Annonce
Vejle

Afrika er ikke bare Afrika: Mød Chidi i vores serie "Mennesker"

Chidi. Foto: Mette Mørk
I mere end et år har fotojournalist Mette Mørk og journalist Christina Møgelvang Mosegaard af og til gået en tur forskellige steder i Vejle Kommune - og det gør vi stadig. Vi møder mennesker tilfældigt og tager os tid til at lytte til unikke fortællinger.
Annonce

Vejle: Når folk snakker om, at nogen er fra Afrika, så tænker de bare "nårh… Afrika, okay - så er de alle sådan og sådan." Men det er ikke præcist. For vi er jo mange forskellige nationaliteter. Afrika består af mange lande, ligesom Europa. Det er jo heller ikke det samme at være italiener som at være franskmand.  Alle har hver deres kulturer.

Jeg er fra Nigeria.

Der er ikke så mange i Vejle, der kommer fra Nigeria. Det er jeg ret sikker på. Men jeg har lagt mærke til, at der er mange fra Ghana, som bor her. Vi blander os ikke med hinanden, bare fordi vi kommer fra Afrika. Det er lidt ligesom, når danskere møder andre europæere i udlandet. Det er ikke anderledes. 

Jeg flyttede til Danmark for 10 år siden på grund af en dansk kvinde.

Jeg sidder tit på den her bænk og kigger på folk, der går forbi. Nogle gange læser jeg en bog. Det er dejligt, når solen skinner.

Jeg kan rigtig godt lide Danmark.

I mange år har jeg arbejdet som sosu-medarbejder på et plejehjem i Jelling. Det var jeg meget glad for. Men nu arbejder jeg ikke mere. Nu nyder jeg bare at være her.

Mennesker

  • I mere end et år har fotojournalist Mette Mørk og journalist Christina Møgelvang Mosegaard af og til gået en tur forskellige steder i Vejle Kommune - og det gør vi stadig.
  • Vi er på landet og går på gader og stræder i byerne. Vi møder mennesker tilfældigt og tager os tid til at lytte til unikke fortællinger.
  • Du kan finde “Mennesker” hver lørdag i den trykte avis. Et nyt menneske, hver gang. Du kan også følge med på Instagram “VejleAmtsFolkeblad” eller på vafo.dk.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Trekantområdet

Politikere er ikke i særlig kategori: Middelfarts 46-årige borgmester lod sig covid-19-vaccinere på samme tid som plejehjemsbeboere

Annonce