Elever suser afsted på efterskolens nye mountainbike-bane

20-årige Johannes Düselder, der er tysk voluntør på Vandel Efterskole, har kørt mountainbike, siden han var 12 år gammel. Han er meget begejstret for den nye bane og nyder at lære skolens elever nogle teknikker til, hvordan man blandt andet får god højde på sine hop. Foto: Mette Mørk

Elever suser afsted på efterskolens nye mountainbike-bane

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vandel Efterskole er snart klar til at indvie en ny mountainbike-bane, der både byder på bump, hop og sving. Fra næste skoleår kan mountainbike tilbydes som et nyt valgfag på skolen.

Vandel: Man sætter foden på pedalen og tager et enkelt tråd, der sender mountainbiken ned ad den lille, stejle bakke, der indleder den nyetablerede pumptrack-bane. Herfra er det så meningen, at man ved at udnytte sin krops og cykels bevægelser skal kunne komme rundt på banen, der er fuld af små bump, helt uden at træde i pedalerne.

Den teknik får eleverne på Vandel Efterskole nu rig lejlighed til at prøve kræfter med. Skolen har netop etableret en ny mountainbikebane, hvor der i den ene ende er etableret en pumptrack-bane i et lille skovstykke.

- De folk, der har lavet banen, siger, at det nok er Danmarks smukkeste pumptrack, fordi den netop er etableret i en skov. Det er ikke noget, man ellers rigtig ser, fortæller Bent Jensen, viceforstander på Vandel Efterskole.

Herfra går to spor gennem skoven, hen forbi en stor jordvold til et område, der er indrettet som teknikbane. Her er baner, hvor man kan øve sig i skarpe sving, og ikke mindst er der to baner med hop. Sammenlagt er banen cirka en kilometer lang.

Det er mega fedt, men også lidt skræmmende på en god måde. Jeg har altid elsket fart, så da vi fik at vide, at der blev lavet sådan en bane her, så vidste jeg, at den ville jeg gerne prøve.
Maria Wiencken, efterskoleelev
Efterskolen har indkøbt ti nye mountainbikes, så eleverne har ordentlige cykler, når de skal prøve kræfter med den nye mountainbike-bane. Foto: Mette Mørk
Efterskolen har indkøbt ti nye mountainbikes, så eleverne har ordentlige cykler, når de skal prøve kræfter med den nye mountainbike-bane. Foto: Mette Mørk

Kan tilbydes som valghold

Ledelsen på Vandel efterskole har ad flere omgange overvejet, hvordan man kunne udnytte det lille skovareal på en måde, der kunne komme skolens elever til glæde. For cirka to år siden begyndte idéen om en mountainbike-bane så småt at forme sig. For tre uger siden var banen endelig klar - men alligevel ikke helt klar til brug.

- På det tidspunkt havde det været tørt temmelig længe, og for at sådan et underlag, der er lagt på banen, kan sætte sig ordentligt, har man brug for regn. Så det er først for et par uger siden cirka, at de første elever kunne prøve den af, forklarer forstander Lars Mortensen, der er rigtig godt tilfreds med resultatet.

- Til næste skoleår kan vi tilbyde mountainbike som et nyt valghold. Men det kan også være en fritidsaktivitet, som eleverne kan hygge sig med udenfor skoletid. Det er en aktivitet, hvor man både kommer ud i den friske luft, man får brugt kroppen, og så er der noget socialt i at følges ad på banen, siger han.

I det lille skovstykke har efterskolen fået etableret en såkaldt pumptrack-bane, som ifølge de fagfolk, der har etableret den, er Danmarks smukkeste af sin slags, fordi den netop ligger omgivet af skov. Foto: Mette Mørk

Elever er begejstrede

Flere af skolens elever nyder allerede at prøve kræfter med den to-hjulede sport. Blandt andre Maria Wiencken, der aldrig havde prøvet at køre mountainbike indtil for få dage siden.

- Det er mega fedt, men også lidt skræmmende på en god måde. Jeg har altid elsket fart, så da vi fik at vide, at der blev lavet sådan en bane her, så vidste jeg, at den ville jeg gerne prøve, fortæller hun.

Allerede nu er hun blevet så bidt af det, at hun har tænkt sig at ønske sig en mountainbike, når hun kommer hjem fra efterskolen.

Også Emil Nielsen er glad for den nye bane. Han har tidligere kørt en del mountainbike og elsker den energi, der er i sporten.

- Det er en fed bane, for den er lavet, så den har forskellige udfordringer, man kan øve sig på, forklarer han.

På teknik-delen af banen kan man både øve hop og skarpe sving. Især hoppene er indtil videre populære hos eleverne. Foto: Mette Mørk
På teknik-delen af banen kan man både øve hop og skarpe sving. Især hoppene er indtil videre populære hos eleverne. Foto: Mette Mørk

Byens børn må også bruge banen

Den nye mountainbike-bane er først og fremmest et tilbud for skolens elever.

- Men byens piger og drenge må også gerne køre her, når vi ikke bruger den. Snart bliver der opsat skilte med, hvordan man behandle banen, og hvad man ikke skal gøre. Samtidig har jeg aftalt med skolen i Vandel, at jeg kommer og fortæller skolebørnene lidt om, hvordan de skal forholde sig, hvis de bruger banen - at man eksempelvis altid skal have cykelhjelm på, når man bruger banen, og at man skal huske, at det godt kan være farligt, fortæller Bent Jensen.

Tirsdag 4. juni holder efterskolen en officiel indvielse af den nye bane for skolens elever og byen. Det sker klokken 16.

Lige siden, eleverne fik grønt lys til at kunne bruge banen, er den blevet flittigt brugt. Det er en sjov og udfordrende ny aktivitet, mener de. Foto: Mette Mørk
Lige siden, eleverne fik grønt lys til at kunne bruge banen, er den blevet flittigt brugt. Det er en sjov og udfordrende ny aktivitet, mener de. Foto: Mette Mørk
Det kan være lidt grænseoverskridende at suse afsted på en mountainbike hen mod et hop - men det er sjovt. Foto: Mette Mørk
Det kan være lidt grænseoverskridende at suse afsted på en mountainbike hen mod et hop - men det er sjovt. Foto: Mette Mørk
Den nye pumptrack-bane ligger rigtig idyllisk i det lille stykke skov, der før var mere eller mindre ubenyttet. Foto: Mette Mørk

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce