Helle får drøm opfyldt: Åbner modebutik på Vejles gågade

Helle Carstensen er horsensianer og ejer i forvejen to butikker i Horsens. Nu kommer hun også til Vejle med en butik. Den åbner i Torvegade 17. Foto: Flemming Larsen

Helle får drøm opfyldt: Åbner modebutik på Vejles gågade

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

"Huset No 10" hedder Helle Carstensens modebutik i Torvegade 17. Ud over mode til børn og voksne sælger hun tilbehør.

Vejle: Her i maj åbner en ny modeforretning i Torvegade 17 i Vejle. "Huset No 10" hedder butikken på Vejles gågade, og ifølge indehaveren, Helle Carstensen, kommer butikken til at handle med børnetøj til drenge og piger i alderen fra fire til 16 år og tøj til den modebevidste kvinde.

Helle Carstensen har netop overtaget lejemålet og skal nu i gang med at indrette butikken.

- Jeg regner med at bruge en væg på sneakers, men jeg er ikke helt sikker endnu. Når jeg først går i gang med at indrette, kan der ske meget, smiler Helle Carstensen, mens hun kigger rundt i det tomme lokale.

Hun regner med at dele vindene lige, når det gælder børnetøj og tøj til voksne.

Jeg regner med at bruge en væg på sneakers, men jeg er ikke helt sikker endnu. Når jeg først går i gang med at indrette, kan der ske meget.
Helle Carstensen.

Lokalt børnetøj

Når det gælder børnetøjet, har Helle Carstensen indgået en aftale med det vejlensiske børnetøjsfirma The New.

- Generelt er børnetøj til drenge ret begrænset, og derfor er jeg glad for aftalen med blandt andet The New. De har meget fedt børnetøj til både drenge og piger, siger indehaveren, der nævner, at tøjet i hendes butik også får et tvist af sportstøj.

- Derudover kommer jeg også til at handle med tilbehør som blandt andet tasker, bælter og spænder til håret, siger Helle Carstensen, der glæder sig til at åbne butik i Vejle.

Flot gågade

Helle Carstensen er horsensianer og ejer i forvejen to butikker i Horsens. Disse to butikker, der begge hedder Huset No 10, har også lagt navn til forretningen i Vejle - selv husnummeret her siger 17.

- Jeg glæder mig vildt meget til at åbne i Vejle. Byen har en flot gågade med mange spændende butikker, så det glæder jeg mig til at være en del af, siger Helle Carstensen, der oprindelig er tjener.

Hun har dog i de senere år arbejdet i butik, blandt andet Idemøbler. Derudover har hun også været kørende tøjsælger hos blandt andre Bestseller.

Helle får drøm opfyldt: Åbner modebutik på Vejles gågade

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce