Annonce
Navne

90-års fødselar har været med til at sætte Horsens på verdenskortet

Aage Egholm genså sin gamle arbejdsplads, da han i 2014 deltog i et Horsens Folkeblad-læsermøde på Fængslet i Horsens. Arkivfoto: Morten Marboe
Annonce

Fødselsdag: Aage Egholm, fhv. vagtmester på Horsens Statsfængsel, fylder 90 år onsdag 11. november.

Fængselsmuseet på fødselarens gamle arbejdsplads, der i dag er omdannet til kulturinstitutionen Fængslet i Horsens, råder over en samling, der kan kaldes enestående ikke kun herhjemme, men også på internationalt plan.

Det er ikke mindst Aage Egholms fortjeneste.

I 1954 blev han ansat som aspirant på statsfængslet i Horsens, og gennem årene avancerede han til vagtmester, samtidig med at han blev mere og mere optaget af at udvikle fængselsmuseet, der oprindeligt lå i kælderen i fængslets sydfløj og ved hans tiltræden talte under 100 genstande.

Aage Egholm havde øje for både det unikke og for hverdagen, så på museet finder man for eksempel det håndskrevne skilt med teksten "Hvor der er en Vilje, der er der ogsaa en Vej", som flugtkongen Carl August Lorentzen efterlod, da han i julen 1949 gravede sig ud fra sin celle, samt træpladen, der kunne dække vinduet af, når en fange blev idømt mørk kachot.

Mere end 10.000 genstande gør i dag samlingen unik, fordi den fortæller om alle sider af livet i et fængsel, og fra få hundrede besøgende i starten løste knap 65.000 billet til museet i 2019.

Da Aage Egholm i 1993 gik på pension som vagtmester, fortsatte han som leder af fængselsmuseet, og han viste rundt med entusiasme.

Aage Egholm havde et nært samarbejde med Horsens Museum, så da fængslet lukkede ned i sin daværende funktion, og Direktoratet for Kriminalforsorgen pr. 1. januar 2010 overdrog fængselssamlingen til Horsens Museum, blev Aage Egholm ansat på museet, bl.a. til fortsat at registrere effekter.

Fængselsmuseet er i dag Europas største af sin art, og det har vundet tre priser, bl.a. det London-baserede Museums & Heritages internationale pris for bedste udenlandske museum i 2016.


Aage Egholm har også modtaget personlig hæder for sin indsats, bl.a. en Bojsen-pris fra Horsens Folkeblads Fond i 2011.

Fra artiklen


Aage Egholm har også modtaget personlig hæder for sin indsats, bl.a. en Bojsen-pris fra Horsens Folkeblads Fond i 2011.

Han bor i dag i en lejlighed i centrum af Horsens, hvor han får hjælp til de daglige gøremål, og et par gange om ugen nyder han det sociale liv i daghjemmet på Præsthøjgården.

Aage Egholm, der blev enkemand i 2015, har døtrene Laila, Annegrethe og Bente samt fire børnebørn og fire oldebørn.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Indbrud i Løget og Finlandsparken

Billund

Storbank efter valget til spidskandidat: Jeg har mega kriller i maven

Egtved For abonnenter

Maria mødte en 'vanvidsbilist, som forsøgte at køre mig af vejen': To andre kvinder har oplevet noget lignende

Annonce