Annonce
112

86-årig fik hjælp med sin kuffert, men bagefter var pungen væk

Den 86-årige kvinde skulle med toget til Struer. Arkivfoto: Michael Svenningsen

Vejle: En 86-årig kvinde, der skulle med toget fra Vejle mod Struer søndag middag, troede i første omgang, at hun fik god hjælp af en herre, som løftede hendes kuffert op i toget.

Kvinden, der kommer fra Vinderup, bemærkede, at hendes hjælper steg ud af toget efter at have hjulpet hende, og derefter kørte toget fra perronen.

- Hun kunne derefter konstatere, at der fra hendes håndtaske manglede en brun skindpung med kort og kontanter, fortæller vicepolitiinspektør Mikkel Ross fra Patruljecenter Midt.

Den formodede gerningsmand beskrives som værende 45 til 50 år, 180 til 190 centimeter høj, almindelig til kraftig af bygning. Han havde lys hudfarve, mørkt hår og talte gebrokkent engelsk.

Han var iført gråligt tøj og en pæn halvlang jakke.

- Vi må advare om, at der typisk kommer tricktyve på denne tid af året, og det er ofte østeuropæere. Så man skal være opmærksom, når nogen tilbyder hjælp, eller hvis man er blevet stødt ind i. Det er det klassiske modus, siger vicepolitiinspektør Mikkel Ross.

Han opfordrer derfor til, at man passer på sine ting.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce