Kolding IF tager sejren i Nordjylland

Kolding IF jubler efter en scoring. Foto: Kolding IF Fodbold

Kolding IF tager sejren i Nordjylland

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lørdag tog Kolding IF til Pandrup for at møde Jammerbugt FC i den danske 2. Division. Kolding IF kunne trække sig ud af opgøret med en sejr på 1-0, efter en scoring af anfører Rune Nautrup efter 22 minutters spil.

Første halvleg bød på fodbold der bølgede frem og tilbage i de første 20 minutter. Efter 22 minutter blev bolden spillet gennem Jammerbugts forsvar til Denis Fazlagic, som kunne spille den på tværs til Rune Nautrup, som kunne sætte indersiden på, og se bolden gå i nettet til en 1-0 føring til Koldingenserne. Efter scoringen fortsatte kampen i samme tempo, dog uden nogle helt store chancer til holdene. Jammerbugt sluttede halvlegen godt af, med et par afslutningsforsøg, dog uden at det blev til en scoring.

Anden halvleg startede I et højt tempo, og der skulle ikke gå mange minutter før den første store chance kom til. Her var det koldingenserne der var ved at bringe sig på 2-0, men bolden blev sparket væk i sidste sekund af en Jammerbugt spiller. Efter 67 minutter kom Jammerbugt FC bedre med, og her fik de en af deres store chancer. Et indlæg bliver ikke fuldt afværget, og ender hos en Jammerbugt spiller, som dog sparker ved siden af Kolding IF målet. Spillet gik herefter tilbage til det bølgende spil fra første halvleg, og det var først efter 87 minutters spil, at der igen skulle komme en stor chance. Det var igen spillerne fra Jammerbugt der havde kæmpet sig op til koldingensernes mål, og fik afsluttet. Afslutningen ramte overliggeren, og Kolding IF holdt fast i sin 1-0 føring. Nordjyderne begyndte i kampens afslutning med et desperat pres på Koldingenserne. Det resulterede i flere afslutninger, og til sidst en appel for straffe, idet Kolding målmand Jens Rinke kolliderer med en spiller, i et forsøg til at nå ud til et indlæg.

Lørdag den 13. april er sidste kamp for Kolding IF i grundspillet, hvor de tager imod Aarhus Fremad.

Jammerbugt FC - Kolding IF (0-1) 0-1

Fodbold, 2. Division, Herrer

Målscorer: Rune Nautrup (22.)

Kolding IF tager sejren i Nordjylland

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce