Krimi-reporter og forfatter: Er din ægtefælle den farligste?

Stine Bolther stillede spørgsmålet: Hvem er egentlig farligst ? terroristen, ?tossen? eller trafikanten ? eller er det i virkeligheden din ægtefælle? - og forsøgte selv at give et bud på svaret. Foto: Mikael Lund

Krimi-reporter og forfatter: Er din ægtefælle den farligste?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stine Bolther, journalist og forfatter: Næsten halvdelen af drab i Danmark sker i familien.

Brande: Hvem er egentlig farligst? "Tossen", terroristen eller trafikanten?

Det var spørgsmålet, da journalist og forfatter Stine Bolther tirsdag aften gæstede Brande Bibliotek for at tale om forskellige former for kriminalitet og typer af kriminelle.

Inden den 42-årige mor til to lagde fra land, fik de cirka 25 tilhørere udleveret en lille quiz, hvor de skulle gætte på udviklingen indenfor seks forskellige typer kriminalitet: Indbrud, røverier, biltyverier, vold, unges kriminalitet og antallet af straffelovsovertrædelser generelt. Faktisk har kun en af de seks kategorier udvist en stigning - hvilken vender vi tilbage til sidst i artiklen.

Stine Bolther, som snart er aktuel med sin 8. bog "Jeg som anklager" i samarbejde med Jakob Buch-Jepsen (udkommer 27. marts), indledte med at se på terroren og dens væsen med flere eksempler, både nogle af de mest eksponerede internationale terroraktioner med angrebet på tvillinge-tårnene i New York 11. september 2001 som det mest kendte og de mest kendte danske af slagsen, herunder angrebet på Krudttønden og den jødiske synagoge i 2015. Men var det egentlig terror - og hvilken rolle spiller medierne i den sammenhæng?

Det gav anledning til en god debat, men selvom frygten for terror har været stigende siden 70'erne, hvor Rote Armee Fraktion i Vesttyskland og De Røde Brigader i Italien og siden ETA i Spanien så at sige introducerede den i Europa, viser tal og statistikker det modsatte. I 2016 blev der således dræbt 135 mennesker i Vesteuropa i terrorangreb, mens det tal i 2017 var faldet til under det halve.

Der blev også stillet spørgsmål til de etablerede mediers rolle - går de terroristernes ærinde, når omtalen bliver så massiv, som den gør?

Her hældte Stine Bolther mest til den antagelse, at de såkaldt sociale mediers fremmarch og ikke mindst den hastighed, billeder og videoer deles med på nettet, har langt større betydning. Et godt råd, som hun - lidt paradoksalt for en tidligere journalist og tv-vært - viderebragte, var at slukke for tv'et og computeren, når terroren rammer.

Volden i vækst

"Tosserne" forstået som de psykisk syge, står ifølge statistikken bag hver fjerde voldsepisode, der bliver anmeldt, og hvert år bliver der dræbt i underkanten af 200 mennesker i trafikken, mens mange flere bliver kvæstet.

Her er spiritus- og narkokørsel samt for høj fart de helt store syndere, men efter pausen stille Stine Bolther det lidt provokatoriske spørgsmål: Er det i virkeligheden din ægtefælle, der er den farligste?

Antallet af drab i Danmark ligger ret stabilt omkring 50 årligt, og næsten halvdelen sker i familien. Stine Bolther kom også ind på de syv motiver, der typisk ligger bag: Jalousi, hævn, penge, begær, fanatisme, udstødelse og spænding, hvorefter det var blevet tid til at høre svarene i quizzen.

Den eneste af de seks kategorier, der har udvist en stigning i antallet af anmeldelser, er vold.

Cirka halvdelen af alle voldstilfælde bliver begået i uddannelses- eller arbejdsmæssige sammenhænge, og Stine Bolthers vurdering er, at vi simpelthen generelt finder os i mindre - lunten er så at sige blevet kortere, før man griber til vold.

Det stigende antal psykisk syge, bl.a. krigsveteraner med traumer, har heller ikke indvirket positivt på tallene, men medfører en masse arbejde til politiet, som sjældent er tilstrækkeligt rustet uddannelsesmæssigt til opgaven.

Dicte

Stine Bolther, der har en lang karriere som tv-vært bag sig og i sin tid blev benyttet som "skabelon" for titelrollen i TV2-serien Dicte (spillet af Iben Hjejle), sluttede af med endnu en statistik, denne gang over antallet af hjemmerøverier, som i perioden fra 2009 - 2016 er mere end halveret.

Måske fordi straframmen blev hævet i 2011, men det var ikke så meget den mulige effekt af strengere straf, der var aftenens budskab, snarere at kriminaliteten på langt de fleste områder er på retur - og at man, selvom det altid er en god idé at tænke sig om, måske ikke behøver at gå rundt og være så bange endda.

Heller ikke selvom det kan være svært, eller man som tidligere ansat på Ekstra Bladet har delt kantine med Jyllands-Postens redaktion på Rådhuspladsen, der blev sat under skærpet bevogtning i forlængelse af Muhammed-tegningerne. Så kommer det pludselig tæt på, kunne Stine Bolther fortælle af egen erfaring.

Krimi-reporter og forfatter: Er din ægtefælle den farligste?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce