Annonce
Vejle

64-årige Inga stod ved operationsbordet i Afghanistan: ’På tre måneder amputerede jeg 80 ben og 15 arme og kiggede efter skudsår i 170 maver’

64-årige Inga Frisk var over tre omgange udsendt operationssygeplejerske i Afghanistan. En tid, hun husker stolt tilbage på, selvom hun oplevede forfærdelige ting, hun aldrig vil glemme. Foto: Nicklas Ansbjerg Nielsen
64-årige Inga Frisk havde været udsendt som operationssygeplejerske i Afghanistan i 2008, 2009 og 2013. Her oplevede hun rædsler, hun aldrig vil glemme. - Det kan sagtens være, det ender med at være, som det var for 20 år siden, men det ændrer ikke på, at det var noget værd menneskeligt, at vi var der i de år, siger hun. Og begræder, at Taliban er tilbage ved magten.

Udsendt: - Jeg kan huske, da vi fik indleveret en soldat i 30 års-alderen på operationsbordet. Da vi var færdige med manden, som var far til fire børn, havde vi amputeret begge hans ben, hans ene arm, mens der kun resterede et lille stykke af den anden arm. Da vi skulle lægge ham i seng, var det fortsat en menneskekrop, men der var jo kun torso og hoved tilbage.

- Jeg tænkte, om det var bedre for ham, at han bare døde, men så sagde en klog mand, at det kun var manden selv, der kunne besvare dét. Men at det var vores opgave at sørge for, at han havde valget.

Det er bare en af de oplevelser, den nu 64-årige Inga Frisk havde i sin tid som operationssygeplejerske i Afghanistan.

Annonce

En tid, der strakte sig over tre udsendelser af tre måneders varighed, hvor hun og andre danske sygeplejersker opererede både afghanske børn, engelske soldater og talibankrigere.

En tid, der i høj grad bar præg af intense arbejdsdage og søvnløse nætter, men også en tid, hun ikke fortryder at have været en del af.

For selvom hun har set mange mennesker miste livet, har hun også været med til at redde tusindvis. Mennesker, der fortsat er i live i dag, uanset hvor håbløs deres situation så ud, da de kom på operationsbordet. Inklusiv den føromtalte soldat, der fortsat i dag er far til fire.

Adskillige tilskadekomne

Inga Frisk er født på halvøen Kegnæs på sydspidsen af Als. Hun har boet størstedelen af sit liv i Nordjylland, men flyttede sidste år til Vejle sammen med sin 67-årige ægtefælle Karsten, kort efter at hun tog afsked med arbejdslivet som sygeplejerske.

Den 64-årige kvinde var i 2008 udsendt til Kandahar, mens hun i 2009 og 2013 befandt sig i Helmand-provinsen. Privatfoto: Inga Frisk

Hun blev for første gang udsendt som operationssygeplejerske i 2007, hvor hun tilbragte tre måneder i Kosovo. Måneder, der på ingen måde kan sammenlignes med den tid, hun var i Afghanistan.

For da hun året efter drog til Kandahar - en by i det sydlige Afghanistan med mere end 600.000 indbyggere - tog hun hul på knap 100 intensive dage, hun aldrig vil glemme.

- Skemaet var bygget op, så vi havde vagt ét døgn, mens vi næste døgn var tilkaldevagt og kun skulle møde op, hvis der var mange tilskadekomne. Men på de tre måneder var der kun fem nætter, jeg ikke blev kaldt ind, siger Inga Frisk.

Hun var tilknyttet et canadisk felthospital og samarbejdede med danske, canadiske og engelske læger.

Annonce

Kranieknogle gemt i lysken

Hun husker særligt tiden på grund af de mange afghanske børn helt ned til toårsalderen, hun opererede, fordi de havde lidt alvorlige hovedskader efter eksplosioner, der fik dem til at flyve flere meter i luften på grund af trykbølgerne.

Operation af alvorlige hovedskader var en del af Inga Frisks almindelige hverdag, da hun arbejdede i Afghanistan. Privatfoto: Inga Frisk

Operationerne foregik i telte, hvor man var nødt til at lægge de kirurgiske instrumenter fra sig, når der var højlydte brag udendørs.

- Vi fjernede typisk et stykke af kranieknoglen, som vi opererede ind i lysken, fordi vi ikke havde et sterilt sted at opbevare det, som man har det på danske sygehuse. Vi fjernede så knoglen igen en uge senere og opererede den tilbage i hovedet.

- Det påvirkede mig ekstremt meget, at børn lå og skreg, men vi formåede at redde deres liv, fortæller Inga Frisk.

Hun har selv tre voksne børn og otte børnebørn. Den ene af sønnerne, der selv har været i Afghanistan, opfordrede sin mor til at melde sig til Forsvaret.

Annonce

Amputerede 80 ben og 15 arme

Den nu 64-årige kvinde blev året efter sendt til Camp Bastion, den afghanske militærlejr i Helmand-provinsen, hvor hun og andre danske læger og sygeplejersker arbejdede på et engelsk felthospital.

Selvom arbejdstiden var betragteligt bedre tilrettelagt end året forinden, så er det alligevel dén tid, der har sat de største spor.

Vi fjernede typisk et stykke af kranieknoglen, som vi opererede ind i lysken, fordi vi ikke havde et sterilt sted at opbevare det, som man har det på danske sygehuse.

Inga Frisk

Hun påpeger, at der var så travlt, at der ofte var indleveret 20 tilskadekomne på én gang, hvilket regelmæssigt resulterede i timelange operationer.

Hun var på tre måneder med til at amputere 80 ben og 15 arme, mens hun undersøgte 170 maver for skudsår. Endvidere skar hun hjertet ud på seks soldater for at se efter livstruende skader.

- Hvis jeg ikke havde haft den imaginære kasse i baghovedet, hvor jeg gemmer alt dét, jeg har oplevet, led jeg nok af PTSD eller noget andet, men det gør jeg ikke. Min mand kan i al fald skrive under på, at jeg ikke er anderledes, end jeg plejer, smiler hun.

Hun havde kun tre fridage på de tre måneder i Helmand-provinsen, hvor hun boede i telt og sov i en feltseng med under 60 centimeters gulvplads.

Når Inga Frisk - der af soldaterne var kendt under navnet ”Mama Fresh” - forlod Afghanistan, gik der ikke mere end to dage, før hun var tilbage på operationsgangen på Aalborg Universitetshospital.

Det var under disse forhold, at Inga Frisk og kollegaerne opererede adskillige tilskadekomne børn og soldater, da hun var i Kandahar i 2008. Privatfoto: Inga Frisk

En markant anderledes hverdag, som pludselig var svær at vænne sig til, når hun var blevet vant til rædselsdage og nætter, hvor hun enten arbejdede eller blev vækket for at søge i sikkerhed.

- Der var perioder, hvor jeg ikke kunne sove, fordi jeg havde været vågen om natten i flere måneder. Der var dage, hvor jeg blev nødt til at gå hjem undervejs, fordi jeg var svimmel og utilpas, siger Inga Frisk, hvis operationsbord i det hjemlige ikke kan sammenlignes med Kandahar og Helmand-provinsens ditto.

- Nogle gange lå der en talibankriger på det ene operationsleje, mens der lå en soldat på det andet. De havde muligvis skudt hinanden, men de lå side om side. Det var ikke sådan, at vi bare lod nogen dø, for når man først står ved operationsbordet, så redder man dem, der kan reddes, siger Inga Frisk, der som en af få danske sygeplejersker var for tredje og sidste gang i Afghanistan i 2013, hvor hun samarbejdede med et engelsk og amerikansk sundhedspersonale.

