Jellings verdensarv vises frem i tv-serie

I tv-serien følger vi blandt andet vikingetømrer Torsten Rye Petersen, projektleder Morten Teilmann-Jørgensen og museumsinspektør Adam Bak, der her glæder sig til indvielsen af den rekonstruerede palisade ved Kongernes Jelling. Foto: Troels Sørensen

Jellings verdensarv vises frem i tv-serie

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Et tv-hold har fulgt oplevelsescentret Kongernes Jelling i en ny serie, der har premiere søndag 13. januar.

Jelling: En ny søndagsserie på TV Syd med titlen "Verdensklasse" viser noget af det mest unikke og specielle i Syd- og Sønderjylland.

Her er seriens 12 afsnit delt op i tre miniserier med fokus på henholdsvis verdensarv, gastronomi og musik. De første fire afsnit handler om verdensarv, og i den forbindelse er Jellingmonumenterne naturligvis med.

- Jelling-monumenterne ved oplevelsescenteret Kongernes Jelling er med på verdensarvslisten, som det første sted i Danmark. Derfor er Kongernes Jelling i verdensklasse, skriver TV Syd i en pressemeddelelse.

Allerede i første afsnit følger seerne den store dag, da en rekonstruktion af palisaden bliver indviet ved Kongernes Jelling i slutningen af juni 2018.

Palisaden omkransede Jelling i vikingetiden og var næsten 1,5 kilometer lang. Foto: Troels Sørensen
Palisaden omkransede Jelling i vikingetiden og var næsten 1,5 kilometer lang. Foto: Troels Sørensen

Fire afsnit fra Jelling

I løbet af fire afsnit får seerne et indblik i dagligdagen hos Kongernes Jelling, når en ny rundviser på museet bliver oplært, højene slides ned, og de nordiske Unesco-kolleger besøger oplevelsescenteret.

- Vi vil gerne vise det unikke, vi har i Syd- og Sønderjylland. Vi skal huske at dvæle ved det, vi er stolte af. Syd- og Sønderjylland har noget af den mest fantastiske verdensarv og nogle rigtige ildsjæle, som arbejder med at vise den frem, fortæller Betina Bendix, direktør for TV Syd.

"Verdensklasse" sendes om søndagen klokken 19.30 på TV Syd.

Jellings verdensarv vises frem i tv-serie

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce