Annonce
VB

Alle VB’erne kommer i kamp

Leonel Montano var ikke med i VB's første kamp i forbindelse med træningslejren i Portugal, men han får spilletid i én af de to næste. Foto: Anders Møllenberg
Vejle Boldklub spiller to kampe på to dage - onsdag mod Farense og torsdag mod Olhanense.

Moncarapacho: Alle VB’erne får de næste par dage mulighed for at vise sig frem.

VB spiller nemlig to kampe på to dage, og dermed siger det sig selv, at træner Constantin Gâlcă får brug for alle mand.

VB rejste til Portugal med 22 markspillere, men første stødte albaneren Arlind Ajeti til, og mandag kom en brasilianske prøvespiller, 22-årige John Anderson Souza Fonseca, og dermed bliver der lidt at skifte med.

- Vi har heldigvis en trup, som er helt fri af skader, så vi har spillere nok, siger VB-træneren.

Onsdag møder VB Farense, som spiller i den næstbedste portugisiske række, og Constantin Gâlcă forventer en modstander, som kommer med et reservespækket hold, da turneringen i Portugal er i gang.

- De har måske enkelte førsteholdsspillere med, men det bliver nok mest reserver, siger han og fortsætter:

- Portimonense (som VB mødte lørdag, red.) brugte mange reservespillere, og det gav alligevel en god kamp, så jeg forventer også, at Farense er en fin modstander.

Torsdag er modstanderen Olhanense fra den tredjebedste portugisiske række. Holdet viste dog et vist format, da det tidligere på vinteren mødte svenske IFK Göteborg og vandt med 3-1.

Begge kampe spilles klokken 11.00 lokal tid, hvilket vil sige klokken 12.00 dansk tid.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce