Annonce
Børkop

8. klasseelevers tanker skal på museum

Science Museerne består af en række museer, deriblandt Steno Museet, der har en løbende udstilling om epidemier. Og det er her, dagbøgerne fra Gauerslund i fremtiden vil blive en del af de indsamlede materialer angående corona. Foto: Steno Museet.
Eleverne i 8. klasserne på Fælleshåbskolen har i syv uger skrevet dagbog om de tanker, de gør sig i disse coronatider. Og de tanker skal nu på museum.

Gauerslund: Året er 2120. Det er 100 år siden, at den store coronapandemi ramte hele verden. Et sted i København sidder en række forskere, der vil undersøge nærmere, hvordan var det dengang for 100 år siden.

De finder blandt andet nogle gamle dagbøger. Ikke i bogform, men elektronisk. Herinde i dagbøgerne finder de tankerne fra en flok 8. klasseelever fra Fælleshåbsskolen i Gauerslund.

Det er en mulighed, der nu bliver mulig.

Dagligdagen er vendt på hovedet, og sådan har den været siden 13. marts, hvor eleverne ikke skulle i skole. Danmark blev lukket ned, men for eleverne på Fælleshåbsskolen blev der allerede fra dag 1 budt på en opgave.

De skulle løbende skrive i en dagbog, som klasselæreren har kunne se og rette i. De dagbøger, i hvert fald nogle af dem, sendes nu til Science Museerne i Aarhus. Her arbejdes med blandt andet medicinhistorie, og lige nu er verden midt i en historie, som eftertiden kommer til at kigge på med største interesse.

- 8. klassernes dagbøger er et fantastisk fint materiale for Science Museerne at indsamle. Dagbøgerne skal bidrage til vores samling af genstande og arkivalier, der fortæller epidemiernes historie helt tilbage fra pest og kopper til polio og corona. Men dagbøgerne er også særligt interessante, fordi det er førstehåndskilder. Eleverne fortæller om deres oplevelser, mens det sker. Ikke på bagkant, forklarer Kamma Lauridsen, som er formidlingsmedarbejder på Science Museerne, der hører under Aarhus Universitet.

- Det passer ekstra godt til os, for ud over en generel medicinhistorisk vinkel, har vi et specielt fokus på at dokumentere børn og unges liv med corona, siger hun.

Annonce

Også en genstand med

I forbindelse med at Science Museerne spurgte elever og forældre, om de måtte indsamle dagbøgerne, bad de også eleverne overveje en ting, der har betydet meget for dem i coronatiden og hvorfor.

- De ting vil vi også meget gerne indsamle og lade indgå i samlingen som museumsgenstande. Det gør genstandene ekstra spændende og interessante, når vi får fortællingerne med, siger Kamma Lauridsen, der er formidler på museerne.

Dagbøgerne og genstandene vil blive registreret og bevaret for eftertiden. Måske vil materialet indgå i en udstilling, som udstillede genstande, med fotos eller som tekst i form af uddrag af dagbøgerne, eller blive anvendt i andre former for formidling.

Ingen filter

De unge har ikke vidst, at der var et museum, som var interesseret i deres dagbøger.

- Og det er vigtigt. De har skrevet til sig selv og til læreren, men havde de vidst, at deres tanker kunne ende på et museum, vil det helt naturligt have lagt et ekstra filter på deres tanker, siger hun.

Gøre en forskel

Det er helt frivilligt for de unge, om deres dagbøger må bruges, ses og forskes i for eftertiden. Og det er langt fra alle af eleverne, der ønsker, at deres tanker skal ende på et museum. Men en del vil det gerne, og det glæder man sig meget over hos Science Museerne.

For de unges tanker kan gøre en stor forskel i eftertiden. Både i den nære fremtid. Og endnu længere ude i fremtiden.

- Fortællingen om de gamle epidemier er med til at sætte perspektiv på corona, men mindst ligeså vigtig er historien, der foregår lige nu. Den historie skal med i formidlingen til de børn og unge, der kommer i museet. Det gør det mere nærværende og interessant, at museet kan bidrage med oplevelser fra andre unge. Og det kan vi kun, fordi vi får så fine fortællinger ind i samlingen, siger Kamma Lauridsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce