Annonce
Trekantområdet

Albert er tilbage på efterskolen: Jeg føler mig heldig

Albert har ikke tænkt sig at tage hjem i nogle af weekenderne, inden efterskoleopholdet slutter 27. juni. Kun hvis det bliver nødvendigt at sove ud en enkelt gang. Foto: Søren Gylling
For 14 dage siden fortalte 16-årige Albert Østerby Toft om sit store savn efter livet og kammeraterne på Koldingegnens Idrætsefterskole. Her beretter han om, hvordan det er at vende tilbage til en ny og anderledes hverdag på skolen.
Annonce

Kolding. - Hvor lang tid tager det? spørger han, da jeg endelig får fat i ham i mobiltelefonen.

Albert og jeg har aftalt, at vi skal snakkes ved, så han kan fortælle, hvordan det har været at komme tilbage på Koldingegnens Idrætsefterskole, som han og hans 99 kammerater som et lyn fra en klar himmel blev sendt hjem fra, da statsminister Mette Frederiksen lukkede Danmark ned 11. marts på grund af faren for coronasmitte.

Da 16-årige Albert Østerby Toft for 14 dage siden lige havde fået at vide, at efterskolen ville genåbne 18. maj, havde han bedre tid til at snakke.

Men nu - tilbage på skolen og blandt alle vennerne - handler det om at suge alt det fællesskab og samvær til sig, som det overhovedet kan lade sig gøre. Og en gang fodbold med gutterne venter om lidt.

Meningen med sangtimerne opstår, når 100 teenagere synger med, lader tankerne flyde væk og overgiver sig til fællesskabet. Det er dér, magien opstår. Øjeblikket rammer en nerve og ægthed, som man sjældent finder andre steder. Den ægthed, der får tårerne til at trille i uendelige mængder, når skabet på værelset skal tømmes sidst på året. Man vil altid huske de intense samhørighedsfølelser, virtuel undervisning ikke giver. Et efterskolehjerte heler aldrig.

Albert, 16 år, skrev om sit savn efter skolen, da han var sendt hjem.

Annonce

Følelserne

Albert er en sød og venlig ung mand, så han tager sig alligevel tid til at fortælle.

- Jeg føler mig heldig, starter han med at sige.

Albert kom tilbage til efterskolen i mandags klokken 15.

- Min mor kørte mig, og vi skulle komme præcis, fordi vi var delt op i to hold, så vi ikke var for mange samlet på én gang. De andre skulle komme klokken 16. Da vi kørte ind på skolen, stod lærerne med flag, og de gav alle bilerne et kram.

- Og så ramte alle følelserne bare én. Bare duften herude gav mig et flash-back. Her er en helt speciel ånd, og den mærkede jeg med det samme. Vi blev ved med at sige til hinanden, at det var helt surrealistisk at være tilbage. Men det var grænseoverskridende, at vi ikke kunne kramme hinanden, fortæller Albert.

Annonce

Drengene først

Alle eleverne er delt op i familiegrupper på mellem fem og otte, som deles om to værelser. Inden de ankom til skolen i mandags, havde de via Zoom fået besked om, hvem de er i familie med. Dem må de gerne være tæt sammen med, men alle andre skal de holde afstand til.

- Vi er otte, og vi er en megagod familie, siger Albert.

Familierne har forskellige farver, som anviser, hvor de må færdes på skolens område - og hvor de ikke må - og de må kun bruge bestemte toiletter og baderum, som de også står for rengøringen af to gange om dagen. Morgen og aften. Ude i skolegården er to toilet- og badevogne kørt ind for at have nok, nøjagtig som på en festival. Proceduren er, at drengene bader først - og så pigerne.

- Det samme gælder med spisning. Først får drengene morgenmad, for vi er mest sulte. Så får pigerne bagefter. Morgenmaden bliver serveret af en lærer, for vi må ikke tage selv fra buffetten, som vi plejer, og der er håndsprit ved hver en dør, fortæller Albert.

Frokosten og aftensmaden indtages i hold. Første hold klokken 11.45. Hold to klokken 12.30. Og tilsvarende 17.45 og 18.30. Familierne sidder sammen ved faste borde i spisesalen og får maden serveret på fade. Fadene er ikke altid store nok, synes Albert og hans familie. Faktisk kan der godt være lidt mangel på mad i hans familie, fordi den er så stor og kun består af drenge.

- Det er anderledes og også meget sjovt at prøve at spise i hold på den måde. Men vi vil selvfølgelig hellere være samlet hele skolen, som vi plejer, siger han.

Eleverne er delt op i familier, som gerne må være tæt sammen med. Resten skal de holde afstand til. Her har Albert indtaget øverste køje. Foto: Søren Gylling
Annonce

En ny måde

I det hele taget er hverdagen på skolen meget anderledes. Eleverne er meget mere udenfor og nede ved vandet, hvor de svømmer i samme retning og ud og vender omkring en pæl for ikke at komme for tæt på hinanden. Gymnastikholdene er halveret i størrelse, årets store gymnastikopvisning skal nytænkes, så der ikke er så meget pararbejde som ellers indøvet - og løbemønstrene er justeret, så eleverne kan holde to meters afstand, når de spæner afsted.

- Vi har ikke så meget almindelig skole lige nu. Lige nu skal vi lære at være sammen igen på en ny måde, siger Albert.

Det er helt okay.

- Ja, det er meget bedre end at være derhjemme. Det er bare godt at se alle igen og være sammen ude på værelserne. Om aftenen spiller vi Kongespil, træner fodbold eller sidder nede ved vandet. Nogle af lærerne har også arrangeret hyggesnak og bål.

- Det er meget bedre end at være derhjemme. Det er bare godt at se alle igen og være sammen igen, siger Albert. Foto: Søren Gylling
Annonce

En selvfølge

Coronakrisen stjal otte uger af Albert og kammeraternes efterskoleophold, og nu er der kun seks uger tilbage, indtil det hele er slut den 27. juni.

Albert har ikke tænkt at forlade skolen i et minut inden dan.

- Nej, det regner jeg ikke med. Jo, måske tager jeg lige hjem en enkelt gang for at få sovet ud, for vi får ikke så meget søvn. Vi ligger og hyggesnakker om natten, for nu vil vi gerne have alt ud af de sidste uger. Nu sætter vi endnu mere pris på det fællesskab, vi har. Tidligere tog man det måske lidt som en selvfølge, siger Albert.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce