Annonce
Vejle

Alt for meget økonomi – for lidt visionsfyldt velfærd.

Annonce

Som optakt til sommerferien afdækkede Vejle Amts Folkeblad forløbet omkring et ungt udviklings- og be­væg­elseshæmmet menneskes alt for tidlige død på bostedet Bygden i Vejle sid­ste sommer, hvor hun blev ladt alene i et alt for varmt bad og i for lang tid.

Politiets fortsatte efterforskning lægger låg på den konkrete sag, men den kommunale tavshed omkring det principielle i sagen er alligevel påfaldende. Det undrer mig, at jeg som byrådsmedlem i Vejle først hører om sagen gen­nem afdækningen i VAF. Vi må som kommunen rette ryggen og tage ansvar, når der sker fejl - erkende årsag, tage ved lære af dem og især forebygge, at noget tilsvarende sker igen.

På det seneste byrådsmøde d. 17. juni debatterede vi de økonomiske udfordringer på familie­området, hvor økonomien har været under pres længe. Tilgangen af børn og unge til om­rådet har været stigende i en år­række og er fortsat stigende. Det fremgår af sagsfremstillingen, at vi i Vejle Kommune aktivt har forsøgt at sty­re frem imod færre anbringelser – motivet hertil har primært været øko­nomi, og dermed ikke en vurde­ring af, hvad der ville være bedst for det enkelte barn. Statsministe­r Mette Frederiksen var i sin nytårstale netop inde på den problematik – hun påpegede, at i et ægte vel­færds­samfund skal der tages udgangspunkt i den konkrete situation, og vi skal gøre det, som er bedst for barnet.


Det undrer mig, at jeg som byrådsmedlem i Vejle først hører om sagen gen­nem afdækningen i VAF.

Henning Dam


I debatten om de økonomiske udfordringer på familieområdet blev det nævnt, at området var underfinan­sieret med 75 millioner kr. i forhold til landsgennemsnittet. Det er ikke kun et spørgsmål om penge, når vel­færdsniveauet skal fastlægges på socialområdet, men penge er med til at de­finere niveau og retning for kom­munens socialpolitik. Det fremgår ligeledes af sagsmaterialet, at Børne- og Familieudvalget har bedt forvaltningen om at udarbejde et mulig­hedska­talog til reduktion af udgifterne. Det er en automatisk reak­tion iht. kom­munens økonomiske styringsprincipper – økonomien skal genoprettes gennem besparelser i eget område. Forslagene i mulighedskataloget vil formentlig blive præsenteret som tiltag til yderligere ef­fek­tivisering af området med minimal konsekvens for borgerne. Hvordan kan vi som en velstillet kommune jagte nye besparelser på et område, der allerede er kraftig underfinansieret?

Jeg frygter, at de økonomiske udfordringer på familieområdet bliver løst på samme måde, som vi sidste år løste de tilsvarende udfordringer på Voksenområdet. Vi vedtager nogle af besparelserne i mulig­hedska­ta­­loget f.eks. en 1%-besparelse på alle institutioner – resten findes i budget­for­handlingerne. I den efterføl­gende præsentation af budgetforliget bliver løsningen kaldt ”et historisk løft” af familieområdet, selvom det reelt indeholder serviceforringelser og nedskæringer. Vi er som byråd med til at fastholde flere børn i en uholdbar situation.

Det er os som kommune, der træffer afgørelser på socialområdet, herunder om hvilken hjælp familier, børn og unge mennesker kan få med sociale, psykiske og kognitive udfordringer. Der er skræmmende mange fejl i disse afgørelser – desværre også i Vejle Kommune. I 2019 omgjorde Ankestyrelsen på landsplan 51% af de påklagede afgørelser på børnehandicapområdet og 41% på socialområdet – omgørelsesprocenterne i Vejle Kommune var hhv. 64% på børnehandicap og 45% på socialområdet ud af hhv. 58 og 194 afgørelser. Vejle Kommune ligger således over landsgen­nemsnittet på begge områder.

Jeg har altid levet i troen på, at jeg via min skattebeta­ling bidrog til vedligeholdel­se af et fair og fintmasket sikkerhedsnet, som griber de menne­sker, som har behov for hjælp – et kendetegn for et velfærdssamfund.

Desværre har jeg måtte sande, at der er huller i dette net, men det mest skræmmende er, at man ikke er lige i systemet og for serviceloven, der sker en reel forskelsbehandling. Det gør en forskel at have ressour­cer til at kunne kæmpe for sin ret – man får simpelthen mindre, hvis man ikke kender sin ret og står fast over for systemet. De ressourcesvage, som ikke magter kampen, bliver taberne. Der er derfor store mørke­tal i omgørelserne fra Ankestyrelse, da de ressourcesvage ikke magter at klage, selv om de oftest har størst grund til at klage.

Omgørelsesprocenterne fra Ankestyrelsen er velkendt fakta for os byrådspolitikere. Vi får hvert år forelagt tallene i de enkelte udvalg, og de bliver også behandlet på et byrådsmøde. Hvorfor er der ingen af os, som gør noget ved det? Hvorfor er der en stiltiende accept af, at det er i orden at lave så mange fejl. Vi accepte­rer som politikere, at vores kommune fratager eller nægter mennesker den hjælp, som de efter loven har krav på.

Medierne afdækker jævnligt dårlige sager, hvor sagen fra Bygden er det seneste og meget triste eksempel. Der bliver jævnligt stillet kritiske spørgsmål om social- og handicapområdet i den kommunale spørgetid.

Vi byrådspolitikere og topembedsmænd sidder med røde ører…. Vi må erkende, at vi ikke forvalter vores velfærdsområder godt nok – det er en skandale, at vi har så mange omgørelser i Ankesty­rel­sen på både soci­alområdet og handicapområdet, og vi ved også, at det er toppen af isbjerget. Vi er hermed med til at sanktionere, at kommunen bryder loven, når mennesker ikke tildeles den nødvendig hjælp iht. service­loven. Det sender nogle helt forkerte signaler, når vi stiltiende accepterer, at der sker så mange fejl… Vi lægger kimen til en forkert moral og tone i omgangen med de mennesker, som vi skal tage hånd om i vores velfærdssamfund.


Vi må erkende, at vi ikke forvalter vores velfærdsområder godt nok – det er en skandale, at vi har så mange omgørelser i Ankesty­rel­sen på både soci­alområdet og handicapområdet

Henning Dam


Vi bruger nærmest Ankestyrelsen til at finde grænserne, og afgørelserne er oftest gratis, da de ikke har op­sættende virkning… Det er økonomistyring, når det er værst! De menneskelige værdier og hensynet til indi­videt er forsvundet i nøgletal omkring produktivitet og effektiviseringer af området.

Vi indførte en meget stram økonomistyringsmodel i Vejle Kommune for mere end 10 år siden. Dengang var den kommunale økonomi i krise. Der skal naturligvis udvises økonomisk ansvarlighed, så de økonomiske styr­ingsprincipper var nødvendige. Genopretningen af økonomien gik godt – måske for godt, og mo­del­len og principperne er blevet et mantra i Vejle Kommune, hvilket er en medvirkende årsag til de aktuelle pro­ble­­mer på familieområdet og voksenområdet.

Vejle Kommune har et på mange områder visionært byråd og en dygtig forvaltning. I min korte tid i by­rådet har vi bl.a. vedtaget en ambitiøs mobilitetsplan, Rosborgplan og en plan for Posthusgrunden – men vel­færds­­­området mangler en visionsfyldt plan, hvor vi demonstrerer vilje til at investere i mennesker.


Jeg vil opfordre til, at vi finder de nødvendige midler til at undgå enhver form for nedskæringer og service­forringelser inden for både familie- og voksenområdet.

Henning Dam


Jeg vil opfordre til, at vi finder de nødvendige midler til at undgå enhver form for nedskæringer og service­forringelser inden for både familie- og voksenområdet. Vejle Kommune har råd til at afsætte de nød­­­vendige 40-50 millioner kr. i 2021, selv om det vil sprænge det kommunale service­loft, hvis tiltaget ikke skal belaste andre udvalgsområder. Vi må arbejde for en landspolitisk forståelse for, at vi prioriterer velfærds­om­råder­ne så højt i Vejle Kommune. De ekstra 115 millioner kr. om året fra den netop vedtagne udligningsreform kan med rette kanaliseres ud til de områder, som vi har underfinansieret i en årrække – netop socialom­råd­erne er i høj grad årsag til de mange ekstra midler til Vejle Kommune.

Det er vigtigt, at vi giver Børne- og Familieudvalget samt Voksenudvalget arbejdsro til at formulere en ambitiøs og visionær plan for vel­færdsområdet. Velfærdsplanen skal naturligvis også gennem byrådet - lad Vejle blive en foregangskommune på social-, handicap- og udsatte området, hvor vi finder den bedste balance mellem forebyggelse, hurtig indsats og den daglige drift.

Processen skal være så grundig, at vi har tid til at involvere alle interessenter inden for området og råd­føre os med andre myndigheder med erfaringer og viden om de gode løsninger på svære problem­stillinger.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
coronavirus

Live: Regeringen indfører krav om mundbind i offentlig trafik hele døgnet

Annonce