Annonce
Sport

AC Horsens har spillet mod corona-smittet spiller

Mads Lyng havde AC Horsens' reserver i aktion mod SIlkeborg i mandags, og her havde Silkeborg en corona-smittet spiller i aktion. Arkivfoto: Mads Dalegaard
Den ene af Silkeborgs tre smittede spillere var med reserveholdskampen mod AC Horsens i mandags.
Annonce

Horsens:  AC Horsens har selv kun haft et tilfælde af corona i truppen i skikkelse af Michael Lumb, der har været ude de seneste uger af samme årsag.

Men nu risikerer truppen yderligere smitte. Silkeborg har tre smittede i sin trup. Svenn Crone, Jeppe Gertsen og Pelle Mattsson blev testet positive i forbindelse med den ugentlige test, som alle spillere i Superligaen og 1. division gennemgår.

Problemet er, at Pelle Mattson i mellemtiden har nået at være med i reserveholdskampen mellem AC Horsens og Silkeborg i mandags.

Silkeborgs spillere blev testet mandag inden kampen, og tirsdags kom der besked på, at tre spillere var positive.

- I første omgang skal vi ikke gøre noget. Vi har fået bud på, at vores spillere skal være ekstra opmærksomme på symptomer i den kommende periode, og det gælder specielt de spillere, der føler, at de har været tæt på Pelle Mattsson i vores kamp, siger AC Horsens' assistenttræner Mads Lyng.

AC Horsens' spillere og ledere blev testet tirsdag, og her var alle testsvar negative, og kampen mod en spiller, der er smittet udløser ikke en ny test af spillertruppen i AC Horsens.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Give For abonnenter

Coronarestriktioner på jobcentret undrer Anne Mette: - De beskytter medarbejderne, men ikke borgerne

Jelling

Museum fejrer jul på Jelling'sk

Annonce