Annonce
Vejle

Alle bekymringer må frem i lyset: Politiker overvejer en whistleblower-ordning på ældreområdet

- Jeg siger ikke, at det er den rigtige løsning, men den er med i mine overvejelser, siger Kenneth Fredslund Petersen som udvalgsformand. Arkivfoto: Mette Mørk
Kenneth Fredslund har tænkt over, hvordan man forhindrer, at klager strander og ikke kommer frem i dagens lys.
Annonce

Vejle: Region Syddanmark har allerede én.

Nu får Vejle Kommune måske en lignende ordning, som man anonymt kan sladre til - en såkaldt whistleblowerordning.

Formand for byrådets seniorudvalg, Kenneth Fredslund Petersen (DF), overvejer i hvert fald at indføre en sådan på ældreområdet. Det fortæller han til avisen inden næste møde i udvalget.

Overvejelserne gør han sig efter at have set TV2's dokumentar "Plejehjemmene bag facaden", der afslører, hvordan flere medarbejdere på et plejehjem i Aarhus og Randers behandler to ældre og demente beboere grimt.

De fik eksempelvis ikke skiftet en fyldt ble og blev hejst op i en kran trods tydelige smerter.

Annonce

Klager må ikke strande

Kenneth Fredslund Petersen håber og tror ikke, at lignende finder sted i Vejle. Men hvis det gør, må ingen være i tvivl om, at de skal gå videre med det.

- Det kom frem i programmet, at de pårørende havde klaget over behandlingen af deres kære, men at de ikke blev lyttet til. Måske fordi klagerne endte hos en plejehjemsleder eller lignende. Det må ikke ske her i Vejle. Hvis noget er galt, skal det frem, så vi kan gøre noget ved det og lære af det, siger han.


Jeg har stor tiltro til vores medarbejdere, og jeg er sikker på, at langt hovedparten gør et fantastisk stykke arbejde.

Kenneth Fredslund Petersen (DF), formand for byrådets seniorudvalg


Han har derfor gået og tænkt over, hvordan man forhindrer, at klager strander og ikke kommer frem i dagens lys - og han er ikke afvisende overfor idéen om en whistleblowerordning.

- Jeg siger ikke, at det er den rigtige løsning, men den er med i mine overvejelser. Nu vil jeg høre, hvad de andre i udvalget tænker og høre, hvad de måtte have af forslag. Det vigtigste for mig er bare at sikre, at folk føler sig lyttet til og bliver taget alvorligt, hvis de oplever noget forkert på et af vores plejecentre, siger formanden.

Annonce

Også for medarbejderne

Han blev med egne ord rystende gal, da han så dokumentaren, og mener ikke, at der kan herske nogen som helst tvivl om, at den viste overgreb og nogle medarbejdere, som heller i går end i dag burde have fundet sig en anden karrierevej.

- Jeg er ikke ude på at udskamme dem, for jeg har stor tiltro til vores medarbejdere, og jeg er sikker på, at langt hovedparten gør et fantastisk stykke arbejde, mener Kenneth Fredslund Petersen.

- Samtidig er det nok naivt at gå rundt og tro, at alle har hjertet lige meget med, og dem skal vi bare have fundet noget andet til. Længere er den ikke, tilføjer han.

I tilfælde af en whistleblowerordning skal den være for alle. For beboere, pårørende og medarbejdere.

- Det skal være sådan, at man som medarbejder har et sted at gå hen med sin bekymring uden at være bange for at miste sit job, siger udvalgsformand Kenneth Fredslund Petersen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Musikgudstjeneste i Vor Frelsers Kirke

Vejle

Vejles margarinekonge kom brat af dage

Erhverv For abonnenter

Egtved Brugs, Café Kværn, Ravning Dambrug, Gadbjerg Kloakservice - og mange andre: Her er ugens regnskaber i Vejle Kommune

Vejle

Fra himmel til helvede i Nørreskoven: Pølse-grillen stod kold og forladt

Annonce