Annonce
Sport

Aftalen er på plads: Marcus Mørk skifter til Ribe-Esbjerg HH

Marcus Mørk, midt i billedet, skifter Skanderborg Håndbold ud med Ribe-Esbjerg HH efter denne sæson. Foto: Ole Nielsen.
Annonce

Håndbold: Den nuværende Skanderborg-spiller Marcus Mørk skal i de kommende to sæsoner spille for Ribe-Esbjerg HH.

Det erfarer JydskeVestkysten.

33-årige Mørk har tidligere i karrieren spillet for Mors-Thy, som han tilbage i 2013 var med til at spille i en sensationel DM-semifinale. Derefter røg han videre i en stor handel til Aalborg, hvor opholdet dog blev spoleret af en skulderskade.

Senere skiftede Marcus Mørk til Nice i den næstbedste franske række. Det er ligeledes blevet til to A-landskampe for Marcus Mørk.

Ribe-Esbjerg HH har netop sagt farvel til Gunnar Steinn Jonsson, der med øjeblikkelig virkning skiftede til tyske Göppingen, men også profiler som Nicolai Nygaard og Runar Karason smutter efter denne sæson, så der skal nye spillere ind - og Marcus Mørk bliver altså ifølge avisens oplysninger en af dem.

Privat danner Marcus Mørk par med Jane Schumacher, der spiller for Silkeborg-Voel. I øjeblikket er hun dog udenfor med rygproblemer.







Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Billund

Privat børnehave er lukket ned: Den britiske variant af covid-19 er konstateret i både Grindsted og Billund

Annonce