.

Jelling: Flere koncerter og større navne.

Det har været målsætningen for Jelling Musikforening, der i samarbejde med Jelling Musikfestival jævnligt arrangerer koncerter i Byens Café.

- Vi har forsøgt at hæve ambitionsniveauet her i efteråret og for det kommende år. Siden august har vi haft 11 koncerter, hvor vi har oplevet rigtig god opbakning. Senest var der udsolgt til dobbeltkoncerten med Signe Svendsen og Mathilde Falch, mens der også har været helt fyldt op til Annika Aakjær og Lars Lilholt i henholdsvis november og september, fortæller Bo Riisbjerg Thomsen, formand for Jelling Musikforening.

Når en koncert i Byens Café er udsolgt, er der blevet solgt 180 billetter. Der er plads til 200 mennesker i caféen, så de 20 resterende billetter er altid reserveret til frivillige.

Planlagte koncerter i 2019
16. februar: Laura Mo23. februar: Aske Jacoby

9. marts: Malmø

14. marts: Michael Learns To Rock

4. april: Juncker

2. maj: Michael Falch

15. november: Carl Emil Petersen

29. november: Hjalmer
Michael Falch har været en flittig gæst på Jelling Musikfestival, og til maj vender han tilbage til byen. Denne gang i mere intime rammer på scenen i Byens Café. Arkivfoto
Michael Falch har været en flittig gæst på Jelling Musikfestival, og til maj vender han tilbage til byen. Denne gang i mere intime rammer på scenen i Byens Café. Arkivfoto

Stort band på lille scene

Han glæder sig over, at musikforeningen nu kan annoncere otte navne, der skal spille i caféen i løbet af 2019. Og der er endnu flere på vej, lover han.

Første musiker på scenen er Laura Mo, der kan alt fra at spille guitar, femstrenget banjo, klaver og stortromme til at synge. For nogle kan hun umiddelbart virke ukendt, men hører man hendes første single "Steppebrand", kan hendes stemme formentlig genkendes, idet sangen har været blandt de mest spillede på DR P4 den seneste tid. Hun optræder i Jelling lørdag 16. februar.

Præcis ugen efter gør den rutinerede guitarist Aske Jacoby et stop i Byens Café i forbindelse med hans soloturné i begyndelsen af 2019. 3. marts kommer aarhusianske Malmø, og 14. marts er der besøg af Michael Learns To Rock, som nok er et af de største optrædende bands i caféens historie.

- Jeg er spændt på, hvordan det bliver at høre dem i caféens intime rammer, siger Bo Riisbjerg Thomsen.

4. april optræder Juncker, inden Michael Falch gæster caféen 2. maj. Især til koncerten med sidstnævnte forventer formanden, at man skal være ude i god tid, hvis man vil sikre sig billetter.

23-årige Hjalmer Larsen fik sit gennembrud i 2017 med sangen
23-årige Hjalmer Larsen fik sit gennembrud i 2017 med sangen "Hvis du går". Arkivfoto: Kim Rune

Ungdommelige toner

Også til efteråret er der booket et par musikere, som især kan begejstre det unge publikum.

Det drejer sig om Hjalmer, søn af Kim Larsen, og Carl Emil Petersen, der er kendt fra bandet Ulige Numre. De giver koncert henholdsvis 29. november og 15. november.

- En af vores målsætninger er også at nå mere ud til det yngre segment, og her passer Carl Emil Petersen og Hjalmer perfekt ind, siger Bo Riisbjerg Thomsen.

Billetter til de mange koncerter bliver løbende sat til salg på Billetto.dk og i Byens Café.

Falch, MLTR, Hjalmer og fem andre navne spiller i Byens Café

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce