Annonce
Navne

Aktive Britta fejrede 60 års jubilæum og runder nu 90 år

Britta Petersen fylder 90 år og holder sig stadig aktiv. Privatfoto

Fødselsdag: Britta Petersen, Amtsvejen 12  i Filskov, fylder 90 år tirsdag den 26. oktober.

Britta og hendes mand Knud flyttede til Filskov fra Aars i 1958, fordi de havde købt den lokale elektrikerforretning.

Under navnet "Knud Petersen Filskov" arbejdede de forretningen på Amtsvejen12  op til at blive både stor og solid, med til tider mange medarbejdere og både el og vvs-afdeling.

Annonce

Britta Petersen passede trofast regnskab, kontor og butik igennem 60 år, og hun har stadig sin gang i virksomheden i dag.

Efter en travl arbejdsuge var Britta og Knuds weekender tilbage i tiden ofte tilegnet sommerhuset i Skaven, hvor mange har nydt parrets store gæstfrihed.

I 2018 blev Britta Petersens 60 års jubilæum fejret i forretning med fest og og deltagelse af tidligere ansatte, venner og familie.

I 1970'erne blev sønnen Kaj medejer, og  han drev forretningen videre efter Knud Petersens død i 1998.

I år har Kaj Petersen afhændet forretningen til Blåhøj El.

Britta Petersen er stadig en del af dagligdagen for de få, der er tilbage i huset, hvor hun servicerer med kaffe og frokost hver dag.

Fødselaren har tidligere holdt meget af at rejse sammen med sin mand, og de har set og oplevet store dele af verden. Britta Petersen har stadig mod på ture sydpå, og hele familien nyder godt af hendes selskab, når de rejser sammen.

Britta har desuden spillet bridge i mange år, og hun er stadig aktiv i Grindsted Bridgeklub hver mandag.

Filskov Friplejehjem på Solhaven har også glæde af den aktive 90-årige, som af og til går ture med beboerne og gerne deltager i aktiviteterne på plejehjemmet, der ligger lige om hjørnet fra hendes bopæl.

Til sin store glæde har hendes fire børn alle bosat sig i nærheden af Filskov. Lene og Kirsten i Billund, Margit i Ølgod og Kaj i Filskov. De har tilsammen givet hende syv børnebørn og seks oldebørn, så familien Petersen er vokset støt, siden historien begyndte i 1958.

Annonce
Erhverv For abonnenter

Se video: Oversergenten Johan giver de unge IT-folk og direktøren sved på panden: 'De skal ikke have diabetes, når de har rundet 30 år'

Danmark

Søndagens coronatal: Endnu en dag med over 25.000 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Nu pilles dødsdømte ejendomme ned: De må vige pladsen for 110 spritnye lejligheder i midtbyen

Hedensted For abonnenter

77-årige 'Polle' er landets ældste seriehåndboldspiller og spiller hver kamp: - Selv modstandernes fans jubler, når jeg scorer

Erhverv

Superbrugsen lukker på grund af skadedyr: Det er ikke første gang, det er sket

Alarm 112

Han slingrede gennem landsbyen: Nu vil politiet tage hans bil

Tyske oversvømmelser chokerede verden: Det kan også ske i Danmark, for vi bygger for tæt på vandet

Hedensted For abonnenter

Jeannie kan ikke komme forbi med sin ladcykel: -Stop med at parkere på cykelstien

Navne For abonnenter

Fra Borgen til Hollywood tur-retur

Give

Han troede ikke sine egne øjne: Mand i pensionsalderen bliver pludselig millionær

Løvkvist om formandsdebat i DF: Messerschmidt skal tirres, indtil han forløber sig

Vejle Boldklub For abonnenter

VB står til at miste en helt central brik: Midtbanespillers exit gør kun gavn ét sted

Vejle For abonnenter

Sælger tjener over en million på boligsalg: Her er ugens bolighandler i Vejle

Alarm 112

Kraftig blæst på Vejlefjordbroen: Passer ikke med vindfølsomme køretøjer

Annonce