Jelling holder Meivakantie: Her er fire ting, du ikke behøver at være hollænder for at opleve

Sidste år blev der for første gang satset på hollandske besøg i Jelling. Det gentager man i år, men Jelling-borgere skal ikke gemme sig væk af den grund. Foto: Leif Baun

Jelling holder Meivakantie: Her er fire ting, du ikke behøver at være hollænder for at opleve

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dra 20. april og til 5. maj er der i Jelling fokus på hollænder-besøg, men som almen borger i Jelling og omegn vil der også være masser af gode oplevelser og tilbud at hente.

Jelling: Fra 20. april til 5. maj er der Meivakantie i Jelling - også kendt som hollænderugerne. Det er andet år i træk, at Jelling satser på hollandske besøg i denne periode, hvor hollændere har fri og derfor blandt andet tager turen til Danmark.

For at lokke dem til Jelling har byens butikker og spisesteder en masse gode tilbud, og der er forskelige arrangementer, som skal give hollænderne en god oplevelse i byen. De er dog ikke kun for hollændere.

Byens borgere og folk fra Jellingegnen er bestemt også velkomne, og de kan også gøre brug af tilbuddene, som findes i en folder, der ligger rundt i Jelling og på diverse overnatningssteder.

Stor økologisk torvedag

Lørdag den 4. maj sker der mange ting foran Runecentret. Der er nemlig torvedag med masser af boder, hvor der kan købes delikatesser, kunsthåndværk og meget mere. Der vil være musik, madboder og morgenmad - sidstnævnte er noget, man køber for at støtte Rotary.

Markedet foregår fra klokken 10 til 14 og har gratis adgang.

Vikingelandsby

Ej at forveksle med Vikingemarkedet vil der i dagene fra 20. april til 24. april være vikingelandsby på Monumentområdet, hvor man kan prøve kræfter med bueskydning, blive vikingekriger eller lave vikingehåndværk.

Det er gratis at besøge vikingelandsbyen, men aktiviteterne koster penge.

Rabatter i caféerne

I forbindelse med hollænderugerne kører mange butikker og caféer med tilbud og rabatter.

Det gælder blandt andet Vaffel og Pandekagehuset, Byens Café, Café Sejd, Jelling Kro og Haughus Gods

Tilbuddene er blandt andet en gratis forfriskning i forbindelse med køb af mad, eller det er rabat på isen.

Rundvisning i bryggeriet

Jelling Bryggeri byder på rundvisninger 23. og 30. april klokken 19.30. Det foregår på engelsk, og der følger fem smagsprøver med. Nogle har det med at blive bedre til fremmedsprog, jo flere de drikker af øllene, så måske rundvisningen bliver lettere at forstå undervejs.

Prisen er 100 kroner.

Jelling holder Meivakantie: Her er fire ting, du ikke behøver at være hollænder for at opleve

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce