x
Annonce
Hedensted

64 flygtninge-kvinder klar til kørekort - men projekt står fortsat i stampe

Det er sværere end ventet at træde projekt kørekort til flygtningekvinder i gang - et gratis tilbud, der indtil videre har fået 64 kvinder til at melde sig til projektet, der dog stadig mangler økonomiske midler for at kunne komme i gang. Arkivfoto: Michael Bager
Projekt-kørekort til flygtningekvinder, der blev rullet ud i 2018, er endnu ikke kommet i gang. Andre områder som stiftelse af ny forening og etablering af tilhørende MobilePay har forsinket processen, lyder det fra projektets tovholder.

Hedensted: For to år siden satte en gruppe kvinder sig for at tilbyde flygtnngekvinder gratis kørekort.

Hele 64 flygtningekvinder har sidenhen meldt sig til projektet, der dog har vist sig at være sværere at træde i gang end ventet. Og selvom der er blevet arbejdet på at skrabe økonomiske midler ind det seneste år, er det endnu ikke lykkes.

- De landsdækkende fonde, vi har søgt, har ikke givet os nogle midler, siger Inga Sørensen, der som flygtningefrivillig står i spidsen for projekt kørekort til flygtningekvinder og senest er udnævnt til formand for den nystiftede forening 8. Marts Foreningen, der står bag projektet.

Annonce

8. Marts Foreningen

  • Det er kulturudvalget i socialdemokraterne, der på kvindernes internationale kampdag i 2018 havde indbudt til et debatmøde om ligestilling blandt lokale, politiske kvinder.
  • Af mødet udsprang en ny komite, 8. marts komiteen, der det første år havde for mål at give flygtningekvinder egen råderet bag bilrattet.
  • Komiteen blev i maj 2019 til en forening, 8. Marts Foreningen.
  • For at komme i betragtning til et gratis kørekort er kriteriet, at kvinderne ikke selv har råd til at bekoste et kørekort. Man skal desuden kunne forstå og tale dansk.

Tror stadig på det

Projektet udsprang i 2018 af et arrangement holdt i forbindelse med Kvindernes Internationale Kampdag.

Selvom projektet efterhånden har været undervejs et stykke tid, er Inga Sørensen fortrøstningsfuld.

- Jeg har slet ikke opgivet projektet og tror stadig, det vil kunne lykkes at matche kørekort med de interesserede flygtningekvinder. Rom blev jo ikke bygget på en dag, forklarer hun.

Udover mangel på økonomiske midler til at sætte videre skub i tingene, fortæller Inga Sørensen, at også andre ting har været med til at forsinke processen.

- Da vi overgik fra at være en komite sidste år i maj til en forening, har der efterfølgende været brug for at kommunikere ud til flygtningekvinderne, hvad en frivillig, social forening er for en størrelse. Der har desuden været strategier, vi har skulle afprøve i den forbindelse, og som har taget vores tid, siger hun.

Ved lodtrækning

Men I står reelt med 64 ansøgninger og kvinder, der afventer et svar. Hvad er planen nu?

- 64 ansøgninger er rigtig godt og flot, men vi har desværre ikke kunnet gøre så meget endnu. Jeg ved, nogle er lidt frustrerede, men vi får forhåbentligt gang i projektet igen om et stykke tid, for i februar skal jeg på kursus i fundraising, og vi er i gang med at få en hjemmeside og MobilePay. De indsatser skulle gerne gøre det lettere at få donationer ind til projektet, lyder det fra Inga Sørensen.

Hun ser desuden frem til det årlige, større møde på Kvindernes Internationale Kampdag 8. marts. Her regner hun med at kunne putte de første penge i projektkassen fra salg af mad på dagen og fra donationer.

- Vi skal selvfølgelig også ud på gaden og dele flyers ud ved byfester og lignende. Så inden for det næste halve år satser jeg på, projektet udfolder sig. Med netop det her projekt bygger vi flyene i luften, siger hun.

8. Marts Foreningen har indtil videre modtaget 10.000 kr. fra Hedensted Kommune, som, ifølge Inga Sørensen, skal gå til foreningsdrift.

Hvem af de interesserede kvinder, der først skal tilbydes et kørekort, når pengene begynder at rulle ind, er endnu uvis. Det vil ske efter lodtrækning, når kvinderne er bedømt sproglig egnede til at kunne tage et kørekort, fortæller Inga Sørensen.

8. Marts Foreningen har pt. 19 aktive medlemmer - det vil sige medlemmer, der har betalt kontingent, er registeret og har bidraget aktivt til oplysning om ”foreningskonceptet” overfor de øvrige kvinder med flygtningebaggrund.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Rosenhaven vokser op som planlagt

Annonce