Thulesen Dahl toner rent flag: Billund-banen er for lufthavnens skyld

Kristian Thulesen Dahl slår fast, at Billund-banen er for lufthavnens skyld. Foto: Peter Friis Autzen

Thulesen Dahl toner rent flag: Billund-banen er for lufthavnens skyld

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mange har sat mange ord på behovet for en Billund-bane. Men når det kommer til stykket, er der kun én grund til at anlægge en jernbane mellem Vejle og Billund, mener Dansk Folkepartis formand.

Billund: Diskussionen om en jernbane mellem Vejle og Billund behøver ikke at tage lang tid. For der er i virkeligheden kun ét altovervejende argument for at anlægge banen, mener Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl.

- Lufthavnen. Billund Lufthavn er landets næststørste. Selvfølgelig skal der være baneforbindelse til og fra den. I Kastrup er der både busser, tog og metro. Passagerer efterspørger togforbindelse til og fra deres lufthavn. Så selvfølgelig skal der være baneforbindelse til Billund, siger Kristian Thulesen Dahl til Fredericia Dagblad.

Han bor selv i området og har haft diskussioner med lokale om linjeføringen. Ingen ønsker at have en jernbane i baghaven. Eller forhaven.

- Linjeføringen har vi ikke lagt os fast på. Den skal vi selvfølgelig have en snak om og en undersøgelse af. Men at der skal være en jernbane til Billund Lufthavn er helt klart, siger han.

I valgte for nylig at droppe togbroen over Vejle Fjord. Nogle mener, at I også burde droppe Billund-banen?

- Det gør vi ikke. Lufthavnen har brug for banen, og desuden er der gang i en udvikling området, som også taler for en bane. Men lufthavnen er argumentET, siger partiformanden, som Fredericia Dagblad mødte, da han fredag formiddag besøgte Fredericias sundhedshus.

Thulesen Dahl toner rent flag: Billund-banen er for lufthavnens skyld

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce