Annonce
Sport

Aalborgs håndboldmænd udbygger føringen med sejr over Skjern

John Randeris/Ritzau Scanpix
Aalborg slog onsdag Skjern med 30-28 i herrernes håndboldliga, som Aalborg fører med 19 point efter 11 kampe.

Aalborg Håndbold kunne onsdag aften rejse hjem fra Skjern med en sejr og to point til kontoen.

De forsvarende danske mestre vandt på udebane over Skjern Håndbold med 30-28 i mændenes håndboldliga.

Resultatet betyder, at Aalborg topper tabellen med 19 point efter 11 kampe.

Det er fire point mere end nummer to, TTH Holstebro, der onsdag vandt på hjemmebane med 27-21 over Lemvig-Thyborøn Håndbold.

Bjerringbro-Silkeborg er på tredjepladsen med 14 point, efter at holdet med nød og næppe fik reddet en sejr på 31-29 i hus på hjemmebane over bundholdet Nordsjælland.

Skjern ligger på femtepladsen med 13 point i den tætte liga, hvor kun tre point skille nummer to fra nummer otte.

Gæsterne fra Aalborg kom bedst fra start i første halvleg, som dog blev en jævn affære.

Aalborg holdt sig dog det meste af halvlegen i front med tre-fire mål og kunne også gå til pause foran med 18-15.

Nordjyderne kom også klart bedst ud fra omklædningsrummet. Med fem scoringer i træk i starten af anden halvleg udbyggede de føringen.

Det havde Skjern-spillerne svært ved at svare tilbage på, specielt fordi Kristian Sæverås i Aalborg-målet gjorde det enormt svært for hjemmeholdet at få bolden i kassen.

Men så vendte bøtten for hjemmeholdet, der mod slutningen af anden halvleg fandt de gode takter frem.

Ført an af Elvar Jónsson og René Rasmussen hentede Skjern langsomt ind på forspringet og kom helt tæt på, da Henrik Møllgaard lavede en fejlaflevering, hvorefter Jónsson kunne score i den anden ende til 27-28.

Aalborg brændte efterfølgende et straffekast, og det gav Skjern mulighed for at udligne, men gæsterne blev igen reddet af Sæverås i målet, der fandt et par fine redninger frem mod slut.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Hedensted For abonnenter

Tilsynssag: Når man ender i denne situation, er der selvfølgelig noget, man ville ønske, at man havde gjort anderledes

Annonce