Vejle fejrer 800 år med Dannebrog: Henrik holder forfesten

På flagstangen bag Henrik Nissen her skal Dannebrog hejses på Valdemarsdag for at markere flagets 800-års jubilæum. Han vil nemlig fejre dagen i Jelling om morgenen, inden man gør det samme i Vejle. Foto: Mette Mørk

Vejle fejrer 800 år med Dannebrog: Henrik holder forfesten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Når Dannebrogs 800-års jubilæum til juni markeres i Vejle, bliver der mulighed for at starte festligehederne i Jelling. Det vil Henrik Nissen sørge for.

Jelling: Valdemarsdag bliver noget helt særligt i år. Det er nemlig 800 år siden, at Dannebrog faldt ned fra himlen over Estland, og Danmark fik sit flag. Det vil blive markeret flere steder i landet, blandt andet i Vejle, hvor FestiVejle, City Vejle og den lokale afdeling af Danmarks-Samfundet er i gang med at forberede en markering af jubilæet.

Nu hopper Jelling også med på den vogn, og det gør de, fordi Henrik Nissen har besluttet sig for at afholde et arrangement i byen som en lille optakt til festlighederne i Vejle.

Når Dannebrog skal hyldes 15. juni, starter det klokken 11 i Vejle, og det giver mulighed for en forfest i form af en morgensamling i Jelling, så man kan nå begge dele. Og det skal selvfølgelig være med hejsning af flagene på Jellinghøjene.

- Jeg forestiller mig, at vi har flaghejsning klokken otte, og at der så er opstart kvart i otte. Bagefter vil der være to-tre fællessange, og der vil være morgenkaffe-hygge for at få skabt noget socialt her i Jelling. Og så er der tid til, at man kan tage ind til faneparaden i Vejle, og at folk derindefra kan kigge herud inden, siger Henrik Nissen.

Det er for at få noget gang i byen og skabe noget sammenhold. Enhver dansker ser det rød-hvide flag som et samlingspunkt, og vi bruger det til hver eneste fest, så vi skal selvfølgelig også fejre selve flaget.
Henrik Nissen, initiativtager til flag-fejring i Jelling

Mange planer i støbeskeen

Nogle ting er stadig på tegnebrættet, men der er også ting, som Henrik Nissen allerede har fået styr på. Blandt andet, at SuperBrugsen, Netto, Rema1000 og Café Sejd sponsorerer varerne til morgenbordet. Hvor mange der så skal være til, kan han slet ikke spå om.

- Jeg satser på, at der kommer 50-60 mennesker, og alt derover vil være positivt. Kommer der 200, så må vi improvisere og arbejde hurtigt, siger arrangøren.

Han håber på, at byens lokale børnebogsforfatter Jim Højberg har mulighed for at fortælle de fremmødte børn om flagets historie, og han håber at finde en taler, der kan sige et par ord, inden flaget hejses. De andre planer holder han hemmelige indtil videre, men han kan fortælle, at opbakningen indtil videre har været rigtig god fra de lokale folk og forretninger, han har snakket med.

Og så har han et godt samarbejde med arrangørerne bag fejringen i Vejle.

Splitflag for dåbsattesten

Henrik Nissen fortæller, at han har valgt at lave et arrangementet, fordi han er FDF'er i byen, og fordi han er Jelling-mand.

- Det er for at få noget gang i byen og skabe noget sammenhold. Enhver dansker ser det rød-hvide flag som et samlingspunkt, og vi bruger det til hver eneste fest, så vi skal selvfølgelig også fejre selve flaget. I Jelling har vi Dannmarks dåbsattest og kongerækkens start, så det vil være meget passende, at man kan markere Dannebrog her først, inden man fortsætter med historien om Valdemar Sejr i Vejle, siger Henrik Nissen.

Og så er krøllen på halen, at man på højene må flage med splitflag, og dem i Jelling er endda lidt specielle, da de er markeret med en krone og bogstaverne "FM", der står for "Fredet Minde". Splitflag er forbeholdt statens civile og militære myndigheder og institutioner, og tilladelsen til at bruge splitflag på Jellinghøjene er givet af kong Christian 9. tilbage i 1903.

Flagene hejses af byens FDF-spejdere, og det sker på flagdage, søndage i sommerhalvåret og på lørdage i turistsæsonen. Dermed skal de i forvejen hejses lørdag 15. juni, når det er Valdemarsdag.

Vejle fejrer 800 år med Dannebrog: Henrik holder forfesten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce