Annonce
Give

Afgørende kamp for Give i Gentofte

Give stiller med tre tyskere mod Gentofte. Florian Barth spiller DM-revanche mod Philip Ørnø i 3. single.  Foto: Morten Pape
Give risikerer at ryge ud af top-fire igen i kampen mod topholdet
Annonce

Give: Det lykkedes Give at avancere til en delt tredjeplads i ligaen med 5-1 sejren i Aarhus. Lyngby og Give deler tredjepladsen, to sejre foran HIK, men Give risikerer at ryge ud af top-fire på lørdag.

Det gælder kampen mod topholdet i Gentofte - en gentagelse af DM-finalen i Hellerup, hvor Give vandt og blev dansk mester.

Gentofte ligner dog en favorit med Christian Sigsgaard og August Holmgreen, der er øverst på ranglisten med 8-0, otte sejre i otte kampe, og Philip Ørnø ligger med 3-1.

Marco Kirchner har en score på 6-0 og skal møde August Holmgreen.

Anders Grinderslevs score er 4-3. Han skal møde Davis Cup-spilleren Christian Sigsgaard, der har revanche til gode.

- Jeg slog ham i Leschly Cup'en, så jeg føler, jeg har en god chance, siger Anders Grinderslev. Jeg tror, vi vinder tre kampe, så afgøres kampe i golden set. Det kan også blive 4-2 til en af siderne.

Lars Baes er enig med sin første single.

- Gentofte har et stærkt hold, men Florian Barth slog Philip Ørnø i DM-finalen, og det kan han gøre igen, siger Lars Baes.

Det er vigtigt for Give at komme fra Gentofte med mindst tre sejre. HIK har udekamp mod ATK og kan gøre rent bord med 6-0. I så fald rykker HIK igen forbi de danske mestre fra Give.

Leo Kim Schörner debuterer for Give. Han skal i kamp for at kunne være med i DM-finalen i september, hvis Give kommer så langt. Han spiller fjerde single. Dermed har Give tre tyskere med til Gentofte, Marco Kirchner i 2. single, Florian Barth i 3. single og Leo Kim Schörner i 4. single. Gentofte er svækket ved, at Sebastian Grundtvig er skadet. Jesper Jønsson spiller 4. single. Rasmus Michelsen er med som gardering hos Give og kan blive sendt på banen i doublerne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Musikgudstjeneste i Vor Frelsers Kirke

Vejle

Vejles margarinekonge kom brat af dage

Erhverv For abonnenter

Egtved Brugs, Café Kværn, Ravning Dambrug, Gadbjerg Kloakservice - og mange andre: Her er ugens regnskaber i Vejle Kommune

Vejle

Fra himmel til helvede i Nørreskoven: Pølse-grillen stod kold og forladt

Annonce