Annonce
Vejle

59-årig varetægtsfængslet i gammel sag om årelangt sexmisbrug

Manden blev fremstillet i grundlovsforhør torsdag eftermiddag. Arkivfoto: Maria Søgård Jørgensen
En nu 59-årig mand misbrugte ifølge politiets sigtelse sin steddatter flere gange i årene fra 2004 til 2013. Pigen var under 12 år, da overgrebene begyndte.
Annonce

Vejle: Torsdag blev en 59-årig vejlenser anholdt og varetægtsfængslet efter at være  fremstillet i et grundlovsforhør.

Manden er sigtet for at have sexmisbrugt sin steddatter flere gange i årene fra 2004 til 2013.

I to år af denne periode var pigen under 12 år gammel, hvilket har ført til sigtelser for overtrædelser af flere forskellige paragraffer, fortæller anklager Helene Schmidt-Jakobsen, der mødte i grundlovsforhøret.

Manden er dermed sigtet for voldtægt i form af anden seksuel omgang end samleje med barn under 12 år foruden samleje med barn under 12 år.

Han er også sigtet for "samleje med barn under 15 år" og "samleje med steddatter under 18 år," fortæller anklageren.

Hun understreger, at det er den samme kvinde, der er forurettet i alle forholdene trods de forskellige paragraffer, man har sigtet ham for at have overtrådt.

Grundlovsforhøret torsdag blev holdt for lukkede døre, og derfor kan det kun oplyses, at manden nægtede sig skyldig i sigtelserne imod ham, og at han kærede kendelsen om varetægtsfængsling til landsretten.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Spritbilist afsløret på Vesterbrogade

Danmark

Psykisk vold per kontrakt

CORONAVIRUS

Live: Smittetal sætter kedelig rekord - over 900 nye coronatilfælde i Danmark

Annonce