Annonce
112

Alarmen gik på Lukas-Skolen: Røglugten kom fra uventet kant

En brandalarm blev aktiviteret tirsdag, men i første omgang var der ingen, som kunne få øje på nogen brand. Så begyndte det at lugte af røg... Foto: Google Streetview
Eleverne blev evakueret, og der blev ringet 112, da det pludselig lugtede af røg på Lukas-Skolen. Men forklaringen var fredsommelig.

Vejle: Der blev ringet 112 fra Lukas-Skolen på Grundet Bygade klokken 13.23 tirsdag.

Skolens egen brandalarm var 20 minutter forinden blevet aktiveret i et klasseværelse, men da man ikke kunne finde hverken røg eller ild, valgte man ikke at gøre mere ved sagen.

Men 20 minutter efter kom røglugten pludselig, og det fik skolen til at kontakte brandvæsenet.

- Da vi kom derud, kunne vil heller ikke finde noget, fortæller indsatsleder Jan Lehmann, der var kørt sammen med mandskabet fra TrekantBrand Vejle.

Imens man ledte efter den mulige brand, blev der talt om, at en klasse havde lavet bål i Sønderskoven.

Og det viste sig, at det formentlig var to piger fra denne klasse, der havde lugtet så meget af røg, at det gav anledning til at tro, at der var brand på skolen.

- Så det var et uheldigt sammentræf, at der gik en røgalarm, efterfulgt af to piger, der lugtede af bål. Indtil videre vi tror i hvert fald, at det var årsagen til røglugten, siger indsatsleder Jan Lehmann.

I forbindelse med, at skolen ringede 112, blev eleverne også evakueret.

- Så på den front kørte det helt efter bogen, lyder det fra indsatslederen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Billund

Foredrag med motorcykelmutter

Vejle For abonnenter

Efter kræftsygdom har ridefysioterapi hjulpet Mona: Men træningen er spildt, hvis man skal køre langt bagefter

Annonce