Annonce
Vejle

Alt for mange biler i villakvarter: Beboer foreslår lukning af Nørremarksvej

Står det til Lilian Latham, skal Vejle Kommune lukke Nørremarksvej for trafik i skoven mellem Hældagerskolen og idrætsskolen. Kun bybusser og udrykningskøretøjer skal kunne benytte vejen, mange bruger som forbindelse mellem Bredballe og Nørremarken og videre til enten motorvejen eller midtbyen. Foto: Torben Juhler
3500 biler benytter dagligt broen, der leder Nørremarksvej over motorvejen. Kun en fjerdedel har ærinde i området. Den trafik foreslår Lilian Latham helt at lukke for i skoven mellem Hældagerskolen og idrætsskolen.

Nørremarken: Lilian og Willie Latham bor på Uglevej i det store boligkvarter på Nørremarken, der i disse måneder er til politisk debat.

De deltog begge i borgermødet om trafikken i stadionområdet og på Horsensvej i kølvandet på forårets bebudede lukning af Roms Hule for venstresvingende bilister.

Den beslutning er nu taget op til fornyet revision. Og mens forvaltningen undersøger alternative løsninger, peger Lilian Latham på en række trafikale problemer i det kvarter, parret bor i.

Annonce

Uglevej ligger i et boligområde, der er omkranset af den travle E45, Nørremarksvej med cirka 3500 biler på hverdage, Niels Bohrs Vej med 2500 biler og lidt længere ude Horsensvej med cirka 31.000 biler på hverdage.

- Der er lavet tiltag med trafikregulering med chikaner både på Nørremarksvej og Niels Bohrs Vej, men de har absolut ikke den ønskede effekt, siger Lilian Latham, der bor med have lige ud til Niels Bohrs Vej.

Vejene følger ikke boligudbygning

På borgermødet fremlagde forvaltningen netop tal for trafikbelastningen i området, og de viste, at der dagligt kører 3500 biler over broen, der fører Nørremarksvej hen over motorvejen. Kun hver fjerde havde et ærinde i stadion-området.

Men den uønskede trafik ind i boligområdet kan få en effektiv stopklods, hvis kommunen vælger at følge beboerens forslag.


Hvis de lukker Roms Hule og vil gøre Niels Bohrs Vej mere attraktiv ved at fjerne chikanerne, kan farten rigtig komme i vejret.

Lilian Latham, beboer på Uglevej


Lilian Latham foreslår, at der simpelthen bliver lukket for al anden trafik end bybusser og udrykningskøretøjer på Nørremarksvej, så biler og lastbiler ikke længere kan benytte strækningen mellem Hældagerskolen og Vejle Idrætshøjskole.

- Vores problemer grunder i, at der er blevet bygget så mange ejendomme i Bredballe og nu Tirsbæk Bakker, uden at der er lavet en infrastruktur, som tager hensyn til trafikken, konstaterer hun.

Nørremarksvej var i sidste uge lukket for gennemkørsel flere dage, da den trafikerede strækning på Nørremarken fik et nyt lag asfalt. En beboer i området foreslår, at vejen spærres permanent mellem Vejle Idrætshøjskole og Hældagerskolen. Foto: Torben Juhler

Beboeren sidder i bestyrelsen for Nørremarkens Grundejerlaug, og selvom hun udtaler sig på egne vegne, understreger hun, at hun har opbakning til sine forslag i den øvrige bestyrelse.

Annonce

Bruger Niels Bohr som genvej til E45

Parret på Uglevej mener, at en stor del af trafikken i kvarteret er borgere fra netop Bredballe, som foretrækker ruten via Hældagervej - der går forbi både en skole og en daginstitution - Nørremarksvej og Niels Bohrs Vej for at komme ud til motorvejen.

- Det gør de, fordi der her er færre trafiklys i forhold til Juulsbjergvej. Vi kender flere, der bor i Tirsbæk Bakker, og som kalder det her en genvej til motorvejen, siger Lilian Latham.

Hvad vil du sige til de forældre på Nørremarken, som har deres børn på Hældagerskolen, og som nu ikke kan køre den direkte vej op til skolen, hvis Nørremarksvej spærres?

- Den strækning til skolen er så kort, at jeg vil tillade mig at sige, at der kan børnene cykle. Specielt, hvis vejen bliver helt lukket for biler, så skolevejen bliver mere sikker at færdes på for de bløde trafikanter, siger Lilian Latham.

Annonce

Foretrækker bump fremfor chikaner

Hun kalder selv sit ønske "lidt vildt", så hvis ikke der er politisk opbakning til ligefrem at lukke vejforbindelsen mellem Nørremarken og Bredballe, efterlyser hun vejbump som erstatning for chikanerne på Nørremarksvej og Niels Bohrs Vej.

Hun peger på Bredballe Markvej og Pedersholms Allé som velegnede eksempler.

- Bump vil sænke farten og måske lede trafikken andre steder hen, siger vejlenseren.

På Nørremarksvej er der anbefalet hastighed på 30 km/t, og på Niels Bohrs vej er den 40 km/t.

- Det bliver meget sjældent overholdt, for der er næsten indført venstrekørsel på disse veje. Så kan man nemlig køre hurtigere gennem chikanerne, som især på Niels Bohrs Vej står med for stor afstand. Venstrekørsel er ekstrem farlig for os, som skal ud fra sidevejene. Hvis man prøver at signalere til folk, at de skal sætte farten ned, får man i mange tilfælde fingeren, fortæller hun.

Annonce
VEJLE For abonnenter

Hundeslagsmål mellem klubber: 'Vi vil ikke være uvenner med de andre,' siger den største af dem

Danmark

Onsdagens coronatal: Højeste antal smittede i to måneder

Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Sundhedschef forventer smittestigning efter ferien: 'Det er næsten uundgåeligt'

Vejle For abonnenter

Så tæt var Vejle på Magasin - nu skal Bryggen overbevises om Posthusgrundens fortræffeligheder

Give

Grøn opvarmning til mindre penge: Nem og billig fjernvarme er på vej til 200 boliger

Give

Olivia og Emma er klar: Så er sporene lagt til Lykkeliga i Give

Børkop

Børnene vælger den farligste løsning: Så nu bliver byens mest trafikerede vej hævet

Alarm 112 For abonnenter

Køretur blev dyr for forretning og 42-årig chauffør: Han overtrådte otte regler under fyrværkeri-transport

Vejle

12.000 husstande stod uden vand, og sygehuset blev også ramt: Sådan sikrer man vand til patienter og personale, hvis alt går galt

Børkop

Byrådet sagde ja til at bygge kommunens længste dige: Stor regning sendes videre til sommerhusejerne

Danmark

Forsvaret har i flere år kendt til massive forureninger uden at bremse dem - eksperter kritiserer manglende indgriben

Jelling

Skoleleder skulle passe brormands hund i efterårsferien: Ups, så var den stukket af, og så gik den vilde jagt...

Vejle Boldklub For abonnenter

Trods fremgangen i Brøndby; derfor ser det helt umuligt ud for VB

Egtved

Stort ønske om bybus i mindre by: 'Vi har mere brug for den end de rige i Bredballe'

Annonce