Annonce
Debat

"Alt er helt groet til": Naturstyrelsen skuffer besøgende

"Man kan let få det indtryk, at Naturstyrelsen helst ikke ser turister besøge denne dejlige plet. Ellers lod man vel ikke væltede træer ligge og spærre markerede stier i lange perioder eller lade folk møde en stor mudderpøl lige ved starten på slangestien", skriver Mogens Jensen. Arkivfoto: Morten Pape
Annonce

Læserbrev: For snart mange år siden skrev FDM i bladet Motor:

"Når turisterne valfartede til Legoland, skulle de i Ny Nørup dreje fra hovedvejen og køre de to kilometer ned til Engelsholm Skov. Foruden denne, en af Danmarks mest spændende skove, ligger der også det helt vidunderlige Engelsholm Slot, som spejler sig i søen, og med Nørup Kirke knejsende i baggrunden."

I disse tider, hvor danskerne er blevet opfordret til at komme ud i naturen, har der været i tusindvis af besøgende i Engelsholm Skov, og mange er desværre blevet rigtig skuffede.

Ifølge afmærkninger og beskrivelser ledes man til et af Vejle Kommunes smukkeste udsigtspunkter øst for Engelsholm Sø - Udsigten.

Når man så har kæmpet sig op på toppen for at nyde den fantastiske udsigt over slottet, søen, skoven med Nørup og kirken i baggrunden, ja, så er der intet at se, absolut intet!

Alt er helt groet til. Turisterne, der er valfartet helt herop, føler sig helt til grin. Turistvenligt?


Mon ikke det vil være muligt at få staten med, så dette dejlige område i Vejle Kommune fortsat kan være en perle til glæde og gavn for et stort publikum?

Mogens Jensen


Langs Engelsholm Sø går den næsten en km lange Nørupgang. Førhen var det en smuk tur langs søen. Nu er buske og krat vokset op, så søen ikke kan ses mere. Turistvenligt?

Rundt om Engelsholm Skov er der dejlige p-pladser med borde og bænke. Efter kritik i medierne sidste år er disse i år rengjorte for bl.a. mos. Dejligt!

Men dog! Til stor forundring har Naturstyrelsen fjernet samtlige affaldsbeholdere fra alle p-pladserne.

Ikke nok med det. Den meget besøgte bålhytte (madpakkehuset) har også fået fjernet sine affaldsbeholdere, og at behovet er stort, ved Naturstyrelsen udmærket, da de sidste år måtte kontaktes, når de var overfyldte.

Tidligere kunne man på p-pladserne finde små pjecer, der fortalte lidt om skoven og med indtegnede stier, så turisterne kunne finde vej. De er der heller ikke mere. Turistvenligt?

Man kan let få det indtryk, at Naturstyrelsen helst ikke ser turister besøge denne dejlige plet. Ellers lod man vel ikke væltede træer ligge og spærre markerede stier i lange perioder eller lade folk møde en stor mudderpøl lige ved starten på slangestien.

Et læs stabilt grus kunne afhjælpe miseren.

Der laves godt nok "trampestier" rundt om forhindringerne, men disse er slet ikke anvendelige for lidt gangbesværede!

Da det sikkert ikke er ond vilje, men snarere dårlig økonomi, må der på en eller anden måde kunne skaffes midler, så vor statsskov kan fremstå lidt mere tiltrækkende for både de danske og de rigtig mange udenlandske turister.

Både Vejle Kommune, regionen, turistorganisationer m.fl. yder en mægtig flot indsats for turismen. Mon ikke det vil være muligt at få staten med, så dette dejlige område i Vejle Kommune fortsat kan være en perle til glæde og gavn for et stort publikum?

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Spritbilist afsløret på Vesterbrogade

CORONAVIRUS

Live: Ministre indkalder til pressemøde søndag eftermiddag

Annonce