Trelde: Jan Winther fra Trelde kan ikke få kommunal støtte til anskaffelse af en ny kørestol.
Som beskrevet i ElboBladet i sidste uge er Jan Winther i gang med at samle penge ind for at få råd til sin deltagelse ved VM i Australien. Samtidig har han søgt myndighederne om støtte til anskaffelse af en bedre kørestol. Nu er svaret kommet, og det er et afslag.
Samtidig har Jan Winther fået afslag på hjælp til at dække udgifterne til en handicaphjælper under VM - udgifter, der er beregnet til at løbe op i 42.500 kroner.
De to afslag gør Jan Winther endnu mere afhængig af indsamlingen, der frem til midten af august kører på netsiden sponsor.me.
Jan Winther blev født med rygmarvsbrok og er som følge deraf lam i benene. Han er desuden døv. Han har vundet DM to gange.