Ambitiøs byplan godkendt: Vejle Kommune lever med 2,5 meter mindre

Sådan ser Jellings nye bydel langs sydsiden af Herningvej ud. Længst til venstre et nyt grønt areal ovenfor de nordvestlige boldbaner ved Gormshallen. Længst til højre et lyserødt felt, hvor der kan indrettes blandt andet parkeringspladser til busser og vikingetidsrekonstruktioner. Det er her, byggehøjden er reduceret fra 12,5 til 10 meter. I midten er otte felter, B1 til B8, hvor der kan bygges et sted mellem 100 og 170 boliger af forskellig type. Stamvejen, der starter foroven ved Herningvej og snor sig ned til nederste venstre hjørne af det grønne område, skal også fungere som adgang til festivalpladsen. Kort: Vejle Kommunes lokalplan

Ambitiøs byplan godkendt: Vejle Kommune lever med 2,5 meter mindre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lokalplanen for Anesminde-området i Jelling er godt på vej til at blive endelig godkendt, men først var der lige en byggehøjde, der skulle sænkes fra 12,5 til 10 meter.

Jelling: Efter næsten et års ventetid er lokalplanen for Anesminde nu på vej til at blive godkendt i Vejle Kommunes byråd. Først skal den dog lige forbi et par udvalg.

I denne uge gjaldt det teknisk udvalg, og her gik den igennem uden indvendinger. Dog var der enkelte småjusteringer i lokalplanen, som der skulle tages højde for. De var kommet gennem den offentlige høringsperiode, man gennemførte for et år siden.

Fra både Slots- og Kulturstyrelsen og Haderslev Stift var der modstand mod forslaget om at øge bygningshøjden fra 10 til 12,5 meter på Anesminde-grunden. Sidstnævnte havde endda indsendt en veto. Derfor måtte Vejle Kommune også sige farvel til de 2,5 meter, men det gør nu heller ikke det store, lyder det fra formanden for teknisk udvalg, Christoffer Melson (V).

- Fra kommunens side er det jo sådan, at vi endnu ikke ved, hvad vi vil lave på området, så det var et spørgsmål om at holde mulighederne åbne, hvis man for eksempel fik en genial idé med et spir på toppen af en bygning. Nu bliver rammen for, hvad vi må bygge, en smule mindre, og det må vi tage til efterretning. Sådan er det jo, og når vi ikke har lagt nogle konkrete planer, så lever vi med det, siger han.

En ambitiøs lokalplan
Lokalplan 1235 dækker et område på cirka 27,3 hektar og omfatter dels gården Anesminde og et mindre areal med landbrugsjord mellem Kollegievej og bymidten, og dels et større areal med landbrugsjord vest for Kollegievej.Arealet mellem Kollegievej og bymidten er cirka 3,4 hektar og udlægges til offentlige formål. Umiddelbart vest for Kollegievej udlægges cirka 21 hektar til boligformål, og længst mod vest udlægges cirka 2,9 hektar til rekreative formål.

Ned gennem boligområdet og det rekreative område er der planer om en vej, der vil kunne bruges af Jelling Musikfestival og dermed lette trafikken på Mølvangvej før, under og efter festivalen.
Haven ved Anesminde har været igennem de første arkæologiske forundersøgelser. Der venter sandsynligvis også en reel udgravning. Samtidig skal Vejle Kommune med diverse samarbejdspartnere have fundet ud af, hvad der skal laves på området i forlængelse af det nuværende Monumentområde. En ting er dog sikkert. Bliver lokalplanen godkendt, hvilket alt tyder på, så må de ikke bygge højere end 10 meter. Arkivfoto: Mette Mørk
Haven ved Anesminde har været igennem de første arkæologiske forundersøgelser. Der venter sandsynligvis også en reel udgravning. Samtidig skal Vejle Kommune med diverse samarbejdspartnere have fundet ud af, hvad der skal laves på området i forlængelse af det nuværende Monumentområde. En ting er dog sikkert. Bliver lokalplanen godkendt, hvilket alt tyder på, så må de ikke bygge højere end 10 meter. Arkivfoto: Mette Mørk

Ikke fartbegrænsning i lokalplanen

En anden indvending kom fra en borger på Herningvej, der gerne vil have en fartbegrænsning på 50 kilometer i timen rykket længere ud, så bilister fra Give og Givskud skal sænke farten cirka 700 meter inden, de rammer rundkørslen ved Kollegievej.

Den indsigelse bliver dog ikke imødekommet af den simple grund, at lokalplanen ikke regulerer forhold uden for lokalplanens afgrænsning. Men da den nye lokalplan dækker et område, der løber langs størstedelen af de 700 meter Herningvej, så er det noget, som kommunens vejafdeling vil kigge nærmere på.

- Man regulerer ikke de trafikmæssige forhold gennem lokalplanen - det ligger et andet sted. Men når vi er i gang med at lave om i området, så er det oplagt, at der også bliver kigget på det, siger Christoffer Melson.

Anesminde-grunden nederst i venstre hjørne og marken nord for rundkørslen er en del af den lokalplan, som teknisk udvalg har godkendt. Arkivfoto
Anesminde-grunden nederst i venstre hjørne og marken nord for rundkørslen er en del af den lokalplan, som teknisk udvalg har godkendt. Arkivfoto

Så godt som endelig godkendt

De sidste indvendinger fra høringsperioden er i kategorien småjusteringer og handler reelt set bare om at ændre nogle formuleringer. Med de relativt få ændringer bør det være en formsag at få lokalplanen godkendt på de efterfølgende møder i økonomiudvalget og byrådet.

- Så vidt jeg husker, har der ikke tidligere været politisk modstand til lokalplanen, og i teknisk udvalg sidder der en repræsentant for alle partier, og her sendte vi den igennem i enighed. Så det vil undre mig meget, hvis den ikke er godkendt efter næste byrådsmøde, siger Christoffer Melson.

Dermed er Vejle Kommune snart et skridt nærmere at kunne udvikle Monumentområdet i Jelling. Det gik ellers i stå for et år siden, da Nationalmuseet opsagde samarbejdsaftalen om Kongernes Jelling, og man derfor besluttede sig for at udskyde lokalplanen. En ny aftale kom på plads i december sidste år, og derfor er lokalplanen nu klar til at blive godkendt.

Der skal dog ske en del ting endnu, inden et eventuelt byggeri af nye museumsfaciliteter kan startes. For det første skal kommunen først endeligt overtage Anesminde, hvilket sker til sommer, og derudover skal der i løbet af i år arbejdes på en udviklingsplan for området, der gerne skulle ende ud med nogle konkrete idéer for, hvad der skal bygges.

Ambitiøs byplan godkendt: Vejle Kommune lever med 2,5 meter mindre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce