Annonce
Alarm 112

Afbrænding af en koran og "Fuck Islam"-banner skabte ophedet stemning på Nørretorv: 14 betjente udkommanderet for at holde ro mellem grupperinger

Journalisten talte mindst 14 betjente, som var udkommanderet til at opretholde roen mellem deltagerne i den lovligt anmeldte demonstration og modstandere, som gik i indædt diskussion med "Patrioterne går Live"-demonstranterne. Foto: Mie Sparre
Anti-islam-demonstration på Nørretorv udløste en større politiaktion i Vejle søndag eftermiddag. Betjentene udskrev fire bøder.

Vejle: Tre blev noteret for overtrædelse af politivedtægterne om ro og orden og en enkelt fik en bøde for at tale fornærmende til en betjent efter en demonstration på Nørretorv i Vejle søndag eftermiddag.

Den døsige sommersøndags-stemning måtte vige for megafonråb og ophidsede gemytter på Nørretorv i Vejle, da grupperingen "Patrioterne går Live" ved middagstid atter aflagde byen besøg.

Grupperingen, der rejser rundt fra by til by og udfører antimuslimske demonstrationer, har tidligere været i Vejle til en anmeldt demonstration. Dengang gik en håndfuld unge vejlensere ind i en diskussion med demonstranterne.

Annonce
En del af demonstrationen var dette store banner, som Patrioterne Går Live hængte op ud mod Dæmningen. Flere gang måtte politiet sikre banneret fra tilskuere, som forsøgte at hive det ned og en enkelt forsøgte også forgæves at sætte ild til det. Foto: Mie Sparre

Men denne gang var en større politistyrke mødt op for at sikre, at den lovligt anmeldte demonstration kunne gennemføres fredeligt.

Demonstrationen gik i gang omkring middagstid, og det blev hurtigt tydeligt, at større gruppe mænd var mødt op på torvet for at gå i verbal clinch med den lille gruppe demonstranter. Modstanderne holdt sig - efter anvisning fra betjentene -  på fortovet over mod St. Thomas Apotek, mens "Patrioterne går Live" brugte en af torvets store granit-klodser, som base for deres happening.

Demonstranterne havde hængt et tre-fire meter langt banner op ud mod Dæmningen med teksten "Fuck Islam". Dette banner forsøgte ophidsede unge mænd flere gange at rive ned, og en enkelt prøvede også at sætte ild til banneret med en lighter. Det lykkedes dog ikke.

Også et par unge mænd i en forbipasserende bil på Dæmningen var med til at støtte den spontane moddemonstration, da en passager hængende ud af vinduet råbte: "Islam længe leve!"

Et led i demonstrationen, som grupperingen Patrioterne går Live gentager jævnligt, er afbrænding af en koran. Her ses resterne af bogen på granitfliserne på Nørretorv. Foto: Mie Sparre

Det store politiopbud med mindst 14 betjente fik dog effektivt lagt en stopper på konfrontationerne og sørget for, at det ikke udviklede sig til andet end råben frem og tilbage, og omkring klokken 14.30 fik demonstranterne besked på, at de skulle til at afslutte demonstrationen og pakke sammen.

Politiet fandt bødeblokken frem

Undervejs blev tre af mændene på pladsen noteret for overtrædelse af ordensbestemmelserene, og én blev noteret for at udtale sig fornærmende til en af de mange betjente. Alle fire kan forvente bøderforlæg i deres e-boks inden for de næste par uger.

Ifølge Sydøstjyllands Politi var bøderne nogenlunde jævnligt fordelt mellem de ophidsede tilskuere og medlemmer af Patrioterne Går Live.

Annonce

Sendte demonstrationen live

Som altid dokumenterede en fotograf fra Patrioterne Går Live hele gruppens demonstration og streamede konfrontationerne med de fremmødte i kommenteret form på Facebook.

Manden i den røde kasket råbte undervejs anti-muslimske slagord og sætninger, mens en anden deltager i demonstrationen i en hundesnor havde tøjret en koran med flossede sider, som blev trukket hen ad jorden, Foto: Mie Sparre
Annonce

- De skulle bare ikke lade sig provokere

Et par tilskuere uden tilknytning til nogen af grupperne fulgte også begivenhederne.

- Hvor er det åndssvagt, at de lader sig provokere. Hvis de ikke gjorde det, var det sikkert ikke så sjovt for dem at demonstrere, sagde et par unge piger, som nød en is i solen.

De havde første parket til den mærkelige sommer-begivenhed på Nørretorv, hvor andre vejlensere også slikkede sol og spiste is, mens der blev råbt frem og tilbage mellem demonstranterne og dem, der er imod at man spotter og nedgør islam.

Annonce
Navne For abonnenter

Dorthe mistede sin 17-årige 'Fredemus', da han blev ramt af to biler og døde på stedet: Han vil altid have en særlig plads i mit hjerte

Danmark

Fredagens coronatal: 324 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Husk det nu: Lørdag og søndag aften og nat er Fredericiavej spærret - lastbiler dirigeres helt udenom

Alarm 112 For abonnenter

Kvinde dømt for vanrøgt af 25 heste: Dyrene var indsmurt i gødning og havde øjnene fulde af udflåd

Vejle

De ældres formand går af efter valgballade: 'Det er noget skrammelværk, og jeg er rigtig ked af, at det har udviklet sig på den måde'

Navne For abonnenter

Louis Bülow fortæller om sine minder: Fra en svunden tid - og dem, jeg savner

Alarm 112

15-årig provokerede politiet ved Eskes Bier Bar, hvor han henviste til drabet på fire betjente i 1965: - Det er imponerende, han kender sin politihistorie

LEDER For abonnenter

Havnefoged-chikane, eksklusion af medlemmer og en kommende retssag i Vejle Motorbådklub er dybt tragisk: Forlig jer nu, I skabhalse - vi behøver ikke mere underholdning

Alarm 112

Brand blev opdaget, da videoovervågningen forsvandt: Der var kun røg, da brandvæsnet nåede frem

Vejle

Se video fra Vejles pressede morgentrafik - så laaaang tid tager det at komme til midtbyen ad populær indfaldsvej

Danmark

Løvkvist: Thulesen vil trække en streg i sandet - men vil Pia K. dele vandene?

Vejle Boldklub

Lyt til podcasten om VB: Intet i statistikkerne peger på en sejr over Viborg, men derfor tror Banke og Møllenberg på det

Børkop For abonnenter

Christina og Louise er jævnaldrende frisører: Og derfor er deres nye salon atypisk

Navne

To Vejle-kokke kæmper om samme titel: Felix går fra at være tv-vært til at bedømme gourmet-retter med østers

Annonce