Diskussionen om torvet fortsætter: Rådhustorvet kan få vandskulptur

Kommunens rådgivere har lavet et forslag til, hvordan vandkunst kan integreres i Rådhustorvets belægning, og det tager udgangspunkt i Vejle som vadested og åen i kommunens våbenskjold. Illustration: Vejle Kommune

Diskussionen om torvet fortsætter: Rådhustorvet kan få vandskulptur

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Borgermøde om Rådhustorvet torsdag aften gav ikke politikerne nye vinkler på Rådhustorvets renovering, men vandkunst har nu sneget sig ind i diskussionen.

Vejle: Diskussionen om Rådhustorvets renovering har længe handlet om placeringen af den islandske kunstner Sigurjón Ólafssons to granitskulpturer, der står ved trappen på det niveaudelte torv.

Det er stadig uklart, om skulpturerne overlever renoveringen af torvet, eller om de skal placeres andre steder i byen.

På et borgermøde om Rådhustorvets forvandling torsdag aften på Vejle Rådhus, hvor omkring 35 borgere og politikere mødte op, fik medlemmerne af teknisk udvalg ikke så mange ny vinkler til torvets udformning.

- Vi havde et godt møde, men der er nok lige så mange holdninger til emnet, som der er borgere i Vejle Kommune. Det er meget detaljerne i planen, som vi fik forskellige synspunkter til på mødet. Det er spørgsmål som, om der skal mere eller mindre grønt på torvet, og om statuerne skal bevares. Ud fra de mange input, vi har fået på mødet torsdag og fra avisens møde tidligere, handler det nu om at finde et kompromis, de fleste kan se sig selv i, siger formanden for teknisk udvalg, Christoffer Melson (V).

Vejlemuseerne har foreslået en ny placering af stenskulpturerne i Byparken ved Vejle Kommunes administrationsbygning. På den måde bevares den historiske idé med skulpturerne.
Christoffer Melson, (V) formand for teknisk udvalg
På borgermødet torsdag aften blev flere forslag til granitskulpturernes placering præsenteret. Både placeringer på Rådhustorvet og andre steder rundt i midtbyen. Illustration: Vejle Kommune
På borgermødet torsdag aften blev flere forslag til granitskulpturernes placering præsenteret. Både placeringer på Rådhustorvet og andre steder rundt i midtbyen. Illustration: Vejle Kommune

Overvejer vandkunst

Udvalget har én gang besluttet, at torvet skal flades ud til et let skrånende torv, så de ubesvarede spørgsmål handler mere om udsmykning, materialevalg og afskærmning ud mod Kirketovet.

På mødet præsenterede forvaltningen også tanken om at integrere vandkunst på torvet, og med inspiration i Vejle Kommunes våbenskjold og historik som vadested har rådgiverne givet et bud på en vandinstallation.

Tirsdag mødes teknisk udvalg for blandt andet at tage stilling til den videre tidsplan, og om der skal arbejdes videre med idéen om at integrere vand på torvet.

- Hvis vi beslutter at gå videre med at integrere vandkunst på torvet, vil vi nok lade en eller flere kunstnere give deres bud på, hvordan det kan blive, fortæller Christoffer Melson.

På denne skitse er rådgivernes forslag til vandkunst placeret sammen med nye træer på torvet. Illustration: Vejle Kommune
På denne skitse er rådgivernes forslag til vandkunst placeret sammen med nye træer på torvet. Illustration: Vejle Kommune

Vigtig med afgrænsning

På mødet var der bred enighed om, at det er vigtigt at skærme biltrafikken på Kirkegade af fra ophold og den gående trafik på Rådhustorvet. Det er noget, politikerne tager med i den videre proces.

- Flere slog på, at det er vigtigt med en klar afgrænsning, så bilerne ikke kører ind over torvet, hvis de for eksempel skal undvige en cyklist. Det handler om, at det stadig skal være trygt at færdes på torvet, og det er vigtigt, siger udvalgsformanden.

Halv så dyrt pris

På borgermødet blev økonomien i projektet også lagt frem, for udvalgsformanden har blandt andet læst folk udtale sig i avisen om, at den planlagte belægning bliver fire gange så dyr som den kinesiske granit, gågaden er beklædt med.

Budgettet for omlægningen af torvet inklusiv rådgivning, inventar og uforudsete udgifter er 6,5 millioner kroner. Det giver, ifølge forvaltningen, en kvadratmeterpris på cirka 3250 kroner eksklusiv moms alt inklusiv.

En oversigt fra forvaltningen viser, at de indeksregulerede priser fra renoveringen af gågaden, Søndertorv og Nørretorv resulterede i en gennemsnitlig kvadratmeterpris på henholdsvis 6102, 5632 og 7823 kroner.

- Det er lidt ærgerligt, at der kører en snak om, at renoveringen af Rådhustorvet bliver langt dyrere end gågaderenoveringen, når tallene viser, at det koster cirka det halve per kvadratmeter, siger Christoffer Melson.

Diskussionen om torvet fortsætter: Rådhustorvet kan få vandskulptur

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce