"Elva" holder skolelever på læsesporet

Elva er der bare, når Simon Thomsen og Anne Wolf læser sammen om torsdagen. Elvas væsentligste opgave er at bringe ro og tryghed med ind i læserummet. Foto: Børge Larsen

"Elva" holder skolelever på læsesporet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En kongepuddel, der ikke selv kan læse, er en god støtte, for elever, der måske har fået sat læselysten på pause. Elva og Simon er blevet perlevenner.

Give: De fleste kender en læsehest, en, der bare sluger den ene bog efter den anden.

Men ikke alle har den samme glubende appetit på det skrevne ord. Nogle har måske aldrig haft, eller har mistet, motivationen og lysten til at læse.

For dem er en læsehund måske en god hjælp. Kombinationen elev - læsehund afprøves for øjeblikket i Firkløverskolen Gives indskolingsafdeling på Ikær.

Her kommer kongepudlen "Elva" og dens ejer Anne Wolf på besøg foreløbigt seks torsdage, når 3. A ellers er færdig med skolegangen. De fleste af eleverne går hjem eller i SFO, men Simon Thomsen bliver for at læse et par bøger sammen med Elva.

- Vi startede sidste torsdag og det gik fint. Simon og Elva fik en god kontakt og han har hele ugen set frem til besøget i dag, siger Laila Stausbøll.

Hun er lærer for Simon Thomsen og resten af 3. A. Men udover at formidle kontakten mellem læsehund og elev har hun ikke noget særlig med projektet at gøre. Når Elva og Simon læser, er det kun Anne Wolf til stede i klasselokalet.

Det er deres fritid, de to parter bruger på læsetræningen.

Læsehunden kort
En læsehund er en venlig og børneglad hund, der motiverer børn til at læse ved at lytte tålmodigt til alverdens historier.Den hverken retter på barnet eller griner af ham/hende.

En læsehund er godkendt og certificeret til at arbejde på biblioteker og skoler.

En læsehund og den ejer arbejder som frivillige. Der er ingen penge involveret i projektet.

Eneste belønning er den gensidige glæde ved at gøre noget godt.
Efter en lidt forsigtig og tilbagehldene start fik børnene tillid til, at Elva ikke ville dem noget slemt. Som alle andre oudler er hun meget allergivenlig. Foto: Børge Larsen.
Efter en lidt forsigtig og tilbagehldene start fik børnene tillid til, at Elva ikke ville dem noget slemt. Som alle andre oudler er hun meget allergivenlig. Foto: Børge Larsen.

Forventningspres

Omkring 15 procent af de danske skoleelver har udfordringer med at læse; ikke mindst, hvis der skal læses højt.

- Griner de andre af mig, fordi jeg ikke er så skrap til det, er en tanke, mange børn har tumlet med. Den slags tanker er ikke den bedste motivation til at læse.

Her er det, at læsehunden kommer ind i billedet som en lille hjælper. Hunden selv fatter ikke en bjælde af, hvad der bliver læst, men dens tilstedeværelse giver ro, nærvær og tryghed hos barnet. Og fordi den ikke selv kan læse, dømmer hunden ikke, den retter ikke og den griner ikke.

Den er med andre ord med til at skabe en positiv atmosfære og dermed bane vejen for en positiv læseoplevelse for eleven. Resultatet skulle gerne blive en øget motivation til at læse.

Det er dog ikke kun læsning, Elva og Simon har sammen. De læser i 20 - 30 minutter. Så bliver bøgerne lagt væk og godbidderne kommer frem. Altså kun til hunden, for nu er det tid til hundeøvelser.

Der skal trænes sjove tricks, og det er faktisk en gensidig belønning for læsetiden.

Certificeret

Ikke alle hunde kan bruges som læsehunde. Det kræver en rolig, afbalanceret og børneglad hund.

Anne Wolf har arbejdet og trænet med Elva, så hunden nu er godkendt og certificeret til at arbejde på biblioteker og skoler. I torsdag var Elva også med i klasselokalet, hvor 3. A holder til.

Alle Simons klassekammerater ville meget gerne hilse på hans nye ven, som de havde hørt meget om. Og efter en kort, forsigtig indledning blev det til et møde med meget tæt kontakt.

- Det selvfølgelig for tidligt at drage en endelig konklusion på samarbejdet. Det er kun anden gang i dag. Men umiddelbart ser det ud til at fungere rigtig godt, og Simon glæder sig i hvert fald til at skulle læse sammen med Elva igen, siger Laila Stausbøll.

For at komme i betragtning til at arbejde sammen med en læsehund, skal eleven have knækket læsekoden.

Forsøget løber over seks uger. Når de er overstået får barnet et diplom og forhåbentlig også en øget motivation til at læse.

"Elva" holder skolelever på læsesporet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce