Annonce
Billund

ALS-forskere beskylder embedsmænd for at komme med usande oplysninger i stor forureningssag: Føler sig krænket og miskrediteret

To ALS-forskere beskylder Region Syddanmark for at beklikke deres troværdighed på baggrund regionens udtalelser i pressen og til et borgermøde i Grindsted. Arkivfoto: Mette Mørk
To ALS-forskere, der er del af holdet bag den yderst omdiskuterede sundhedsundersøgelse i Grindsted, beskylder Region Syddanmark for offentligt at have ytret forkerte oplysninger om, at forskerne skulle være blevet tilbudt at lave yderligere undersøgelser i Grindsted og ikke er vendt tilbage derpå. Regionen har beklaget, men forskerne er ikke tilfredse.

Grindstedforureningen: De blev afvist, da de mod udgangen af 2018 henvendte sig til Region Syddanmark med håb om at få regionens opbakning til at søge fondsmidler.

Siden da har Region Syddanmark både i medierne og på et borgermøde i Grindsted ytret, at de to ALS-forskere Claire Meehan og Aase Frandsen, som er del af forskergruppen bag sundhedsundersøgelsen i Grindsted, er blevet tilbudt adgang til regionens data og materiale vedrørende forureningen i Grindsted, og at de er blevet orienteret om mulighederne for at forske videre.

Det er imidlertid en ganske anden opfattelse af tingenes gang, som de to forskere har.

Annonce

Derfor har de ad flere omgange henvendt sig til regionen for at få denne til at dokumentere sine påstande eller korrigere dem med et dementi.

Det fremgår af en korrespondance mellem forskerne og Region Syddanmark, som JydskeVestkysten har fået aktindsigt i, hvor de to forskere blandt andet beskriver, at de føler sig krænket, at deres troværdighed beklikkes og deres renommé miskrediteres på baggrund af regionens udtalelser.

Forskellige opfattelser

Uoverensstemmelsen strækker sig tilbage til borgermødet, som Region Syddanmark afholdt 30. september i år i Grindsted – bare to uger efter, at det kom frem, at de selvsamme to forskere forud for offentliggørelsen af sundhedsundersøgelsen i foråret 2020 havde erklæret sig uenige i, at der ikke var grund til at forske videre i forekomsten af ALS i Grindsted. En indvending, som ikke nåede videre fra regionen til politikerne i regionsrådet, hvilket siden har mødt bred kritik.

På borgermødet beklagede regionen netop den udeblevne videreformidling, men slog ved samme lejlighed fast, at ALS-forskerne var blevet tilbudt data og viden, hvis de ville forske videre, samt at de var blevet vejledt om mulige forskningspuljer, men at de indtil videre ikke havde igangsat sådanne projekter.

I første omgang får forskerne nys om borgermødet gennem daværende byrådskandidat Jill í Toftum, som kontakter dem per mail og hævder, at koncerndirektør for Regional Udvikling, Jørgen Bjelskou, skulle have fortalt hende på borgermødet, at regionen henvendte sig til forskerne i kølvandet af offentliggørelsen af sundhedsundersøgelsen med forelæggelse af mulighederne for videre forskning.

Det afviser Jørgen Bjelskou dog rigtigheden af i sit svar til forskerne og henviser i samme forbindelse til et læserbrev af Jill í Toftum 5. oktober, som koncerndirektør Kurt Espersen besvarer. Her gengiver koncerndirektøren imidlertid netop det, som forskerne i første omgang har henvendt sig kritisk om, og det får dem til at udbede regionen om belæg for udsagnene.

- Det fremstår således, at vi er blevet tilbudt at undersøge sagen yderligere, men at vi ikke har besvaret jeres henvendelse. Dette beklikker vores troværdighed og anstændighed, skriver forskerne til Jørgen Bjelskou 22. oktober.

Senere får de selv syn for sagen, da de 29. oktober kommer i besiddelse af et slide fra regionens powerpoint-show fra borgermødet, der nok stemmer overens med Kurt Espersens udtalelser i forbindelse med læserbrevet, men som stritter stik imod forskernes forståelse.

Annonce

Forlanger dementi

Tre dage tidligere taler Aase Frandsen ellers i telefon med afdelingschef for Kvalitet og Forskning, Mads Haugaard. Hun sender 29. oktober et notat til sig selv oven på samtalen og skriver, at regionen ikke kan dokumentere, at forskerne skulle have modtaget de offentligt omtalte informationer.

Hun noterer desuden, at hun fortsat forlanger en undskyldning eller et dementi. Regionens analyse er dog, at et sådant vil have ”alvorlige konsekvenser for dem”, skriver hun i notatet.

Samme dag forfatter Frandsen og Claire Meehan en lang sammenfatning af deres opfattelse af hele forløbet, hvori de opridser de oplysninger, de anser som urigtige og dermed krænkende. Med henvisning til slidet fra 30. september lyder det blandt andet:

- Der var med andre ord ikke tale om en lille, utilsigtet bemærkning, der kunne misforstås, men en direkte påstand.

Endnu en gang slutter forskerne deres henvendelse med en insisteren på, at regionen enten giver dokumentation for deres udtalelser eller bringer et officielt dementi.

Annonce

Regionen beklager

Brevet afstedkommer dog hverken dokumentation eller dementi, men ikke desto mindre en beklagelse fra koncerndirektør Kurt Espersen. Han erkender, at forskerne ikke har modtaget informationerne som ellers anført i såvel pressen som på borgermødet, og at man fra regionens side ikke har været grundige nok i sin formidling.

- Det er rigtig ærgerligt, at I ikke har modtaget den information, som vi har forsøgt at formidle til forskergruppen ad nogle omgange, blandt andet under det afsluttende forskermøde 11. juni, lyder det i Espersens svar til forskerne 2. november.

Men beklagelsen er langt fra tilstrækkelig, anfører Aase Frandsen seks dage senere i det, som er den foreløbig sidste mail i korrespondancen i det materiale, avisen er besiddelse af.

JydskeVestkysten har været i kontakt med Aase Frandsen, som ikke ønsker at kommentere på korrespondancen med regionen.

Til avisen siger koncerndirektør Kurt Espersen, at hele miseren skyldes uheldige sammentræf.

- Vi har på et møde sidste år og også i andre sammenhænge givet udtryk for, at man var velkommen til at benytte sig af de data, vi havde fremskaffet, og at vi gerne stillede op til at hjælpe med viden. Så det er blevet sagt, men vi ved også godt, at de to forskere havde en dårlig teknisk forbindelse på det møde. Det er selvfølgelig rigtig uheldigt, at de havde det og ærgerligt, at vi ikke fik det med i referatet efterfølgende, siger han.

Han afviser, at regionen vil bringe et officielt dementi.

- Det har vi ikke nogen intentioner om. Vi har skrevet til dem, og det betragter vi, som at vi har præsenteret vores side af sagen. Der er ikke nogen konflikt som sådan. Vi har dem med i den nye forskergruppe nu og har et godt, konstruktivt samarbejde, siger han.

Annonce
Vejle Boldklub For abonnenter

Kampen minut for minut: Sådan tog VB et kæmpe point mod superligaens tophold

Danmark

Søndagens coronatal: Yderligere 11 er døde - 4326 har fået en positiv test

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Har du også undret dig over mennesker med gule overtræksdragter og 'uhyggelige' åndedrætsværn på Damhaven? Mystisk lugt har ført til overraskende opdagelse

Vejle For abonnenter

Nyt system til 100 mio. kr. skal forhindre trafikkaos på Storebæltsbroen: Derfor vil det ikke virke på Vejlefjordbroen

Vejle Boldklub

Lyt til podcasten om VB: Med ét forstummede ulvens hylen - Luka Djordjevic headede et stort point hjem til VB

Vejle Boldklub

Han blev den helt store helt for VB med en flot scoring i overtiden: Vi kan alle være stolte

Løvkvist: Messerschmidt kæmper for at vriste magten ud af døende hænder

Børkop For abonnenter

Undersøgelse viser overraskende resultat: Jordskred i stort sommerhusområde griber om sig - kan gøre skade på bebyggelser

Billund For abonnenter

Vanvidsbilistens dom, forældrenes politianmeldelse af specialskole og niårige Magnus' kræfttumor i hjernen: Disse fem artikler bør du læse

Vejle

Lukket café skabte problemer bag lågen: Men så trådte Tortilla Flats til

Skoleleder om mulig Omikron-variant: Der er så mange ansatte, der skal testes, at vi ikke kan tage imod elever

Vejle Boldklub For abonnenter

Karakterbogen: VB leverede en god præstation - tre mand ragede dog højere op end resten

Erhverv For abonnenter

Skal du have en varmepumpe? Vejlefirma leverer trods varemangel

Vejle Boldklub

VB slog til dybt inde i tillægstiden: Tog point fra topholdet

Annonce