Annonce
Danmark

Afghanere under jorden: Mustafa og Mohammad drømmer om ændret dansk asylpraksis

Stramninger og planer om asylbehandling i lande langt fra Danmark har præget den danske udlændinge- og integrationspolitik. Men nu håber illegale afghanere i Europa, at Talebans fremmarch tvinger Danmark til at stoppe deporteringerne til Afghanistan - og måske genåbne deres asylsager. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
De migrerede og blev afvist af Danmark. Den ene afghaner kom fra Iran og har aldrig været i det Afghanistan, myndighederne ville sende ham hjem til. Den anden siger, han har set Taleban klippe en finger af sin bror. I to år har de levet illegalt i København - og ventet.

Her kan du lytte til Emil Jørgensen, der læser sin artikel om Mustafa og Mohammad op. Her fortæller han desuden, hvorfor han har lavet artiklen, og hvordan han har talt med de to afviste afghanere.

 

Afviste afghanere: De vågnede, spiste og faldt i søvn i Danmark. Men de var her ikke rigtigt. I hvert fald ikke lovligt.

I 2018 var der ifølge ROCKWOOL Fonden cirka 26.000 illegale indvandrere i landet. Mennesker, for hvem tilværelsen i parker, under togbroer og på skiftende sofaer er mere attraktivt end livet i hjemlandet.

Nogle af dem er afghanere. Og mens at Taleban, tørke og fattigdom har drevet 300.000 mennesker på flugt i deres hjemland alene i år, klamrer de sig til drømmen om Europa som blinde passagerer på et skib. For dem føles deportering som at blive kylet over bords på åbent hav: Livsfarligt.

Annonce

Avisen Danmark har talt med to af dem, der lever i skyggerne. Mustafa og Mohammad. Begge befinder sig pt. i Tyskland, og deres skæbnefortællinger ligner hinanden til forveksling. Uden familier drog de mod nord i strømmen af flygtninge for cirka fem år siden. Danmark gav dem afslag, og de gik under jorden.

At mennesker som Mustafa og Mohammad findes, er ikke nogen nyhed. Men deres asylsituation er måske ved at ændre sig.

Taleban tager magten

Efter 20 års krig har de internationale styrker forladt Afghanistan, og Taleban tordner frem. Militsen siger, de har ændret sig, at kvindeundertrykkelse og middelalderlige straffeformer som stening og håndsafhugning hører fortiden til. Beretninger fra journalister i området fortæller en anden historie. Piger tvinges ud af skolerne og tilbage i hjemmene, og Taleban straffer dem, der hører musik eller barberer skægget. Lokale afghanerne, som har arbejdet for “fjenden”, er blevet henrettet eller halshugget.

Militært bliver de afghanske styrker løbet over ende. I slutningen af juni kontrollerede Taleban 160 af Afghanistans 407 distrikter. I dag sidder de på 223 distrikter.

Stop med at sende afviste afghanere hjem til os, bønfaldt den afghanske regering for en måned siden. Landet er for usikkert. Og selvom Danmark endnu ikke har besvaret anmodningen, så læner vi os måske op ad en praksisændring på asylområdet. En ændret trusselsvurdering, som kan betyde, at afviste asylansøgere kan få deres sager genoptaget.

- Selv mennesker, som lever illegalt i Danmark eller andre steder i Europa, vil kunne blive “gravet op”, siger flygtningeadvokaten Niels-Erik Hansen.

Og det bringer os tilbage til Mustafa og Mohammad.

Tal: Afghanere i Danmark

  • 19.876 personer med afghansk baggrund bor lovligt i Danmark.
  • I 2015 kom der 2.331 asylansøgere fra Afghanistan til Danmark.
  • Siden er antallet af afghanske asylansøgere faldet markant, og det samme er raten for, hvor mange der får lov til at blive.
  • I 2015, 2016 og 2017 var andelen af afghanere, der tildeles asyl, henholdsvis 38 procent, 26 procent og 16 procent.
Annonce

Afghaner i Iran

32-årige Mustafa er på en måde inkarnationen af det afghanske folks lidelse de seneste fire årtier. Da Sovjetunionen invaderede Afghanistan i 1979, flygtede hans forældre til nabolandet Iran for at undslippe krigen. Her blev Mustafa født som flygtning, og den status har defineret banen i hans liv.

- Som papirløs afghaner i Iran, har du ingen rettigheder. Du kan hverken købe et hus eller et simkort. Du må ikke åbne en bankkonto. Jeg havde FN-status, men vi levede som en form for illegale, siger Mustafa.

Han taler hverken dansk eller engelsk, så en tolk sidder mellem os på WhatsApp-linjen. Men selv uden afghanske sprogkompetencer fanger jeg både fortvivlelsen og trætheden i hans stemme.

Faren var landmand, og Mustafa fortæller, at han begyndte at arbejde som syvårig, samtidig med at han startede i skole. Livet i Iran var hårdt og mærket af fattigdom og racisme mod afghanere som ham, beretter han. Men det var ikke truet. Og derfor ventede der ham ikke en opholdstilladelse i Danmark, da han ankom i marts 2016.

- Jeg havde hørt godt om de skandinaviske lande, og jeg forestillede mig, at jeg kunne få et helt normalt liv i Danmark, hvor mine rettigheder blev respekteret, og jeg ikke blev forskelsbehandlet, siger Mustafa.

- Men Danmark gjorde præcis det samme ved mig, som Iran havde gjort. De behandlede mig som en afghaner.


Er det min skyld, at mine forældre flygtede fra Afghanistan, fordi jeg var truet? Er det min skyld, at jeg født som flygtning? Hvor hører jeg til? Iran eller Afghanistan? Jeg er ikke velkommen nogen af stederne.

- Mustafa, afvist afghansk asylansøger


Annonce

Gik i Københavns gader og græd

Mustafa fik et afslag og en besked, som tog pusten fra ham. De danske myndigheder ville sende ham tilbage til Afghanistan - et land, han kun havde hørt historier om.

- Alene tanken føles som at dø. Min etnicitet er jo nærmest kriminel i det land.

Mustafa er ikke bare afghaner. Han tilhører den shiamuslimske minoritet hazara, som er blevet forfulgt og forskelsbehandlet i årevis. Da Taleban kom til magten i Afghanistan erklærede de jihad hazara-folket. Og har man læst Khaled Hosseinis verdenskendte roman “Drageløberen” - og husker hazaraen Hassan, en af bogens hovedpersoner - har man en idé om deres status i det afghanske samfund.

Så i stedet for at følge dansk lov, lod Mustafa sig selv forsvinde i København. I to år levede han på gaden og arbejdede sort som bilvasker.

- Jeg gik på vejene og græd, siger han.

I ren desperation ventede han på en chance mere. Og det gør han stadigvæk, selvom han nu befinder sig i Tyskland - på udkig efter asyl i et andet land.

Mustafa, der findes 80 millioner mennesker, som er på flugt fra krige, katastrofer og hungersnød. Du var ikke udsat for nogen af delene i Iran. Hvorfor skal du foran dem i køen?

Efter tolken har oversat spørgsmålet, er der stille på linjen i 10 sekunder. Så lyder et højt suk.

- Er det min skyld, at mine forældre flygtede fra Afghanistan, fordi jeg var truet? Er det min skyld, at jeg født som flygtning? Hvor hører jeg til? Iran eller Afghanistan? Jeg er ikke velkommen nogen af stederne.

Annonce

Biblens forbandelse

Mustafas syn på sin egen situation er lige så sort, som Mohammad. Og sidstnævnte har rent faktisk minder fra Afghanistan - nogle blodige nogle af slagen.

Mohammad er 28 år og var engang en af succeshistorierne i USA’s og NATOS’s fortælling om genopbygningen og moderniseringen af Afghanistan. Hans engelsk er fejlfrit, og på universitetet i Kabul læste han til ingeniør og arkitekt. Men ifølge hans egen udlægning var det en bog med et kors på forsiden, som fik en skæbnesvanger betydning for hans liv: Biblen.

- Jeg har altid været meget nysgerrig. Også på religion. Hvorfor er vi muslimer i Afghanistan? Så jeg kiggede lidt i biblen, og en dag opdagede en af mine klassekammerater den i min taske. Og så spredte rygtet sig, fortæller Mohammad over telefonen.

Slåskampe og skænderier med jævnaldrende blev til tæsk i moskéen, efter at Mohammad var blevet hidkaldt af mullahen. Til sidst blev han så usikker på sin egen situation, at han i ly af natten forlod sin familie i Afghanistans hovedstad. Han kom til Danmark i 2015.

Sådan lyder Mohammads historie ifølge Mohammad selv. Men de danske myndigheder fandt den ikke troværdig. Mohammads liv var ikke truet, og derfor fik han afslag på sin asylansøgning i 2018.

Sådan har vi gjort

Journalist Emil Jørgensen har talt med Mohammad og Mustafa ad flere omgange - og har set dokumentation for flere forhold i deres asylproces. Visse dele af deres fortid i henholdsvis Iran og Afghanistan er dog svære at faktatjekke, og derfor er det blot baseret på deres ord. 

Vi bringer deres fornavne og ansigter, er bekendte med efternavnene, men skriver dem ikke. Taleban skal ikke kunne google dem frem, hvis Afghanistan bliver deres virkelighed igen.

Annonce

Spinkel asylchance

Siden da har Mohammad levet et rakkerliv i København. Fra sofa til sofa hos afghanske familier, mens han har arbejdet sort på byggepladser og som maler. Og med sætninger, der fader ud i lydstyrken, som bliver han en smule usikker, hver gang han åbner munden, forklarer han sin situation.

- Hvis jeg blev syg. Jeg kunne ikke gå til lægen. Det er ikke normalt liv som illegal. Det er som en ond drøm. Når jeg tænker på Taleban, sover jeg ikke om natten.

Militsen, som den vestlige koalition bekrigede i 20 år, er ikke kun kommet tættere på overherredømmet i Afghanistan. Den er også rykket tættere på Mohammads familie. Han har et billede af sin egen bror med ni fingre. Taleban har taget den tiende, og Mohammad frygter, at hans egen hals bliver klippet, hvis han nogensinde vender hjem.

- Jeg er fra Afghanistan, og jeg taler stadigvæk med en masse mennesker i Afghanistan. Det er ikke sikkert, siger han.

Derfor er også han i Tyskland og i gang med en asylproces. Og måske er hans og Mustafas chancer bedre der, end de er i Danmark. I hvert fald er formanden for foreningen af Afghanske Jurister i Danmark ikke særlig optimistisk på deres vegne. Det fortæller hun til Avisen Danmark.

- På grund af Afghanistans nuværende situation er der en ny gruppe af afghanske asylansøgere på vej til Europa og Danmark. Deres sager er nyere og mere velbegrundede. Så hvis nogle vinder det danske asyllotteri, så bliver det de nye, siger Zohreh Faizi, som er uddannet cand. jur. fra Københavns Universitet.

- Hvis de afviste asylansøgere er heldige, så sætter regeringen deporteringerne i bero, fortsætter hun.

- Så hvad vil du råde Mustafa og Mohammad til at gøre?

- Jeg har desværre ingen råd til dem og andre afviste asylansøgere.


På grund af Afghanistans nuværende situation er der en ny gruppe af afghanske asylansøgere på vej til Europa og Danmark. Deres sager er nyere og mere velbegrundede. Så hvis nogle vinder det danske asyllotteri, så bliver det de nye

Zohreh Faizi, cand. jur. fra Københavns Universitet og formand for foreningen af Afghanske Jurister i Danmark
Annonce
Annonce
Vejle

Manglende tider, trælse køreture og lange køer gør det nærmest umuligt at blive testet: 'Hvis ikke man er syg, inden man kommer ind, så bliver man det af at stå i kø udenfor i så lang tid'

Vejle For abonnenter

79-årige Nancy faldt og fik ikke hjælp i 40 minutter, men plejehjemsleder afviser, at der blev begået fejl: 'Vikaren havde travlt med at smøre mad - hun gjorde ikke noget forkert'

Alarm 112

Aggressiv bilist blev stiktosset på parkeringsvagt: Kastede med madvarer og skældsord

Erhverv

Rørte virksomhedsejere modtog pris: - Vi er så heldige at have vind i alle sejl i øjeblikket

Heunicke havde håndskrevne noter fra nøglemøde med i Minkkommission

Erhverv For abonnenter

Familieejet virksomhed præsterer stort millionoverskud: - Vi forbereder os på endnu en travl periode

Danmark

Fredagens coronatal: Færre smittede - flere indlagte

Alarm 112

Eksplosioner og gift i landsbyhave: Kendt ægtepar ramt af groft hærværk gentagne gange

Støtteparti indkalder statsminister til hasteforespørgsel: Sundhedsvæsen har brug for redningspakke

Hedensted For abonnenter

Posen er rystet voldsomt i fordeling af poster i det nye byråd: Kun én beholder sin formandspost

SYNSPUNKT For abonnenter

Efter det bitre opgør mellem de gamle venner i Vejle Byråd: 'Skulle jeg pege på Martin, fordi vi var venner? Den slags kammerateri hører fortiden til'

Vejle

Borgerne i Sandvad er skuffede: Det er ikke godt nok Mattias Tesfaye

Annonce