Chefredaktør: Kære læser, du må gerne kigge Jysk Fynske Medier i kortene


Chefredaktør: Kære læser, du må gerne kigge Jysk Fynske Medier i kortene

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Peter Orry, ansvarshavende chefredaktør, Jysk Fynske Medier, por@jfmedier.dk
Foto: Chresten Bergh
Danmark. 

Medier: Det var godt, at årsregnskabet viste et overskud på 10 millioner kroner, da Jysk Fynske Medier i går holdt generalforsamling. Røde tal dur ikke. Det vigtigste i vores virksomhed er og bliver imidlertid publicismen - dét at nå ud til så mange som muligt med relevant journalistik om samfundet. Vi siger lidt selvhøjtideligt, at vi er sat i verden for at understøtte demokrati og sammenhængskraft med vores journalistik. Vi siger, at vi i modsætning til sociale platforme står på mål for vores indhold. For at få et fingerpeg om, at vi lever op til de fine ord, har vi for første gang lavet et publicistisk årsregnskab.

Det fortæller vi meget gerne om. Det er ikke til indvortes brug. Det er lavet, for at alverden kan kigge os i kortene. Når vi laver journalistik, er vi selv ret insisterende på at få alt muligt at vide, så vi skal også selv være åbne. Det har vi forsøgt at være. Vi fortæller om det, der gik godt, og om det, vi gerne ville have gjort bedre. Du kan selv tjekke, om regnskabet stemmer. Det ligger på dit lokale dagblads hjemmeside, hvor vi har lagt rapporten ud.

Skulle du ikke finde den, får du et par smagsprøver her:

Papiravisen er på ingen måde ved at dø. I 2018 læste 410.000 et af de 13 dagblade i Jysk Fynske Medier - Fyens Stiftstidende, Fyns Amts Avis, JydskeVestkysten, Ringkøbing-Skjern Dagblad, Dagbladet Holstebro, Dagbladet Struer, Folkebladet Lemvig, Viborg Stifts Folkeblad, Randers Amts Avis, Århus Stiftstidende, Horsens Folkeblad, Vejle Amts Folkeblad og Fredericia Dagblad. Plus selvfølgelig Avisen Danmark, der udkommer med alle dagbladene.

Vores 54 ugeaviser ramte 825.000 læsere hver uge.

Vores fire lokalradioer havde 750.000 lyttere.

Vores nyhedshjemmesider havde 350.000 brugere hver dag.

Renset for brugere af flere af vores medier nåede vi hver uge ud til 1.809.000 mennesker med vores journalistik. Det svarer til 76 procent af alle over 15 år i vores dækningsområde fra Limfjorden til grænsen og på Fyn.

Vi bragte 220.000 artikler i vores dagblade og 140.000 i ugeaviserne.

Vi trykte 20.000 debatindlæg på cirka 6000 debatsider, og vores artikler fik 750.000 kommentarer på de sociale medier.

Jysk Fynske Medier sendte 165.000 avissider til vores trykkerier i 2018.

Vi er stolte af at have uddelt 42 priser for at hylde gode, lokale initiativer - og også over, at vi selv vandt syv redaktionelle priser. Vi er stolte over, at vi fra 23. september gav 41.000 abonnenter i Jylland avis også om søndagen og på helligdage, og at de har taget rigtig godt imod den.

Vi ville gerne have undgået at få kritik af Pressenævnet i den ene af 11 klager, der blev indgivet mod os. Flere af vores dagblade ville gerne have holdt endnu flere læserarrangementer. Flere ville også gerne have været bedre til løsningsorienteret journalistik og til at udnytte de digitale muligheder i journalistikken.

Find det publicistiske regnskab her og bedøm selv, om vi har røde eller sorte tal.

Chefredaktør: Kære læser, du må gerne kigge Jysk Fynske Medier i kortene

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce