Nyt socialt frikort: Nu kan udsatte fredericianere tjene flere penge til sig selv

En ny strategi for socialt udsatte er på vej. Der er også initiativer for ensomme og mulighed for at få et socialt frikort på vej. Foto: Colourbox

Nyt socialt frikort: Nu kan udsatte fredericianere tjene flere penge til sig selv

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Frikortet bliver en del af Fredericia Kommunes kommende strategi for udsatte, der ventes vedtaget af byrådet i april.

Fredericia: Fra årsskiftet blev det muligt for socialt udsatte at tjene op mod 20.000 kroner på et såkaldt socialt frikort.

Det er en ny lovgivning, som folketinget har vedtaget, der trådte i kraft 1. januar 2019.

I en forsøgsperiode på to år vil socialt udsatte få mulighed for at tjene op mod 20.000 kroner skattefrit årligt ved ordinært og ustøttet arbejde for virksomheder eller offentlige myndigheder, uden at indtægten bliver brugt til at fratrække borgeren i offentlige ydelser.

- Ordningen kalder på et stærkt samarbejde med virksomheder - altså at virksomhederne vil være med til at skabe jobåbninger. I det politiske udvalg tror vi på, arbejdsfællesskaber er godt for alle mennesker, og jeg er helt sikker på, der er nogen, som vil få glæde af den her ordning, siger formand for social- og beskæftigelsesudvalget Peder Tind (V).

Kommunen får til opgave at visitere borgere til det sociale frikort. Det er en forudsætning, at borgeren hverken har været under uddannelse eller har haft indkomst fra et job på over 10.000 kroner indenfor det sidste år.

I det politiske udvalg tror vi på, arbejdsfællesskaber er godt for alle mennesker, og jeg er helt sikker på, der er nogen, som vil få glæde af den her ordning.
Peder Tind (V)

Del af udsattestrategi

Fredericia Kommune har medtaget det sociale frikort i sin indsats for socialt udsatte. Planen er, at der skal udarbejdes en Udsattestrategi, som skal vedtages i byrådet 29. april. I løbet af efteråret 2018 blev der holdt tre events, hvor interesserede kunne bidrage med input til strategien. Målet med strategien er et fald i antallet af hjemløse.

Strategien indeholder blandt andet en ambition om 70 ambassadører i 2020 og 30 handlingsnetværk, dialogmøder og temadage de kommende to år. Strategien rummer også planer om at komme tættere på de borgere, det drejer sig om. Det skal blandt andet ske via Facebook og en hjemmeside, der kan fungere som platforme for opdateringer om events, dialog med borgerne og informationsdeling.

Ifølge sundhedsprofilen for Region Syddanmark er der over de seneste par år sket en stigning i antallet af fredericianere, der er ensomme. Derfor har kommunen lanceret "Fredericia Fælles", der skal være med til at skabe fællesskaber. På længere sigt er planen at åbne et fysisk tilbud i Sundhedshuset i tæt relation til de andre kommunale tilbud "Din indgang" og "Flere skal med".

- Det er fantastisk, der allerede nu er sat noget i gang, før strategien er skrevet og vedtaget. Det er et fantastisk stykke arbejde lavet i erkendelse af, at vi har for mange ensomme i Fredericia, siger Peder Tind.

Nyt socialt frikort: Nu kan udsatte fredericianere tjene flere penge til sig selv

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce