Annonce
Navne

- Allerede som femårig vidste jeg, at jeg skulle være formand i en jagtforening: Regner bliver nu hyldet for 50 år i frivillighedens tegn

Regner Hansen har været formand i samme forening i 50 år. Og nu skal han fejres. Foto: Christina Møgelvang Mosegaard
Lørdag 11. september, mere end et år efter, at han egentligt skulle have været fejret, hylder Randbøl Jagtforening Regner Hansen, for han har været formand i foreningen i 50 år.

Jubilæum: I disse tider, hvor man hører om mange foreninger i hele landet, der har svært ved overhovedet at tiltrække bestyrelsesmedlemmer, er denne her fortælling om 80-årige Regner Hansen nok lidt af en sjældenhed.

Lørdag 11. september bliver han hyldet for at have været formand for Randbøl Jagtforening i intet mindre end 50 år. Egentligt skulle fejringen være sket i 2020, men begivenheden kunne ikke finde sted på grund af coronapandemien.

- Det bliver en stor dag. Den har vi ventet på længe. Regner skal bare fejres, lyder det fra Erik Sylvestersen, der er jagtforeningens nye formand siden 2020. Han og resten af bestyrelsen har gennem mange år set Regner Hansen som et vigtigt lokomotiv for Randbøl Jagtforening, der i dag rummer godt 200 medlemmer.

Annonce

Imens de sidder sammen med Regner Hansen udenfor jagtforeningens hyggelige klubhus, som ligger inde midt i skovens dybe stille ro med udsigt til kuperede områder, høje træer og grønne græsområder, bliver der snakket om, hvad Regner Hansen har betydet for Randbøl Jagtforening.

Han vidste det godt

Men inden der dykkes ned i Regner Hansens bedrifter, som formand, er her lige en fortælling, der rækker længere tilbage.

- Jeg kan faktisk huske, at jeg allerede som fem-årig vidste, at jeg skulle være formand i en jagtforening. Og altså, jeg kan ikke rigtigt forklare, hvorfor jeg vidste det. For det gjorde jeg bare, forklarer Regner Hansen, der voksede op på en gård i Bindeballe.

Her var han ud af en jægerfamilie, men faren døde, da Regner Hansen kun var tre år gammel.

- Jeg husker, at jeg et par år efter min fars død fandt hans gevær i klædeskabet, og så gik jeg en tur hen til brugsen med den på nakken. Og dét blev taget ret alvorligt, for min mor solgte efterfølgende geværet, fortæller Regner Hansen, der senere sammen med sine tre brødre lærte at omgås våben fra gårdens bestyrer, som også var jæger.

Alle brødrene blev jægere, og ligeså deres børn og børnebørn.

Annonce

Gennem tiderne

Årene gik og Regner Hansen gjorde allerede som ung tiltag til at starte fællesskaber om skydningen, og i 1962 fik han sit første jagttegn og meldte sig ind i jagtforeningen i 1964. Han blev valgt ind i bestyrelsen i 1966, og endelig, i 1970, blev han valgt til formand - akkurat, som han som femårig havde vist, han skulle blive en skønne dag.

Siden den dag, er han gang på gang blevet genvalgt. Og det er ikke uden grund, ifølge foreningens bestyrelsesmedlemmer.

- Hvis du spørger omkring, så ved rigtigt mange, hvem Regner er. Han er jo med i mange forskellige råd, og han har gennem tiden kunne sparke mange døre ind for os, og samtidig har han formået at sætte vores jagtforening på landkortet på mange forskellige måder, fortæller Leif Brunbjerg, der har været i bestyrelsen siden 1989, og en del af jagtforeningen i mere end 40 år.

Regner Hansens frivillighed

  • Formand for Randbøl Jagtforening 1970-2020. Jagtforeningen råder over unikke naturarealer ved Randbøl, hvor der primært udøves flugtskydning. Foreningen rummer godt 200 medlemmer, og tilbyder sammenhold, fælles aktiviteter, jagttegnsprøver - og mere til.
  • Regner Hansen er en del af kredsbestyrelsen i Danmarks Jægerforbund, og har haft sæde i regionsbestyrelsen.
  • I 1996 blev han regionsformand, en post han havde til 2008, hvor regionerne blev nedlagt, som et led i en strukturændring.
  • Ud over posten som regionsformand har han bestridt adskillige stillinger. først som gæstelærer, senere i kortere eller længere tid, som koordinator for kursus i hundetræning, ung jæger og jagtsti, og så er han medlem af jægerforum i både Randbøl og Feldborg Skovdistrikt.
  • To gange har han været inviteret med på kongejagter.
  • Han har siden 2008 været medlem af JKF (nu Jægerråd, red.) i Vejle kommune, hvor han er sekretær. Han har været medlem af Miljøforum (Grønt Råd) siden 2006 og gruppen Vejle Ådal - Vejle fjord.
  • Han repræsenterer også jægerforbundet i Friluftsrådet for Trekantområdet og er samtidig koordinator for Friluftsrådet i Kreds 4.
  • Regner Hansen modtog i 2014 50-års nålen som medlem af jagtforeningen, og i foråret 2021 var han indstillet til modtagelse af sølvnålen fra Dansk Jægerforbund, der blandt andet gives til medlemmer, som har udført et længerevarende, bemærkelsesværdigt, loyalt og solidt organisationsarbejde til fremme af jagtens sag.

Også Peter Madsen, som i 1983 blev en del af bestyrelsen, kan se tilbage på mange år med Regner Hansen, som formand.

- Regner gjorde det godt. Han kunne altid komme med en masse nyheder, når han kom tilbage fra de mange udvalgsmøder og råd, og så har han altid en historie i ærmet, men man skal være sikker på, at man har god tid, når først han går i gang, griner Peter Madsen

Annonce

Altid god stemning

I det hele taget går snakken ved klubhuset i det grønne lystigt, og der tales værdier.

- Der er skabt en rigtig god kultur her, og alle føler sig velkomne. Der altid nogen, som er flinke til at sige “kan vi hjælpe dig?”, “Skal du ikke med ud at skyde?” - og den slags, forklarer de tre bestyrelsesmedlemmer, der tilskriver en stor del af den gode stemning i foreningen Regner Hansens måde at virke på.

- Han har været en stor drivkraft herude, og det glæder vi os til at hylde, lyder det fra bestyrelsesmedlemmerne.

Regner Hansen fejres ved en åben reception  lørdag fra klokken 13 til 17 ved klubhuset.

Annonce
Vejle For abonnenter

DF'er sagde nej til ekstra millioner til ældreområdet: Korrekt - jeg ville ikke bryde rammen, men vi fik meget til ældre

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Fredagens coronatal: Næsten 4,5 millioner danskere har fået mindst ét stik med corona-sprøjten

Annonce
Annonce
Annonce
Alarm 112

Mor mishandlede 7-årig datter og skjulte sammen med sin mand lillesøsteren for kommunen

Vejle For abonnenter

Vejles mest omdiskuterede byggegrund er under forvandling: Det nedrivnings-dømte posthus er blevet pakket ind

Erhverv

Liniepavillonen er færdig som restaurant: Nu skal der være selskabslokaler og bolig

Debat

Karen Klint skriver om overmedicinering af vores gamle og om at blive gammel – og sur?

Debat

Dansk Folkeparti anklages for at have svigtet de ældre under budget-behandlingen i Vejle Kommune: Hvad ville Pia Kjærsgaard have gjort?

Hedensted For abonnenter

Simon er snart SOSU-assistent: Folk spørger, hvorfor jeg vil tørre andre bagi. Men hvad nu, hvis det var mig selv?

Navne For abonnenter

60 år: Skuespilsucces blev afløst af totalt kaos

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Vejle

Skovsvin efterlyses: Hans Dahls skovvej er spærret af affaldsbjerg - den der har 'tabt' det må gerne afhente sit skidt

Danmark

En lugt af død bredte sig i kvarteret: - Naboerne spurgte, om jeg havde lig i drivhuset

Jelling

Asylcentret i Sandvad genåbner: Skal huse flygtninge med særlige behov

Erhverv For abonnenter

Kræftpatienter valfarter til Vejle: Kirsten sørger for, at parykken og brystprotesen sidder som den skal

Alarm 112

'Jeg skal dræbe dig': 27-årig varetægtsfængslet efter vold og dødstrusler i Vestergade

Annonce