Annonce
Erhverv

ADP-formand sagde nej til møde om havnesagen: Partier skruede bissen på

Susanne Eilersen (DF) og Peder Tind (V) var stærkt utilfredse med, at bestyrelsesformanden i havneselskabet ADP A/S sagde nej til at efterkomme byrådet og dermed hovedaktionærens ønske om et møde om muligvis kritisable forhold. Forhold som byrådet har ønsket en advokatundersøgelse af. Arkivfoto: Søren Gylling
Bestyrelsesformand for havneselskabet ADP A/S sagde i første omgang nej til det møde, som et samlet byrådet bad ADP stille op til 23. august. Formanden ville afvente et bestyrelsesmøde 1. september, hvor man ville drøfte byrådets ønske om en advokatundersøgelse af en række personale og sponsor-udgifter.

Fredericia: Det blev i første omgang en ren afvisning, da Fredericia Kommune bad havneselskabet om et møde om kontroversielle udgiftsbilag i selskabet. Formanden for havneselskabet ADP A/S gjorde klart, at der ikke ville blive tale om et møde mandag 23. august, som politikerne i økonomiudvalg og byråd havde lagt op til. Bestyrelsen ville drøfte sagen 1. september og derefter vende tilbage.

Men den besked blev taget ilde op af Susanne Eilersen (DF) og Peder Tind (V). De skrev et direkte brev til bestyrelsesformand Erik Østergaard, hvor de i klare toner undrede sig over afvisningen og ønskede en forklaring.

- Vi er meget forundret over den tilbagemelding, vi fik fra dig som bestyrelsesformand i ADP. Din reaktion til vores oplæg til møde og dialog bliver pure afvist - hvilket i vores optik er en meget foruroligende form for kommunikation, som vi gerne vil bede dig uddybe, skrev de to politikere til formanden.

Annonce

Din reaktion til vores oplæg til møde og dialog bliver pure afvist - hvilket i vores optik er en meget foruroligende form for kommunikation, som vi gerne vil bede dig uddybe.

Peder Tind (V) og Susanne Eilersen (DF)

Erik Østergaard beklagede efterfølgende:

- Mit svar fra fredag aften kan synes en smule kortfattet - det beklager jeg - men ikke desto mindre vil den nu aftalte fremgangsmåde - hurtigere end hvis vi var mødtes - tilvejebringe svar på kommunens spørgsmål. Ikke mindst fordi vi brugte lørdag og søndag på at aftale, hvordan det skulle foregå, således at et møde mandag viste sig overflødigt, forklarede Erik Østergaard efterfølgende de to gruppeformænd.

Det stillede de sig tilfredse med.

- På baggrund af reaktionen har du så tillid til bestyrelsesformanden?

- Det har jeg ingen mening om. Vi afventer den undersøgelse, der er i gang, og de konklusioner, advokatundersøgelsen viser. DF har aldrig siddet med i ADP's bestyrelse, siger Susanne Eilersen.

Bestyrelsesmedlem var klar

Fredericia Dagblad har fået aktindsigt i korrespondancen mellem kommune og havneselskab, og den viser tydeligt, at ADP-formanden ikke var interesseret i at mødes. Et af bestyrelsens medlemmer nåede at svare kommunaldirektøren, før afvisningen fra formanden landede i kommunens mailboks.

Bestyrelsesmedlem og brigadegeneral Christian Herskind nåede således at kvittere for invitationen til mødet og svarede, at han var klar til at deltage. Det trak han seks minutter senere tilbage efter bestyrelsesformandens afvisning.

Byrådet havde bedt ADP forklare sig i forhold til mistanke om uregelmæssigheder omkring nuværende og tidligere ansattes udgifter. Flere byrådsmedlemmer var blevet præsenteret for en række bilag, som FredericiaAvisen har fået adgang til. Den viden gik de til kommunaldirektøren med, som derefter involverede borgmesteren, og sagen endte på økonomiudvalgets bord og siden byrådet.

Advokatundersøgelsen skal vurdere om udgifter til rejser, arrangementer og privat beboelse, og forhold omkring sponsoraftaler med Fredericia Teater forud for konkursen.

Annonce

Nej til invitation

På byrådets vegne sendte kommunaldirektør Camilla Nowak fredag den 20. august et brev til bestyrelsen for ADP A/S. Hun gjorde rede for, hvilken redegørelse man så frem til at modtage fra selskabet senest 2. september, og at man forud gerne ville have et møde med ADP den 23. august.

Det møde afviste bestyrelsesformand Erik Østergaard i første omgang med følgende besked:

Tak for nedenstående henvendelse fra Fredericia Kommune. ADPs bestyrelse vil behandle  henvendelsen på førstkommende bestyrelsesmøde d. 1.september med deltagelse af vores rådgivere, hvorefter ADP vender tilbage. Jeg skal som drøftet indskærpe at henvendelser fra aktionærerne i ADP til bestyrelsen for ADP foregår gennem undertegnede.  Der bliver jævnfør ovenstående ikke tale om møde på mandag.

Fredericia Kommune drøftede henvendelsen til ADP med aktionærerne fra Middelfart og Nyborg Kommuner, som gav grønt lys til at sende kravet om en advokatredegørelse afsted til ADP. Redegørelsen er endnu ikke færdig.

Annonce

Mandat til borgmesteren

Det fremgår endvidere, at byrådet gav borgmesteren Steen Wrist mandat til at indkalde til en ekstraordinær generalforsamling i havneselskabet, hvis den videre proces gør det nødvendigt. Steen Wrist blev udpeget til såkaldt stemmebærer for Fredericias ejerandel af selskabet, som er på 89 procent af aktierne.

Af korrespondancen fremgår desuden, at kommunens juridiske rådgiver Horten vurderede at både byrådsmedlem Christian Jørgensen (V) og Susanne Bjerregaard Mørck (S) var inhabile, når sagen skulle behandles. Christian Jørgensen som medlem af havnens bestyrelse, og Susanne Mørck i kraft af, at hendes bror Jacob Bjerregaard (S) var næstformand i bestyrelsen i den periode uregelmæssighederne undersøges.

- I forbindelse med, at vi her orienterer dig om, at mødet afholdes, og at du er inhabil, giver vi dig et tavshedspålæg om, at mødet holdes og om begrundelsen for din inhabilitet, skriver kommunen til Susanne Bjerregaard Mørck, som siden har sygemeldt sig fra byrådsarbejdet.

Annonce
Vejle For abonnenter

Nyvalgt byrådsmedlem flyttede til Vejle på grund af en mand: Ægteskabet holdt ikke, men det gjorde kærligheden til Danmark

Danmark

Tirsdagens coronatal: Der er 6324 nye smittetilfælde med coronavirus

Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

'Det bliver værst for forældrene': Lederen på en af kommunens største skoler er klar, hvis regeringen beslutter at sende skolebørnene hjem på tidlig juleferie

Vejle For abonnenter

Se dronevideoen: Vejle midtby fik i al ubemærkethed en ny bro hejst på plads - derfor vil langt over 1000 biler dagligt køre over åen

Vejle

Det er smart og intelligent: Sådan får man styr på affaldstømningen

Erhverv

Derfor er Vejle-restauratør glad trods udsigten til nye stramninger:  'Det er et lille indgreb'

Regeringen holder pressemøde om restriktioner onsdag aften

Vejle Boldklub For abonnenter

Status efter VB's skuffende efterår: De middelmådige og dårlige præstationer var i klart overtal

Erhverv

Ejner Hessel A/S overtager importen af Mercedes-Benz-lastbiler

VEJLE

Borgmesteren fik kæden om halsen - men noget var helt anderledes ved gårsdagens ceremoni

Medie: Epidemikommission vil sende skoleelever hjem

Alarm 112

Kvinde ville skifte vognbane og så skete uheldet

Billund For abonnenter

60-årig rystede sin penis foran dagplejebørn

VEJLE

Nu bliver det lige pludselig alvor: Tour de France skal bruge over 1000 frivillige - og Vejle bliver fordoblet

Annonce