Annonce
Kultur

Amin Jensen-juleshow med klassiske undertoner

Amin Jensen gæster Bygningen i Vejle 18. december. PR-foto
Amin Jensen er nok mest kendt som komiker. Men han har kastet sig over operaen. Det kan man opleve ved julekoncert i Bygningen, hvor Amin Jensen danner par med operasanger Anna Maria Wierød.

Vejle: Onsdag 8. december klokken 20 kan man opleve Anna Maria Wierød og Amin Jensen ved en julekoncert i Bygningen i Vejle.

Amin Jensen er kendt både som sanger og TV-vært. Han har deltaget i et hav af programmer, har lagt stemme til tegnefilm, flere onemanshows, revyer og forskellige former for optrædener, herunder musicalhovedroller.

Efter at være blevet hele Danmarks darling som stand-up komiker og som syngende vært i "Hit med Sangen", forelskede Amin Jensen sig i operaens musik, og besluttede sig for at lære at mestre kunstarten. Amin Jensen er en naturlig, varm tenor med et usædvanligt overskud af volumen og høje C'er.

Med sig til årets julekoncerter har Amin Jensen taget operasanger Anna Maria Wierød, som er en kendt sopransolist i det klassiske miljø. Hun er modtager af "Léonie Sonnings Talentpris" samt den prisvindende koncertpianist Janus Araghipour.

Så det bliver en aften i Vejle med både opera, engelske christmas carols og klassiske julesange. Koncerten er arrangeret af musikforeningen AkadeMidt. /exp

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Sidste krampetrækninger: Kampen mod oversvømmelser spærrer veje i Østbyen

Vejle

Han sad i Folketinget i 27 år: En mand med både rødt og grønt hjerte skal føre an i Vejles klimakamp

Annonce