Annonce
Hedensted

Afkørsel 58 byder igen på på kunst

Troels Krøyer er en af de kunstnere, man kan finde på Afkørsel 58s årlige kunstudstilling. Privatfoto
Annonce

Ørum: I den kommende weekend - 18.-20. september - åbner kunstforeningen Afkørsel 58 for niende gang stalddøren til den gamle stald på Højvang i Ørum. Fredag aften kl. 19 er der fernisering og mulighed for at møde en række af de kunstnere, som kunstforeningen i år fundet frem til.

- I år er vi især stolte over at kunne vise kunstværker af den litauiske keramiker Konstancija Dzimidaviciene, som eksperimenter med bl.a. stentøj, porcelæn, oxider,og deraf skaber spændende uventede resultater. Og den lokale kunstner Troels Krøyer sætter med sine farver og former ekstra kolorit på udstillingen, fortæller foreningens formand Vibe Capion.

Ud over de to nævnte kunstnere byder dette års udstilling også på malerier af Lone Ertbølle og Kent Nørby Andersen, samt keramik af Elin Sonne.

Formanden fortæller endvidere, at der i år vil være frokostjazz om lørdagen kl. 13, hvor Uffe Kristiansen sammen med søsteren Inge Kristiansen vil underholde, mens foreningen sælger forfriskninger i caféen.

Udstillingen er åben fredag, kl. 19-21 samt lørdag og søndag, begge dage kl. 12-17.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
CORONAVIRUS

Live: Corona-virus gik nærmest amok på Aarhus-bar - antallet af smittede er nu oppe på 25  

Vejle

Beboertalsmand efter flere smittetilfælde på Søndermarken: Regionen bør tilbyde corona-test til alle i Løget

Annonce