Annonce

Det var noget værd

Her efter Talibans hurtige fremrykning og kollapset i hovedstaden Kabul gør hun sig tanker om det mørke, der har lagt sig over Afghanistan netop nu.

Hun begræder, at Taliban på kort tid har overtaget magten, og hun frygter særligt for kvinders rettigheder og pigers skolegang, da undervisningen hurtigt kan komme til at bestå af læring fra Talibans egne lærebøger.

Den nu 64-årige mor, mormor og farmor husker stolt tilbage på tiden i det krigshærgede land. Hun reddede adskillige mennesker fra døden, hvilket aldrig må gå i glemmebogen, fastlår hun. Privatfoto: Inga Frisk

Men at Afghanistans situation på et øjeblik har forvandlet sig fra det bedre til det værste, ændrer ifølge Inga Frisk ikke på, at hendes måneder i Afghanistan var noget værd. Noget, hun i dag er enormt stolt af at have udrettet.

- I dén tid, vi var der, var det godt for rigtigt, rigtigt mange afghanere, men det er slut nu. Det kan sagtens være, det ender med at være, som det var for 20 år siden, men det ændrer ikke på, at det var noget værd menneskeligt, at vi var der i de år. Vi har reddet så mange fra at dø, at det ikke kan tælles på tusinde hænder. Det må ikke gå i glemmebogen, siger Inga Frisk, der ikke fortryder, at hun for 16 år siden lyttede til sin søn og meldte sig til Forsvaret, som hun endeligt forlod i 2014.

Inga Frisk er indehaver af fire medaljer, hun har fået i forbindelse med sit virke som udsendt. Medaljen længst til venstre har hun fået af dronningen. Foto: Nicklas Ansbjerg Nielsen
Annonce
Vejle For abonnenter

Så tæt var Vejle på Magasin - nu skal Bryggen overbevises om Posthusgrundens fortræffeligheder

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Tirsdagens coronatal: 756 nye smittede - positivprocenten er den højeste i 10 uger

Annonce
Annonce
Annonce
Alarm 112

Dødsulykke i nat: 64-årig mand i voldsomt færdselsuheld

Erhverv For abonnenter

En måned efter fyringsrunde: Stor Vejle-virksomhed fordobler alle ansattes månedsløn - og søger nye medarbejdere

Børkop

Byrådet sagde ja til at bygge kommunens længste dige: Stor regning sendes videre til sommerhusejerne

VEJLE

Knallertkørekortet lugter ikke længere af benzin: Nu skal de unge drøne af sted på el-scootere

Give

Forening med tusindvis af tv- og internetbrugere er blevet solgt: - Det er ikke økonomisk forsvarligt at køre videre

Navne For abonnenter

Han var Gulddreng, en hitmager med hang til guld, glimmer og modeller - men bag solbrillerne var der også bare Malte Ebert - og det tog halvandet år at vende tilbage til et liv uden stress-symptomer

Alarm 112

Frygter, han er forulykket: Politiet efterlyser 64-årig mand

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Navne For abonnenter

Hanne havde en glubende appetit på livet trods uhelbredelig kræft: Ville flyve helikopter og køre racerbil en måned før sin død

Danmark For abonnenter

Brandmand ramt af kræft og blodpropper: - Det er ufatteligt, at jeg ikke kan blive undersøgt for PFOS-forgiftning

Vejle For abonnenter

Det kan ende med endnu en bro over Vejle Fjord, historier om dårlig hjemmepleje gør ondt, lån kan sikre byggestart på Gammelhavn - og så bliver vi klogere på sygehus-bedrageriet: Få overblikket over de største Vejle-historier på blot fem minutter

Alarm 112 For abonnenter

19-årig vejlenser fanget på video og dømt for graffiti-hærværk: Skal betale bøde og erstatning

GAMLE DAGE

Lille Niels blev kørt over på Horsensvej - og hans far fik også en tragisk død

Annonce