Mai-Brit vil hjælpe kvinder op på hesten igen - men de skal ikke op på en hest

Mai-Brit Nielsen har blandt andet kørt et tilbud i Tønder, hvor hun i samarbejde med Kræftens Bekæmpelses lokalafdeling der hjalp børn med kræft. Nu er hun flyttet til Hvejsel og vil starte forskellige tilbud op derfra. Arkivfoto: Hans Chr. Gabelgaard

Mai-Brit vil hjælpe kvinder op på hesten igen - men de skal ikke op på en hest

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hesteassisteret terapi hedder det, som Mai-Brit Nielsen arbejder med for at hjælpe kvinder og børn med livets udfordringer. Nu er hun rykket fra Varde til Hvejsel, og hun er klar til at tage imod de første hold.

Hvejsel: Mai-Brit Nielsen har ved hjælp af hesteterapi hjulpet blandt andet kvinder i Varde og børn i Tønder. Nu er hun flyttet til Hvejsel, og her vil hun gøre det samme. Fra næste uge planlægger hun at starte hold for kvinder, der har behov for hjælp til for eksempel at komme i gang med at arbejde igen.

- Det er ikke nødvendigvis for folk, der har fået en diagnose - det er for dem, der bare er gået ned med et brag. Det kan være stress, angst, depression eller noget andet, hvor tæppet er gået ned, og man ikke længere kan være på arbejdsmarkedet, siger hun.

De har med andre ord brug for at komme op på hesten igen - men de skal ikke op på nogen hest. Til gengæld skal de prægtige dyr bruges i terapien, for de kan noget, som vi mennesker ikke kan.

- Det er fordi, hesten vurderer med nogle andre øjne - den er ikke ligesom dig og mig, og den kan se, når det, der kommer ud af munden på dig, ikke er det samme som det, kroppen siger. Hesten går ind uden fordomme, og den læser kropssprog og følelser på en måde, vi mennesker ikke kan. Du kan ikke lyve for en hest, siger Mai-Brit Nielsen.

Hesten går ind uden fordomme, og den læser kropssprog og følelser på en måde, vi mennesker ikke kan. Du kan ikke lyve for en hest.
Mai-Brit Nielsen, psykoterapeut
Hesten er en vigtig del af Mai-Brit Nielsens terapi. Men man kan være helt rolig, hvis man er bange for at ride på heste, for det skal man ikke. Arkivfoto: Hans Chr. Gabelgaard
Hesten er en vigtig del af Mai-Brit Nielsens terapi. Men man kan være helt rolig, hvis man er bange for at ride på heste, for det skal man ikke. Arkivfoto: Hans Chr. Gabelgaard

Fra Varde til Hvejsel

Mai-Brit Nielsen er flyttet til Hvejsel, fordi kæresten bor der, og nu var der jobmæssigt muligheder for at sige farvel til Varde, hvor hun ellers har boet i 20 år. At der så i selvsamme Hvejsel ligger en fremragende samarbejdspartner i Thommysminde, hvor man blandt andet bruger heste til genoptræning og motorisk træning, er en fordel, som Mai-Brit Nielsen kan udnytte, hvis hun ikke selv har plads nok.

- De tilbyder ikke terapeutisk arbejde, så de arbejder i dybden på en anden måde. Men de har heste, der er vant til alt muligt, og jeg kan leje mig ind der, hvis jeg får hold med mere en to ad gangen. Er vi en eller to, så kan det klares hjemme ved mig, siger hun og tilføjer, at der er plads til maksimalt fire på et hold, og at hun starter hold løbende efter behov.

En session varer halvanden time, og dem er der fem af i alt - de første to med en uges mellemrum, og derefter går der to uger mellem hver session. Til sessionerne vil der ud over hesteassisteret terapi også være meditation og mindfullness, og en af gangene vil en fysioterapeut være med for at hjælpe på det fysiske plan. I mellemtiden vil der også være "hjemmeopgaver".

Afhængig af medicin

Mai-Brit Nielsen kommer selv fra en verden med socialfagligt arbejde og mener derfor, at hun har en god ballast til at tilbyde terapien - ud over de uddannelser, hun har taget inden for området. Men det var faktisk fordi, terapi med heste hjalp hende videre, at hun er begyndt at tilbyde det selv.

- Jeg arbejdede i Kriminalforsorgen, og det var mega spændende, men min krop var stresset og hele tiden på overarbejde. Jeg lyttede ikke til den, og jeg kunne sagtens arbejde på et par panodiler. På et tidspunkt bliver jeg dybt afhængig af smertestillende, fordi jeg kunne slappe af, når jeg var på medicin, men en dag kollapser kroppen, siger hun.

Gik selv i terapi

Derpå får hun konstateret fibromyalgi, der er kendetegnet ved smerter i musklerne, træthed og nedsat fysisk udholdenhed.

- Jeg tænker, at det skal fandme være løgn, så jeg begyndte at gå meget i terapi, siger Mai-Brit Nielsen.

Nu tilbyder hun det så selv, og det gør hun i første omgang for kvinder med stress, angst og depression, og hun har desuden et hold på vej for børn, der har angst og ikke kommer i skole. Sidstnævnte er gratis at prøve, og her arbejder hun på støtte til, at et forløb også bliver gratis. På kvindeholdene koster et forløb med fem sessioner 2975 kroner.

Mai-Brit vil hjælpe kvinder op på hesten igen - men de skal ikke op på en hest

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce