Politiet har skruet op for fartkontrollen i Kolding: Over 8000 trafikanter fik en fartbøde

Politiets fotovogne var placeret i Kolding 389 gange sidste år, hvilket medførte 8075 bøder til trafikanter, der kørte for hurtigt. Arkivfoto: Claus Thorsted

Politiet har skruet op for fartkontrollen i Kolding: Over 8000 trafikanter fik en fartbøde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politiets fotovogne var på vejene i Kolding i for få timer i løbet af 2017, og derfor blev der sidste år skruet op for timerne. I alt fik 8075 trafikanter en bøde efter at have kørt for hurtigt i Kolding Kommune i 2018.

Kolding: I 1736 timer og seks minutter holdt der sidste år fotovogne parkeret i Kolding Kommune. Det viser en aktindsigt, som JydskeVestkysten har fået ved Sydøstjyllands Politi.

Dermed var der større risiko for at møde en fotovogn i 2018 end året før, hvor politiet holdt øje med fartbøller i 1267 timer. Stigningen på knap 500 timer er der en konsekvens af, at politiet faktisk målte for lidt i Kolding i 2017.

- Vi målte for lidt i Kolding i 2017, så vi har været nødt til at fordele lidt flere timer til Kolding. Vi forsøger at jævne tallene ud, men vi kan ikke undgå, at vi for flyttet trykket lidt, efter hvad der er mest aktuelt. Men vi har selvfølgelig et ønske om at være rimeligt over det hele, sådan at der ikke er nogen, der tænker, at vi glemmer dem, siger vicepolitiinspektør Jesper Engelund.

Politiet placerer sine fotovogne efter borgernes ønsker, og hvor politiet selv mener, at der er brug for at sætte en fotovogn en, fordi trafikanterne generelt kører for hurtigt i det område.

- Vi har rigtig mange borgerønsker, og dem prøver vi i vid udstrækning at honorere. Det er med til at gøre os opmærksom på områder, der kan være problematiske, og som vi skal have mere fokus på, siger Jesper Engelund.

Hastigheden er faldende

I løbet af 2018 blitzede fotovognene i alt 8075 gange i Kolding Kommune. Samlet set kørte 305.908 biler forbi en fotovogn i Kolding Kommune sidste år.

- Vi oplever, at hastigheden helt generelt er faldende, lige som der også er færre, der bliver fanget i hastighedskontrollerne. Det kniber lidt med at sænke farten hos dem, der kører meget for stærkt. Det vil sige dem, der kører mere end 20 kilometer i timen for hurtigt. De reagerer ikke på kontrollerne på samme måde som andre. Vi forsøger at flytte vores indsats over mod dem, så vi kan få dem stoppet, siger Jesper Engelund.

Det er Sydøstjyllands Politi, der foretager fartmålingerne i politikredsens kommuner. Politikredsen har et måltal for hele kredsen, men ikke for de enkelte kommuner i kredsen.

Politiet har skruet op for fartkontrollen i Kolding: Over 8000 trafikanter fik en fartbøde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce