Annonce
Ikast-Brande

Affald: Mange flere timer på to genbrugspladser

Med nye åbningstider fra klokken 8 til 22 bliver der betydeligt mere tid til at komme af med affaldet på genbrugspladserne i Nørre Snede og Bording fra torsdag 29. april. Arkivfoto
På genbrugspladserne i Nr. Snede og Bording bliver det muligt at komme af med affald alle ugens dage hele året rundt fra klokken 8 til 22.

Nr. Snede/Bording: Torsdag 29. april bliver det bogstavelig talt nye tider på kommunens to mindste genbrugspladser i Nørre-Snede og Bording. Åbningstiden udvides markant. Det bliver muligt at komme af med sorteret affald alle ugens dage hele året rundt fra klokken 8 til 22. Adgangen udvides dermed fra 26,5 timer om ugen til fremover 98 timer om ugen.

Den nye ordning er blevet mødt med en vis portion skepsis rundt omkring. Et af kritikpunkterne lyder, at det vil være svært at træffe medarbejdere på genbrugspladserne. Sagen er, at der bliver færre medarbejdere og dermed mindre bemandet tid, hvor man kan forvente at møde medarbejdere, der kan hjælpe med rådgivning om affaldssortering.

- Jeg har hørt fortællinger om, at man ikke længere kan træffe medarbejdere på pladserne, men det vil der være. Fremover vil der være bemanding på pladserne otte timer om ugen mod nu 25 timer på nogle bestemte tidspunkter, fortæller formanden for teknik- og miljøudvalget Henrik Engedahl (V).

Annonce

På begge pladser vil der bære medarbejdere cirka to timer dagligt fire dage om ugen. Tidsrummene fremgår på kommunens hjemmeside.

Nye tider

Genbrugspladserne i Nørre Snede og Bording indfører fra torsdag 29. april nye åbningstider. Der bliver åbent for adgang hver dag hele året rundt fra klokken 8.00 til 22.00.

Det nye system kræver, at man er borger i kommunen og tilmelder sig systemet via kommunens hjemmeside.

Man vil møde færre medarbejdere. De bemandede timer vil fremover være:

Nr. Snede: Mandage 15.30 til 17.30. Onsdage 12.30 til 14.30. Fredage 15.30 til 17.30 og lørdage 10.00 til 12.00

Bording: Mandage 12.30 til 14.30. Onsdage 15.30 til 17.30. Fredage 12.30 til 14.30 og lørdage 13.00 til 15.00

Hvis man har spørgsmål, kan man ringe til kommunens afdeling for Affald & Genbrug på nr. 99603355 eller 20905856

Et andet kritikpunkt lyder på, om affaldet bliver sorteret ordenligt, når nu der ikke længere vil være så mange medarbejdere til at hjælpe og holde øje:

- Det bliver ikke en "kollektiv affaldsspand". Alle erfaringer viser, at folk faktisk gerne vil sortere deres affald - ligesom man gør alle mulige andre steder og derhjemme. Der vil nok være en lille gruppe af "syndere", men dem har vi mulighed for at få kontakt med, da der vil være video-overvågning på pladserne, siger Henrik Engedahl.

For at undgå hærværk og tyveri eller andre problemer vil der nemlig være etableret kameraovervågning, oplyser kommunen.

Letter presset

Den store fordel er, at man kan komme af med affald stort set alle dage - også de tidspunkter, hvor de fleste har fri og på søndage og helligdage, lyder det fra Henrik Engedahl.

Han påpeger, at brugen af genbrugspladserne vokser støt, og at ønsket om at bidrage til genanvendelse forventes at vokse i de kommende år.

- Her vil de nye åbningstider blive en stor hjælp, og de vil fordele presset på pladserne over flere timer, ligesom erhvervslivet også vil have glæde af den større fleksibilitet i adgangen, siger Henrik Engedahl.

Det nye system på genbrugspladserne i Nr. Snede og Bording har krævet, at der indføres et helt nyt adgangssystem. Brugerne kører frem til porten, hvor bilens nummerplade aflæses automatisk, og porten går op. Det kræver, at man er borger i kommunen, og at man tilmelder sig systemet via kommunens hjemmeside.

Som nævnt vil der i det meste af åbningstiden fra klokken 8 til 22 være selvbetjening. Borgerne skal selv finde rundt på pladsen, hvor der skiltes med vejledninger. Man kan også bruge en ny sorterings-app, der giver råd og vejledning. Og det er muligt at kontakte kommunens medarbejdere via telefon.

Tiderne på skiltet her ved genbrugspladsen i Nørre Snede bliver nu uaktuelle. Fra den 29. april vil pladsen være åben hver dag fra klokken 8 til 22. Arkivfoto: Peter Hald
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Sebastian Terteryan vandt guld i Litauen

Danmark For abonnenter

Cecilie overlevede dødsulykke: - Det er lige før, at jeg ikke kan huske, hvordan det er at være glad

Annonce